Sådan vælger du den rette GPS

Det er en god ide at gøre sig bevidst om, hvad dit GPS-behov er, så du får det bedste udbytte ud af den GPS, du køber.

Skal den bruges udenfor bilen?

Først og fremmest skal du overveje, om du kun har brug for en GPS til din bil, eller om du gerne vil have rutebeskrivelser, der også kan fungere uden for bilen.

Nogle GPS’er kan for eksempel være gode til din cykel eller motorcykel, fordi den kan tåle både regn, sne og kulde. Men har du planer om at tage på længere cykelture med din vejviser, er det relevant at se på, hvor godt et batteri der sidder i den GPS, du overvejer at købe.

Det er desuden kun nogle GPS’er, der kender til diverse cykel- eller vandreruter, så vær opmærksom på, at GPS’en ikke kun kender til vejene for bilerne.

GPS’ens hukommelse varierer

Der er en del forskel på størrelsen af hukommelse.

Prisen hænger uløseligt sammen med, hvor stort et areal kortdataene dækker.

Hvis du stort set kun får brugt bilen i Danmark, kan der være en del penge at spare. Omvendt kan det være fornuftigt med rutebeskrivelser til Europa, hvis I ofte tager på bilferie.

Hvis du rejser meget og kører i bil mange steder i verden, skal du dog have fat i et lidt større hukommelseskort og kortdata.

De største og mest kendte mærker på markedet har varianter, som kan guide dig rundt i det meste af verden.

Desuden skal du være opmærksom på, om GPS’en har et eksternt hukommelseskort. I så fald kan det løbende udskiftes og opdateres efter nye veje. Her kan det være smart at tjekke, hvad du kan forvente at betale for nye hukommelseskort til din GPS.

Tjek om der er inkluderet opdatering af kortdata

Nogle mærker tilbyder gratis opdatering af kort, så længe din GPS fungerer.

Det kan sommetider svare sig at betale et lidt større engangsbeløb, i stedet for at betale løbende for nye kort. Så du ikke ender med forkerte rutebeskrivelser fra dit produkt, fordi dataene er forældede efter et par år.

GPS’ernes mange funktioner

Der findes rigtig mange GPS’er, og derfor er der også meget stor variation i, hvor mange funktioner de enkelte har.

Nogle udgaver er helt simple, mens andre blandt andet er helt opdateret i forhold til trafikken. Det betyder, du ikke ender i en længere kø på motorvejen.

Det kan også være, den viser dig de nærmeste tankstationer, restauranter eller hoteller, hvis du kører i et område, du ikke kender.

Der er mange ting, der kan være værd at overveje og undersøge, før du investerer i din nye GPS, og selvom de ofte kan købes billige på nettet, kan det være en rigtig god ide at prøve dem hos en forhandler inden, så du ved at skærm- og tekststørrelsen passer til dig.

Du kan desuden blive en del klogere ved at læse denne test af GPS.