Ransomware – den nye store sikkerhedstrussel

Den helt nye store sikkerhedstrussel hedder ransomware.

Hvad er ransomware?

Definition
Ransomware er et stykke ondsindet software, som er speciallavet til at blokere for adgangen til filerne på en computer. Der kræves så en løsesum, før ejeren kan tilgå sine data.

Ransomwareangreb starter ofte med at offeret kommer til at downloade noget malware fx via et link i en mail eller ved at klikke på et forkert link.

Det ondsindede program giver hackerne adgang til dine private filer, billeder, videoer og mere.

Disse låses og nu forsøger hackeren, at lokke penge ud af dig for at låse op for adgangen til dine egne filer.

Hvad sker der hvis jeg ikke betaler?

Nægter du at betale, kan du være ganske sikker på ikke at se dine data igen.

Ofte modtager hackerne en løsesum og undlader at sende koden til at låse dataene op. Derimod forlanger de endnu flere penge fra offeret.

Det bedste du kan gøre, er enten at gå til en IT-ekspert eller formatere din computer. Har du vigtige filer på computeren, uden at have backup af det, så er en ekspert nok eneste udvej.

Ofte kan datene hives ud af harddisken af en specialist.

Hvordan beskytter man sig mod ransomware-angreb?

De fleste ransomwareangreb sker gennem såkaldte falske mails, hvor en bedrager udgiver sig for at være fx Skat, Danske Bank, Nets eller en rig onkel.

Når du modtager den slags mails skal de slettes uden at åbne dem.

Modtager du mails fra hhv. Skat, banken, E-boks osv. kan du være sikker på, at de aldrig vil bede dig om at installere noget eller opgive en kode.

Er du i tvivl, så tag kontakt til banken (ikke via kontaktinfo i mailen!), og spørg om de har sendt mailen.

Antivirus programmer

Udover at bruge sin sunde fornuft, vil jeg anbefale at man installerer et antivirusprogram, som kan opfange disse ransomwareangreb.

Det er i det hele taget en god idé at have et antivirusprogram installeret, da det ikke altid er nok med ens sunde fornuft.

Der findes mange forskellige antivirusprogrammer som kan hjælpe dig med det præventive, men du bør finde et program, som specifikt sikrer mod malware.

Det program bør indeholde et spamfilter, et filter til at tjekke hjemmesider for virus og

Beskyt dine filer med backup

Nogle ransomwareangreb forsøger at afpresse dig til at betale penge mod at de ikke sletter vitale data fra din computer.

Det kan fx være alle dine billeder, dit speciale du er i gang med eller andre vigtige dokumenter.

Du kan afværge dette ved at sikre dig, at du altid kan gendanne dine filer. Det kan du enten gøre ved at sikkerhedskopiere dine filer til en ekstern harddisk eller dvd.

Eller du kan sikkerhedskopiere dine filer ved hjælp af online drev fx Dropbox, iCloud, Microsoft OneDrive eller Onlime.

Der findes rigtig mange forskellige løsninger, men sidstnævnte er blevet den løsning jeg foretrækker.

Onlime er en billig, sikker og nem løsning, som tilbyder ubegrænset og automatisk backup af dine filer til 649,- om året.

Hvis ikke du har en større mængde vital data, og du selv er opmærksom på at sikkerhedskopiere dine filer, så kan du sagtens vælge en løsning som fx Dropbox.

Selv om den er gratis og meget intuitiv let at arbejde med, så er det dog ikke nødvendigvis den bedste løsning for dig.

Tildæk dit webcam og mikrofon

Dette anses ikke reelt som et ransomware angreb, men har hackerne adgang til din computer har de også mulighed for at få fat i webkammeraet.

Stort set alle bærbare computere har et webcam og en mikrofon, selvom det er de færreste af os der benytter det. Det er en helt klar potentiel sikkerhedstrussel mod dig og dit privatliv.

Også selvom du ikke umiddelbart har noget at skjule, så kan hackere få adgang til vital information via disse.

Potentielt set, så kan det benyttes som live overvågning af dig og din adfærd.

Som i sidste ende også kan bruges som til afpresning.

Selvfølgelig kan antivirusprogrammer gøre det mere besværligt at få adgang til computerens kamera og mikrofon, men det kan aldrig gøre det umuligt.

Når Mark Suckerburg blokerer hans kamera, bør vi andre dødelige nok også følge trop.

Photo Credit: techworm.net

Den letteste løsning til at undgår dette er at gøre som Marc zuckerberg (Grundlægger af Facebook) og tusindvis af andre private og professionelle.

Tildæk både kameraet og mikrofonen med et klistermærke ellerlignende, når du ikke bruger det.

Hackere kan meget, men trods alt har de dog stadig ikke mulighed for at fjerne klistermærket.