Kan man oprette et internetabonnement, hvis man er registreret i RKI?
Det kan man faktisk godt, men det er svært at overskue, hvilke selskaber der accepterer en RKI registrering.
Vi har derfor lavet en guide
hop til afsnit..
Ingen af de undersøgte internet-udbydere har skrevet noget om RKI på deres hjemmeside. Det besværliggør det meget for den enkelte kunde at overskue om selskabet vil godtage ens ansøgning om abonnement.
For at gøre det lettest muligt at overskue har vi opdelt i de selskaber hvor man godt kan få abonnement, og dem hvor man ikke kan.
Her kan du GODT få internet trods RKI
- Hiper
Svar fra kundeservice:
“Det kan man sagtens. Selvfølgelig hvis man ikke betaler sine regninger vil det ende med inkasso, men det er muligt at få abonnement her, selvom man er registreret i RKI.”
- YouSee
Svar fra kundeservice:
“Hos Yousee er der mulighed for at få et bredbåndsabonnement, men det gælder udelukkende for coax-forbindelsen. Da man her ikke bliver spurgt om personnummer. Hvis man vælger en DSL-forbindelse eller fibernet, så bliver ens personnummer slået op i RKI og lignende registre, og man vil blive afvist. Coax-forbindelsen er samme stik som man bruger til kabel-tv. Det betyder også, at det ligeledes er muligt at få kabel-tv selvom man er registreret i RKI.”
Her kan du ikke
- Telia
Svar fra kundeservice:
“Det er desværre ikke muligt ved os. Man må ikke stå i RKI, hvis man vil have et internet-abonnement her.“
- Telenor
Svar fra kundeservice:
“Det er desværre ikke muligt. Da vi skal foretage en kreditvurdering af den enkelte kunde. Står man i RKI kan man ikke blive godkendt og dermed heller ikke blive bredbåndskunde hos os.”
- Stofa
Svar fra kundeservice:
“Er man registreret i RKI, så kan man ikke oprette et abonnement ved Stofa“
Der er altså en lang række selskaber, hvor du sagtens kan oprette en bredbåndsforbindelse selvom du er registreret i RKI.
Der er dog nogle af dem, hvor der gælder særlige betingelser.
Det bedste du kan gøre, er at vælge et af de selskaber vi har noteret her. Og ringe til dem personligt og forklare din situation. Dermed kan de bedre vejlede dig. Vi har lavet denne guide for at gøre udvælgelses-processen hurtigere og nemmere for dig.
Du bør selvfølgelig også overveje prisen på det enkelte abonnement. De fleste af selskaberne har en begrænsning i forhold hvem de kan levere til. Det kan du tjekke på deres hjemmeside ved at indtaste din adresse.
Oplever du problemer eller har du spørgsmål, så skriv endelig en kommentar.
TV-pakker for personer i RKI
For TV-pakker gælder stort det samme for personer i RKI registeret. Det er også muligt at få TV-pakker hos mange af de samme udbydere.
Dette gælder disse udbydere, som også sælger abonnementer med TV-pakker:
- Hiper: Se pakkerne her
- YouSee: Se pakkerne her
Her skal du altså ikke forvente at blive afvist ved porten. Det blev vi i hvert fald ikke da vi undersøgte markedet.
Fladskærmen er netop en af de ting du altid må eje, selvom du også er gået personligt konkurs. Så det er vigtigt at kunne have en TV-pakke med et fornuftigt udvalg.
Vi har også lavet en seperat artikel, som lister alle de kombi-pakker man kan købe som indeholder både internet og TV-pakker.
Kan udbyderne se jeg står i RKI registeret?
Det er vanskeligt at svare på da det afhænger af selskabets aftale med Experian. Det er dem som varetager disse oplysninger og kan lave opslag på vegne af virksomheder.
Registreret fungerer på den måde, at de enkelte medlemmer rapporterer til Experian. Når en person således bliver noteret som dårlig betaler, kan de øvrige virksomheder se disse oplysninger.
Så hvis du er i tvivl omkring hvad der er noteret om dig, kan du altid rette henvendelse direkte til Experian. De er forpligtet på at oplyse dig omkring hvilke oplysninger der er noteret.
Dermed bør du forvente at du er noteret, hvis du har været hos inkasso hos en internetudbyder eller en TV-udbyder. Det vil formodentlig betyde, at de har rapporteret dette tilbage til registreret. Dermed er det synligt for alle der forsøger at lave dette opslag.
Men du har som sagt stadig mulighed for at få internet og TV hos udbyderne ovenfor!
Hvad med mobiltelefon og mobilt bredbånd?
Der er også fine muligheder for at få mobilabonnement og mobilt internet, selvom du står i RKI registreret.
Det har vi lavet en separat artikel om her: mobilabonnement trods RKI.
Vi har kontaktet alle mobilselskaberne på samme måde, og forhørt os om mulighederne for at købe et abonnement. Der var både positive og negative tilbagemeldinger, men det var bestemt muligt at få et abonnement.
Du skal blot vide hvor du skal henvende dig.