WordPress login blokeret? Sådan logger du ind

Det er hamrende irriterende, at få ubudne gæster på sin hjemmeside. Derfor skal du sørge for at det nærmest er umuligt at logge ind på din side, medmindre man kender adressen til Login-siden og passwordet.

En del af sikkerheden omkring din hjemmeside varetages af hostingudbyderen. Men så snart du installerer fx. WordPress, skal du være opmærksom på en række standard indstillinger, som er vigtige at ændre for at øge sikkerheden.

Jeg kan ikke finde login siden

Det der desværre ofte sker, når man sætter meget høj sikkerhed på sin hjemmeside, er at man også ender med at låse sig selv ude.

Når dette sker, er det meget vigtigt at du har noteret hvor din login side er.

Hvis uheldet alligevel er ude, er der dog nogle ting du kan gøre for at komme ind.

Login side i WordPress blokeret eller flyttet?

I dette tilfælde skal du finde din e-mail fra hostingfirmaet, og tjekke FTP oplysningerne, så du kan logge ind på webhotellet.

office-820390_640

Til dette skal du bruge et FTP program, det kan fx være det gratis program som hedder Filezilla.

Her logger du ind, og finder filen “HTaccess”, som typisk er at finde i roden på dit webhotel.

Denne fil åbner du, og sletter alt hvad der hedder noget som helst med iThemes, eller andre sikkerhedsplugins, som har flyttet din login-url. Når du er logget ind, kan du igen uploade teksten du slettede til samme placering.

Nu skulle du gerne kunne logge ind med din standard login adresse: hjemmeside/wp-login.php.

Når du så har logget ind, og foretaget dig det du skal, skal du huske at ændre loginsiden igen, så du igen får høj sikkerhed omkring din login side.

Jeg har skrevet forkert login for mange gange

Hvis dette er tilfældet, vil du ofte kunne komme ind efter en dag eller to, eller også kan du prøve at logge ind fra en anden IP.

Hvis du har internet på mobilen eller mobilt bredbånd kan du benytte dette, da det altid giver dig en dynamisk IP. Det betyder, at du ligner en ny besøgende.

Du vil her i mange tilfælde kunne logge ind, fordi det ligner at du sidder på en internetforbindelse i en anden by.

Du kan også blot prøve fra en anden computer eller en anden browser. Nogle kan det nemlig være en cookie på din computer, som identificerer dig som tvivlsom.

Sådan ændrer du URL’en for login

Som udgangspunkt kan du altid finde login-siden på den samme standardadresse: www.hjemmeside/wp-login.php. Så derfor er det ofte, det første sted en hackerbot vil prøve at komme ind på din side.

Plugin’et iThemes (tidligere kalde “Better WP Security”) hjælper dig med at skjule din loginside.

I dette plugin kan du vælge at flytte login til en anden URL.

Du skal gå ind under fanen settings, og finde denne sektion:

backend
Her kan du angive en ny URL, som skal bruges til at logge ind.

Det gøres ved at sætte et flueben, som vist ovenfor, og skrive noget i feltet med den lyseblå ring omkring.

Når dette er gjort vil langt de fleste hacker robotter hoppe videre til den næste hjemmeside, fordi der er masser af hjemmesider som ikke har styr på dette, og de er nu pludselig langt lettere at hacke end din hjemmeside.