6 Tips: Sådan spotter du falske mails og sms’er – Phishing og Spoofing

Vi har her lavet en guide til, hvordan du spotter falske emails, og hvad disse emails kan forårsage af skader.

NB: Fokus i denne artikel er på falske mails, men de samme faldgruber og huskeregler gælder for SMS’er.

Sådan spotter du falske mails

Nedenfor følger du en forklaring af de tre mest kendte typer falske mail.

Hvordan de er opbygget, og hvordan de skader.

E-mails med ondsindede programmer (bl.a. ramsomware)

Denne type bedrag består i, at offeret modtager en mail, som ligner en mail fra fx. SKAT, Danske Bank osv.

Ofte påstår mailen, at du har betalt for meget i skat, og dermed er berettiget til at få et større eller mindre beløb tilbage.

I mailen skriver bedragerne typisk, at du enten blot skal klikke på et link for at få dine penge, eller du bedes downloade et dokument for at se din årsopgørelse.




Linket kan umiddelbart virke reelt nok, men blot fordi der står årsopgørelse i linket, skal du ikke lade dig narre. Hvis du gerne vil undersøge, hvorvidt det er et validt link, kan du holde musen hen over linket i phishing mailen. Så viser din browser eller mail-program, hvor linket fører hen.

Tip
Dette kan dog være vanskeligt på mobilen eller tabletten med mobilt bredbånd, her skal du være ekstra påpasselig med at klikke, hvis du ikke kan se den specifikke url!

Selvom at der fx står SKAT i linkadressen, kan den sagtens sende dig et forkert sted hen. Det kan fx være en længere url, hvor ordet skat blot indgår.

Det du skal tjekke her er de første dele af linket frem til .dk, som skal matche 100%. Dvs. der skal stå: “https://www.skat.dk/*******” hvis mailen er fra SKAT. 

Hvis det er en mailadresse skal du også tjekke at det er skat.dk der er afsender.

Du skal desuden altid være opmærksom på vedhæftede filer.

Downloader du en fil fra en falsk mail, kan det være en meget let måde for hackere at få adgang til dine personlige oplysninger, koder, filer og i værste fald helt overtage kontrollen over din computer.

Om det er et ondsindet link eller vedhæftet fil, så fungerer det som regel på samme måde. Du foretager et klik, og der downloades et program til din computer, som gør at afsenderen får adgang til dine data.

Konsekvenserne kan være mange og forskellige.

Nogle gange er det i kategorien af ransomware, hvor bedragerne fastlåser dine filer som “gidsler”, og gør at du ikke kan komme til dem uden at betale et beløb. Andre gange vil de true dig med at offentliggøre private oplysninger eller billeder af dig.

Det kan også være de ‘blot’ er ude efter dine kontooplysninger eller adgang til din netbank. Uanset hvad så kan det få store konsekvenser for dig.

Den almindelige pris for at få løsladt ens filer er på 1500 – 10.000 kroner.

Tip!
Er du blevet offer for ransomware, kan du tjekke hjemmesiden nomoreransom.org, som samler de “nøgler”, som kan bruges til at oplåse indholdet, så man slipper for at betale penge til bagmændene.

Læs mere her om hvad Ransomware-angreb er.

Mails der forsøger at lokke oplysninger ud af dig

De seneste år har der været rigtig mange falske mails, der hævder, at du kan få penge tilbage i SKAT, hvis du blot indtaster dine kontooplysninger.

Denne type mails er som regel relativt velformulerede og kan virke officielle, og netop derfor er der mange, der falder i fælden.

Din bank, SKAT eller andre organisationer vil aldrig spørge om dine kontooplysninger..

Hvis du er i tvivl om en mail er falsk eller reel, så kontakt organisationen. Undlad at bruge telefonnummer, e-mails og anden kontaktinfo i mailen, og find i stedet de korrekte oplysninger direkte på hjemmesiden hos SKAT, NETS osv.

Konsekvenserne af denne type bedrag er oftest, at bedragerne bruger pengene på din konto.

Mails der forsøger at få dig til at donere penge

Denne type falske mails benytter sig ikke af et program til at franarre dig penge.

I stedet prøver bedragerne at lokke dig fx med en økonomisk handel, romantik eller en rig onkels død. Disse typer bedrageri forsøger enten at få dig til at donere penge eller give dem kreditkortoplysninger.

Mailen kan have mange forskellige temaer, men fælles for dem er, at de gerne vil bruge store mængder tid på at skrive med dig, indtil de får dig overbevist om at give dem oplysninger eller penge.

Fx er der mange tilfælde i Danmark, hvor folk er blevet franarret penge på grund af deres godtro.

I flere af tilfælde har personer ud af et godt hjerte gerne villet donere penge, fordi en person har efterspurgt det som et lån til fx. syge børn.

Af disse typer mails kan overordnet nævnes:

  • Bolig bedrag
  • Romantisk bedrag
  • Online dating
  • Falske lån
  • Syge familiemedlemmer
  • Jobtilbud
  • Osv.

Sådan beskytter du dig imod falske mail

En helt åbenlys måde at beskytte sig selv mod falske mails er at være naturligt skeptisk.

Denne skepticisme skal altid være tilstede, hvis en mail forsøger at få oplysninger ud af dig, eller hvis den forsøger at få dig til at klikke på et link eller downloade en fil.

Er du i tvivl om en mail er fra fx SKAT eller en bekendt, så ring og spørg dem personligt, om de har sendt mailen.

Programmer der kan beskytte dig

Man kan også købe sig til ekstra sikkerhed ved hjælp af spamfiltre og antivirusprogrammer.

Nogle email-programmer har allerede spamfiltre, men de kan ikke frasortere alt skidtet. Derfor kan det være en god idé at købe sig til ekstra sikkerhed.

Der findes mange forskellige programmer, men ikke alle indeholder de nødvendige redskaber mod falske mails.

Et af de bedste produkter til dette er programmet Norton.

Norton er et sikkerhedsprogram, som indeholder en lang række forskellige under-programmer.

I deres antivirusprogram er der også et spamfilter, der kan fjerne og afhjælpe de fleste trusler fra falske mails. Norton Security spamfiltret kræver dog, at du bruger Microsoft Outlook eller Windows Mail.

Læs også vores guide her omkring virus på mobilen.

Eksempler på falske mails

Eksempel 1 (skat.dk)

Dette er et eksempel på en side du kan havne på, hvis du følger et link i en af de falske mails. Siden minder som det kan ses meget om SKATs hjemmeside:

Kilde: SKAT

Eksempel 2 (skat.dk)

Kilde: SKAT

Eksempel 3 (NETS)

Kilde: Danske Bank

Eksempel 4 (Post Nord)

Kilde: Danske Bank

Gratis grafik til væggen

Grafikken må gratis benyttes til alle formål og kan downloades her i fuld kvalitet:
 – DOWNLOAD GRAFIK

 

Josua Poulsen

Josua er Android-nørden på teamet. Han kører pt. på en OnePlus 6 mobil. Han tester konstant nye mobiler, headphones og andet godt tech. Han skriver også en stor del af indholdet om internet- og mobilmarkedet.

Lignende artikler