Mobilt bredbånd | billigste / bedste pris

[udbydere cat=”mb” col=”4″ filter=”1″ speed=”GB” title1=”Data:” title2=”Pris/mnd (max):” showcol=”1,2,3,4,5,6″]

*Inkl. oprettelse, forsendelse og ALLE begyrer

Maj 2018 - Vi anbefaler:
Vi anbefaler Oister (3’s net) eller Callme (Telia/Telenors net) eller Telmore (TDC’s net), som er de billigste pt. Hos Net1 får du ubegrænset data, og prisen er netop nu reduceret de første 3 mdr, så det er også en stærk aftale, hvis du skal bruge meget data. Net1 bruger desuden en anden teknologi med særlig dækning i udkantsområder.

8 svar om mobilt bredbånd

Du kan hurtigt orientere dig via disse genveje, og finde de svar du har brug for. Du kan også springe over til priser på alm. bredbånd.

1) Hvem er bedst i test? (dækning / hastighed)

Den korte version er at TDC er bedst på dækning og hastighed ifølge Teknologisk Instituts undersøgelse i 2016. Telmore og Fullrate benytter TDC’s net.

Der kikkes på to ting: Dækning og Hastighed.

TDC har typisk den bedste dækning i Danmark, når det kommer til tale. I nogle områder er det dog 3 der har den bedste dækning.

I udkantsområder hvor TDC og 3 ikke dækker godt bør du vælge Net1, som kører på en særlig frekvens, som betyder lidt langsommere hastighed, men til gengæld et rigtig stærkt signal, som rækker helt ud 40 km fra kysterne! De anbefales af samme grund også til brug i sommerhuse og campingvogne samt langs kyster og på både.

Dækningen afhænger af mobilselskabernes sendemaster i området, og kan derfor variere selv fra husstand til husstand, da murværk og beton slækker signalet.

Hvis du har erfaring med at nogle mobilabonnementer har bedre dækning på din adresse end andre, så har du et klart billede af hvordan de forskellige udbydere performer i dit område.

Her kan du se et dækningskort fra TDC.

Bor du med frit udsyn til en mobilmast, vil det være en fordel at koble sig på det netværk den tilhører. TDC har typisk haft den bedste dækning på tale, og det er 3’s net man skulle vælge, hvis man ønskede det hurtigste data netværk.

TDC / YouSee har Følgende hastigheder for henholdsvis 3G og 4G sendemaster i Danmark:
4G: Download: 17 til 71 Mbit og Upload: 5 til 43 Mbit.
3G: Download: 2 til 12 Mbit og Upload: 1 til 4 Mbit.

Hastighederne er målt udendørs, hvilket giver det hurtigste resultat, da murværk bremser hastigheden en smule.

2) Trådløse routere til mobilt bredbånd (4G)?

Hvis du ønsker at at koble flere enheder på et mobilt Internet, kan det være en god ide at tilkoble en trådløs router.

Du behøver ikke et modem eller en router sammen med mobilt bredbånd, men det kan forstærke wi-fi signalet og gøre det muligt at tilkoble flere computere.

Hvis du ikke har en tablet eller mobiltelefon du kan sætte simkortet i, så kan du også vælge at købe en router til formålet. Der findes både batteridrevne routere, som er lette at tage med på farten, og der kan også anvendes standard routere, men tjek altid at routeren har en indgang til simkortet.

Det er ofte smartest at købe routeren sammen med det mobile bredbånd, så du er sikker på det hele passer sammen.

De fleste abonnementer tilbyder, at du kan tilkøbe et 3G eller 4G-modem. Det kaldes også en USB dongle, og den kan du sætte i computerens USB stik, og så er du online. Til PC kan du bruge denne model fra Huaweei, som kører på 4G. Den kan du købe hos de fleste udbydere, eller du kan selv finde den billigt på nettet. Dette modem har en software, som via computerens USB-port installerer sig selv.

3) Hvor mange Mbit / Mb har jeg brug for?

Ser du film og serier dagligt via dit mobile bredbånd, så bør du have en hurtig forbindelse med meget data – dvs. fx. 10-20 Gbit forbrug og min. 20 Mbit/s hastighed.

Eksempler
1 times skype kald = 220 MB data
1 times Youtube/DR stream i HD = 1,3 GB

Guidelines om hastighed:

Mbit (download)Anvendelse 
1-10 MbitFint til e-mail, nyheder og stream på en enkelt computer
10-20 MbitNår flere enheder skal på samtidig.
(husk at tælle mobiler og tablets med.)
20-50 MbitHer kan streames i HD på flere enheder samtidig.
Over 50 MbitNår 4-5 enheder skal på Internettet samtidig,
for at streame HD video, spille spil osv. samtidigt.

Det er let at tjekke dit dataforbrug på mobilen, i videoen nedenfor kan du se hvordan du tjekker dit dataforbrug på din iPhone. Det kan være en nem måde at tjekke dit forbrug for den seneste måned eller periode, så du har et billede af hvor meget data du reelt set bruger.

Vi anbefaler at du altid køber lidt mere end du bruger, for det er rigtig irritererende at løbe tør for data.

Der sker typisk det, at mobilselskabet skruer næsten helt ned for signalet, så det praktisk set er ubrugeligt. Det gør de fordi de ikke længere har lov at slukke helt for signalet.

På den måde tvinges du til at tilkøbe mere data, og det er typisk ikke den billigste løsning, så køb i stedet lidt flere Gb end du normalt har brug for, så der er lidt ekstra at bruge af i de perioder hvor du har brug for lidt ekstra data, det er det billigste i længden.

4) Hvem har bedst dækning på min adresse?

Der findes ikke nogle gode hjemmesider / værktøjer, som med et præcist resultat kan tjekke dækning og signalstyrke ned på adresse-niveau for de forskellige mobilantenner.

Det bedste du kan gøre er selv at tjekke det på din adresse, og der er tre netværk som mobilselskaberne bruger:

  • TDC’s netværk
  • Telia / Telenor’s netværk
  • 3’s netværk

Så sørg for at surfe lidt på venner og families mobiler, når de er på besøg på din adresse, og prøv dig frem med de tre netværk.

Tip
Får du ikke et godt signal hos nogen af disse tre netværk, så skal du helt klart købe abonnement hos Net1. De dækker fantastisk i udkantsdanmark, ved kyster, på øer og andre steder med ellers dårlig dækning.

De bruger en særlig frekvens, som betyder at hastigheden ikke er super høj, men den er til gengæld stabil og pålidelig (og desværre ret dyr!).

5) Kan mobilt bredbånd erstatte alm. bredbånd?

Mange bruger det mobile bredbånd i stedet for eller som backup for alm. bredbånd.

Er man fx. mange om at dele fastnetforbindelsen på bredbånd, så vil der typisk være perioder, hvor netværket er max belastet, og hvor det et skønt at have sin egen dongle eller USB stick med sit eget private mobile bredbånd.

Men flere og flere vælger også at bruge mobilt bredbånd som den primære internetforbindelse i husstanden, og det betyder, at priserne bliver lavere, fordi efterspørgslen stiger.

mobilt-internet-dongle

Et mobilt bredbånd har typisk en lidt højere ping hastighed (den tid det tager inden nettet reagerer, når du klikker på et link). Derfor er det ikke optimalt til gaming, hvis spillet kræver lynhurtig reaktioner. Måske 5G teknologi vil ændre på det, men det ligger lidt ude i fremtiden, men der er massiv konkurrence om fremtidens 5G net.

En god test af om et mobilt bredbånd vil fungere hurtigt nok til at være det primære Internet i hjemmet, er at teste det via et mobilabonnement, eller du kan tage en hastighedstest af det mobile bredbånd.

Du kan teste det via en vens mobilabonnement, ved at lave internetdeling fra mobilen til computeren, og så afprøve streaming af fx. Netflix, og se om det kører stabilt.

Hvis du ønsker at koble hele husstanden på nettet via mobilt bredbånd, er det en fordel at køre signalet via en trådløs WiFi-router. Så kan hele husstanden let kan komme på nettet, og signalet er stærkere, end når det blot udsendes via en alm. dongle (modem) eller en smartphone.

Dermed er du også sikker på at du kan koble flere enheder på internettet samtidig.

6) Kan jeg få fast IP med mobilt Internet?

Skal du bruge en fast IP, så kan du ikke vælge den Oister og Call me, som ellers er billigst. Du kan heller ikke vælge Telmore og Fullrate.

Du skal derimod vælge Telia’s abonnement, som for et tillæg på 15 kr/ måned kan give dig en fast IP hver gang du logger på dit mobile bredbånd.

7) Mobilt bredbånd i Europa og øvrig udland?

Hvis du skal på nettet i Europa, USA, Australien, New Zealand, så kan du med fordel vælge et mobilabonnement fra 3 med 3LikeHome i stedet.

Det giver dig 10 GB data per måned, og er klart den nemmeste og billigste løsning til internet i udlandet.

Det giver dig 43 lande med (inkluderet i prisen), og jeg bruger det selv da jeg rejser en del i hele verden. Du kan selv vælge hvilket mobil netværk du vil benytte i alle disse lande, så du får den bedste dækning på rejsen.

8) Mobilt bredbånd med mobil / tablet (deling)?

Hvis din mobil har en langsom internetforbindelse, kan du med fordel købe mobilt Internet hos et andet selskab, end det selskab du bruger til mobilabonnementet.

Deling af mobilt bredbånd foregår på samme måde, som når du deler internettet fra din mobil med en anden enhed. På iPhonen går du blot ind i Indstillinger > Internetdeling > Slå det til, og noter koden, så du kan komme online på den anden enhed.

Internet via mobilt bredbaand
Har du en tablet, kan du isætte simkortet, og være på nettet med det samme.

Det fungerer på fuldstændig samme måde som på mobilen.

Flere og flere vælger at benytte det mobile bredbånd som primære internetforbindelse, og det er af den simple grund, at det simpelthen er blevet så godt og stabilt, at det i mange områder faktisk er bedre og mere stabilt end det almindelige bredbånd.

NB: På siden er der affiliate links. Det vil sige, at vi nogle gange tjener en kommission, når du klikker videre til andre sider og på disse sider registrerer eller køber noget, hvilket er med til at dække udgifterne til siden og skribenter.