Lydbøger og Ebøger – Guide til de bedste services

Det har aldrig været lettere at læse eller lytte til din yndlingsforfatter, digitaliseringen af bøger er faldet særdeles i danskernes smag, og selv mobilabonnementer har rigelig data til at streame god lyd.

Vi har lavet en guide til de bedste tjenester, hvor du kan købe lydbøger og e-bøger eller købe et abonnement.

De bedste online tjenester til lydbøger og e-bøger

Nogle tjenester er abonnementsbasserede, andre betaler man pr. bog man læser.

Der findes endda også gratis tjenester. For at gøre det lettere for dig som forbruger, har vi her samlet et udsnit af de forskellige tjenester.

take-532097_640

Gratis lydbøger og ebøger

De danske bibliotekers tjeneste giver en god del gratis bøger på lyd.

De danske bibliotekers udlån af ebøger og lydbøger er samlet på portalen www.ereolen.dk.

Det er ikke de nyeste titler du finder her. De ønsker nemlig ikke at udkonkurrere andre online portaler, samtidig med at de tilbyder et fornuftigt udvalg

Leder du derfor efter en specifik bog, så er det ikke sikkert de har den.

Det er dog en gratis tjeneste, så det skader ikke at lave et login. Portalen findes både til din computer browser og som app til android og iPhone.

Der er dog en begrænsning for antallet af lydbøger og ebøger du kan låne.

Det specifikke antal af lydbøger og ebøger du kan låne er afhængigt af hvilken kommune du bor i. Det normale antal du kan låne er 3 ebøger og 2 lydbøger ad gangen.

Når du har lånt en lydbog eller ebog, så har du ikke selv mulighed for at aflevere den, men det sker automatisk efter 30 dage. Det samlede antal af lyd og ebøger du maksimalt kan låne kan derfor også ses som en begrænsning pr. måned.

Pige med mobiltelefon

Ligesom med almindelige bøger, så har ereolen også en begrænsning på, hvor mange tilgængelige bøger der er. Selvom det virker mærkeligt i forhold til at alt sker online. Det skal ses i lyset af, at de danske biblioteker ikke vil udkonkurrere de andre tjenester.

Du kan derfor komme ud for, at det titel du gerne vil låne ikke er tilgængelig, men kan reservers. Når bogen så er klar til dig, vil du få en besked, og så kan du låne den.

Projekt Gutenberg

Projekt Gutenberg er en online platform opkaldt efter manden, der revolutionerede bogtrykkeriteknologien.

Projektet går i al sin enkelthed ud på, at gøre bøger som ikke længere er beskyttet af kopirettigheder tilgængelige på internettet som ebøger.

Denne tjeneste er derfor særligt egnet til folk, der er interesseret i skøn og faglitteratur, som har en del år på bagen.

Pige på computer på arbejdspladsen

Det er altid kompliceret med kopirettigheder, da de kan forlænges.

Men generelt er reglen 70 år + forfatterens levetid. De 70 år begynder derfor først efter forfatterens død.

Projekt Gutenberg har gjort det let for folk at finde værker uden kopibeskyttelse, ved at gøre de fleste tilgængelige på deres platform.

Selve platformen indeholder flest engelske og tyske ebøger, men der er efterhånden også kommet en del danske værker op.

Ebøgerne findes på mange forskellige sprog og variationen er stor. Det er generelt bøger der er over 100 år gamle der er tilgængelige derinde.

Mange klassikere er tilgængelige:

  • “The art of war”
  • “Pride and Prejustice”
  • “Frankestein”
  • “Ulysses”
  • “Metamorphosis”
  • og mange flere..

Det skal dog siges at de fleste titler er på engelsk – særligt, hvis det ikke er en dansk forfatter.

Betalte løsninger

Der er gode grunde til at vælge netop en af de platforme der kræver betaling. Særligt, hvis du leder efter én specifik titel eller har et stort forbrug af ebøger og/eller lydbøger.

Mofibo

Mofibo er en af de online platforme, hvor du får fri adgang til ubegrænset forbrug af lydbøger og ebøger til en fast månedlig pris: 129,-/md og du kan også købe gavekort til mofibo på sendentanke.dk.

Vores erfaring med Mofibo er, at de har et stort udvalg i både skønlitteratur og faglitteratur og sørger hele tiden for at holde udvalget opdateret. Gennem deres app har du mulighed for at opbevare alle de e-bøger og lydbøger du downloader. Og der er ikke nogen begrænsning for hvor mange du kan have i biblioteket.

Generelt en rigtig fin app til bøger, som fås både til Mac og Windows!

Mofibo er en rigtig fin app bog-tjeneste til familier eller enkeltpersoner, som læser eller lytter meget, og som er interesseret i helt specifikke titler.

Mofibo er også frit tilgængeligt, hvis man har dette abonnement hos Telmore.

Alt i alt bliver det en god anmeldelse af Mofibo herfra.

Saxo premium

Saxo er Danmarks største site for salg af bøger, e-bøger og lydbøger på nettet. De har et enormt udvalg af bøger for personer i alle aldre. Saxo har et renommé for at være en billig og god side med priser, som generelt ligger under markedsgennemsnittet.

 

Derudover har de også startet Saxo Premium, hvor brugere får mulighed for at lytte til et hav af lydbøger samt læse bøger blandt deres kæmpe udvalg på deres smartphone eller tablet.
Udover ovenstående fordele bliver du også del af en fordelsklub, der giver dig gode rabatter på fysiske bøger samt fri fragt blandt andet.

Dette koster blot 99 kroner om måneden.

 

Historien bag

De har et stort udvalg, og hvad enten du ønsker en hardcopy, lydbog eller ebog, så er det let og overskuelig at få fingrene i den. 

Saxo var den første af sin slags, og er i dag den største internetboghandel i Danmark.

Saxo var blandt de første forhandlere af bøger online i Danmark, og er i dag den største internetboghandel i Danmark. De startede med deres handel allerede tilbage i begyndelsen af 60’erne og er siden hen vokset en del.

Saxo kan være en god løsning til dig, som ikke har et voldsomt forbrug af e-bøger eller lydbøger, hvor det altså ikke kan betale sig med en bruger hos andre lydbogsplatforme til dyrere penge.

Amazon Kindle

Amazon har udviklet deres helt egen platform samt ebogslæser.

Kindlen er aldrig rigtig slået igennem i Danmark. Det skyldes primært at Amazon ikke tilbyder danske titler fra deres platform.

Det bør dog ikke holde interesserede væk.

Deres egen ebogslæser Amazon Kindle er nemlig en rigtig fix lille sag.

De fås i mange forskellige udgaver, hvor den billigste koster $79,99 (550,00 kr.). Selvom at de forskellige udgaver har forskellige features, så kommer man langt med den billigste og simple udgave.

kindle-update-1560728_640

Kindlen har form som en tablet, men er beregnet udelukkende til at læse bøger på.

De har alle touchscreen, en sort/hvid skærm, ingen genskær af solen, og lette for dine øjne at fokusere på i længere tid. Derudover kommer alle udgaverne med 30 dages gratis prøve på ubegrænset adgang til Amazons ebogs tjeneste, med rigtig mange titler.

Fælles for alle versionerne af Kindlen er også, at batterilevetiden er intet mindre end fantastisk! 

En normal tablet, computer eller lignende vil ikke kunne holde dagen ud på èn enkelt batteriopladning, men Kindlen kan holde strøm i flere uger ved moderat brug.

Du kan også hente en kindle app til din iPhone eller Android telefon, men her får du naturligvis ikke den behagelige læseskærm som du gør med en Kindle.

Spar mange penge med studiebøger på ebog.

Som studerende er jeg klar over, at et af de største udgiftspunkter er studiebøger. Det afhænger selvfølgelig af hvilket studie man er på, men generelt set er det en kostelig affære.

Der findes dog et nyt alternativ til de dyre hardcopies af studiebøgerne.

Et alternativ der potentielt kan spare dig for mange tusinde kroner. Sitet hedder lix.com og er i al sin enkelthed en online portal, hvor du kan købe studiebøger.

books-1702790_640

Når man køber en ebog gennem deres platform, så bliver den tilgængelig via deres site og app, hvor du let kan læse, understrege og kommentere.

Priserne er generelt under priserne på almindelige hardcopies, men vær opmærksom på, at det ikke altid er en voldsom besparelse.

Nogle gange kan det fx betale sig at købe en brugt hardcopy eksemplar.