Nem Guide: Sådan formaterer du en Android mobil

Tager det 10 minutter at åbne en app?
Har du ved en fejltagelse ændret i indstillinger du ikke kan ændre tilbage?
…eller er du bange for at være ramt af virus eller hackerangreb?

Så er det tid til en formatering.

Formatering på en Android bliver også kaldt Factory Reset (Fabriks tilstand).

Den sletter al personlig data, og efterlader telefonen som da du første gang startede den. Det betyder også, at alle dine data vil blive slettet. Så sørg for at gem dine mobilnumre på dit simkort først – eller forhør dig evt. hos dit mobilselskab.

Vi giver dig her en skridt for skridt guide til, hvordan du på to forskellige måder kan formatere din Android mobil. De enkelte skridt kan variere en smule afhængig af hvilken version af Android du har. 

Før du begynder er det nødvendigt at du tager en backup, hvis du har noget på din mobiltelefon du vil beholde.

Sådan tager du backup og gendanner din Android

Med Samsung-smartphones kan du gøre brug af computerprogrammet, Kies, som både kan tage backup af dit indhold og gendanne det igen, efter du har nulstillet den som vist i metode 2.




Hvis du er logget ind med en Google-konto på enhver Android-smartphone, bliver kontaktpersoner synkroniseret over denne.

Derfor vender de automatisk tilbage, efter du har nulstillet din Android-telefon og er logget ind med samme Google-konto.

Du kan vælge at synkronisere dine billeder og videoer online med Google Photos-appen, så de ligger gemt online gennem din Google-konto.

Alternativt kan du tilslutte din Android-telefon til en computer og kopiere DCIM-mappen fra telefonen med dine kamerabilleder over din til computer.

lifesaver-933560_640

Hvis du gendanner en Android-telefon med Android 5.0 eller nyere, kan du under konfigurationen efter nulstillingen vælge at gendanne indhold fra dine seneste benyttede Android-enheder.

Her vil alle dine tidligere installerede apps vende tilbage på hjemmeskærmen og i appoversigten præcis som du kender dem.

Formatér din Android mobil med fabrikstilstand

Klik først på indstillinger.

Herunder er en gruppe af indstillinger under navnet “Personlig”. Klik på “Backup og nulstilling”.

Herunder er der en funktion der hedder “Gendannelse af fabrikstilstand”.

Klik på den.

Derefter kommer der en side op, hvorpå alle dine kontier på telefonen er synlige. Nederst er der en funktion der hedder “Nustil Telefonen”.

Når du klikker på denne nulstilles alt på telefonen og den bliver som dengang du først startede den [Fabrikstilstand].

Min version af Android er med Oxygen OS, så navnene på indstillingerne kan variere. Men generelt vil det være denne procedure på stort set alle Android enheder.

Læs mere om styresystemerne til mobil her.

Formater din Android mobil med recovery mode

Hvis tilstanden for din Android-smartphone er så slem, at du ikke kan opstarte den korrekt, er der stadig hjælp at hente, hvis du vil nulstille telefonen.

Sørg for, at telefonen er slukket – enten ved at tage batteriet ud eller hold ”tænd/sluk”-knappen og ”skru ned”-knappen nede samtidig i 10 sekunder på nogle telefoner.

Dernæst skal du ind i en såkaldt ”recovery menu” på din Android-telefon, som varierer fra producent til producent:

  • Samsung

    Hold ”skru op”-knappen, ”Home”-knappen og ”tænd/sluk”-knappen nede samtidig.

  • HTC

    Hold ”skru ned”-knappen og ”tænd/sluk”-knappen nede samtidig.

  • Sony

    Tænd telefonen. Når en LED-lampe lyser, trykker du flere gange på ”skru op”- eller ”skru ned”-knappen. Alternativt prøv at holde ”skru ned”- og ”skru op”-knappen nede, indtil den tænder.

  • LG:

    Hold ”Skru ned”-knap og ”tænd/sluk”-knappen nede. Slip kun ”tænd/sluk”-knappen, når du ser et LG-logo.

    Fortsæt med at holde ”skru ned”-knappen nede og tryk en gang til på ”tænd/sluk”-knappen.

  • Huawei og ASUS:

    Hold ”skru op”-knappen og ”tænd/sluk”-knappen nede. Alternativt hold ”skru ned”- og ”tænd/sluk”-knappen nede.

Recovery-Mode

Metoden kan variere yderligere fra model til model.

Hvis ovenstående ikke virker, bør du lave en Google-søgning med telefonens navn og modelnummer efterfulgt af ”hard reset”.

Ellers er du velkommen til at spørge i en kommentar herunder.

Nu er du i den såkaldte ”recovery mode”.

Med volumeknapperne navigerer du op og ned, mens du med ”tænd/sluk”-knappen vælger ”ok” ud for den markerede linje.

Du skal du navigere ned med ”skru ned”-knappen og vælge ”wipe data/factory reset” og trykke OK med ”tænd/sluk”-knappen.

Efterfølgende skal du navigere ned til ”reboot”-valgmuligheden og trykke OK med ”tænd/sluk”-knappen. Alle billeder, filer, apps og data er nu slettet, og du skal nu opsætte telefonen forfra.

Josua Poulsen

Josua er Android-nørden på teamet. Han kører pt. på en OnePlus 6 mobil. Han tester konstant nye mobiler, headphones og andet godt tech. Han skriver også en stor del af indholdet om internet- og mobilmarkedet.

Lignende artikler