Har du brug for at se hvem der står som ejer af et domænenavn, eller ønsker du at se hvor gammelt et domæne er? så skal du gøre brug af DK-hostmasters hjemmeside – hvis det er et .dk domæne.
DK-hostmaster registrerer og holder styr på alle informationer omkring danske domæner.
Man kan ganske enkelt ikke registrere et .dk domæne uden om DK hostmaster.
Her ser du oplysninger om ejer og alder på domænet
Når du går ind på DK-hostmasters forside, og feltet omkring toppen af siden, hvor der står: “Er dit ønskede .dk-domænenavn ledigt?”.
Her skal du skrive domænenavnet uden www, punktum eller backslash.
Der skal kun stå “domænenavn.dk”.
Skriver du “www” foran domænet får du ikke noget svar.
Så snart du klikker på “søg”, kan du se dato for registreringen af domænet, navn på ejeren, adresseoplysninger og i mange tilfælde vil der også stå telefonnummeret. Nu har du hvad du skal bruge for at kontakte ejeren.
Hvad hvis det er et udenlandsk domæne?
DK host-Master holder som sagt kun styr på de danske domænenavne, og hvis det eksempelvis er et Dot-com eller et andet internationalt domæne, kan du prøve med hjemmesiden www.whois.com.
Her kan du også se en lang række informationer som fx. ejermand, IP adresse og dato for første registrering.
Det virker både med .com, .net, .org og en lang række andre domæneendelser.
Hvad hvis mit ynglings-domæne er taget?
Du kan altid tage kontakt til ejeren af et domæne, og høre om de er interesseret i at sælge domænet til dig. Er de ikke det, må du tilbage i tænkeboksen, for at finde på et navn der er ledigt.
Du kan skrive dig op til at kunne købe det, i tilfælde af at ejeren dropper domænet. Men det sker sjældent, og det nytter heller ikke meget, hvis det er nu og her du skal oprette en hjemmeside.
Vi har i øvrigt strikket en lang og god guide sammen, som hjælper dig med at finde ledige domæner.
Hvad gør jeg hvis ejeren er anonym?
Hos nogle hostingudbydere, er det muligt at sætte sine ejeroplysninger som anonym.
I dette tilfælde er der desværre ikke meget at gøre. Men du kan prøve at se om kontaktoplysningerne skulle være at finde et godt gemt sted på domænet.
Det kan du gøre ved at gå ind på Google.dk og skrive “site:domæne.dk kontakt”, så vil Google KUN søge på det pågældende domæne efter ordet “kontakt”.
Er du heldig findes informationerne et eller andet sted på sitet via denne metode.
Du kan gentage samme procedure med søgninger som:
“site:domæne.dk email”
“site:domæne.dk telefon”
“site:domæne.dk adresse”
osv.
Held og lykke!