Sådan fjerner du antivirus på PCen (5 eksempler)

Det er ikke altid lige let at slippe af med antivirus programmer på computeren. Producenterne gør hvad de kan for at få dig til at opgradere. Nogle gange gør de det vanskeligt at slippe af med de gratis prøveversioner, eller selve anti virus programmet i den fulde version.

Hvordan fjerner jeg antivirus på computeren?
Der findes programmer udviklet af antivirus firmaerne til at fjerne deres programmer. Men det bedste er at gøre det via start menuen i Windows som du normalt fjerner programmer. Fungerer det ikke kan du anvende deres program.

Her er skridt-for-skridt guides til hver af de store antivirus firmaer.

Lad os komme igang!

3 Ting at vide for at fjerne antivirusprogrammer HELT

Sørg for at du aldrig har mere end et antivirusprogram kørende på din pc. Dette gælder også selv om et af dem er det indbyggede antivirusprogram “Microsoft Defender”. Vi mener i øvrigt, at du ikke behøver andet end Microsoft Defender Antivirus, og du kan læse vores holdning til det her.

  1. Husk at du ikke fjerner dit abonnement hos antivirusfirmaet, bare fordi du sletter programmet. Du skal også huske at afmelde dit medlemsskab, så du ikke betaler længere.
  2. Nogle antivirusprogrammer kan være listet flere gange på din computer, så sørg for at du har fået fjernet alle versionerne.
  3. Hav altid kun ET antivirus program kørende. Ellers skabes der konflikter og/eller din hastighed sænkes markant.

Hvordan fjerner jeg AVG antivirus?

Her er en skridt-for skridt guide til at fjerne AVG på din PC

  • Log ind på computeren som admin
  • Højreklik på start menuen
  • Vælg “Programmer og funktioner”
  • Find AVT antivirus
  • Klik “Fjern”
  • Klik “Ja” hvis der kommer et vindue
  • Genstart computeren

Dette skulle gerne klare opgaven.

Hvis du ikke kan få det til at fungere, så er der også en anden mulighed.

AVG har et gratis værktøj på deres hjemmeside, som kan anvendes til at fjerne deres antivirusprogram på din computer. Du kan downloade det her.

Det gør ikke noget andet end at fjerne den installation du har af AVG programmet, og der er ikke meget interface at kikke på, da det kører mest i baggrunden.

Hvordan fjerner jeg McAfee antivirus?

Sådan afinstallerer du McAfee programmet på din PC

  • Log ind som admin
  • Luk alle programmer
  • Åbn kontrolpanelet
  • Vælg “Programmer og funktioner”
  • Højreklik på McAfee programmet
  • Vælg “Fjern”

Ligesom med AVG programmet, har McAfee også lavet et lille program som kan klare opgaven for dig. Det kører du bare og så afinstallerer det programmet.

McAfee henviser dog til at du kun bruger deres speciallavede program, hvis du ikke kan fjerne det ved hjælp af de skridt vi har beskrevet ovenfor. Så du skal først prøve at fjerne det manuelt, på samme måde som du fjerner alle andre programmer på din PC.

Men hvis det ikke virker, kan du hente programmet her.

Så snart du klikker på linket vil programmet hente sig ned på din computer, og det vil lægge sig der hvor du normalt har downloadede filer liggende.

Du dobbeltklikker du blot på programmet, og følger de forskellige skridt. Det er meget enkelt, og du skal blot gøre som du får besked på.

Hvordan sletter jeg Norton antivirus

Det er også ganske enkelt at fjerne Norton antivirusprogrammet fra din computer. Her er en skridt for skridt guide til hvordan du gør det:

  1. Log ind som admin
  2. Luk alle programmer
  3. Åbn kontrolpanelet
  4. Vælg “Programmer og funktioner”
  5. Højreklik på Norton programmet
  6. Vælg “Fjern”
  7. Genstart computeren

Hvis du ønsker at fjerne Norton antivirus for derefter at geninstallere det, er der også en let måde at gøre det. Det er en god måde at opdatere det på, så du hele tiden er sikker på at have den nyeste version.

Det kan du gøre ved at bruge deres program kaldet “Norton Remove og Geninstallering”, som du finder her.

Hvordan sletter jeg Avast antivirus

Det foregår på samme måde når du skal afinstallere Avast antivirus:

  1. Log ind som admin
  2. Luk andre programmer
  3. Tryk på start
  4. Åbn kontrolpanel
  5. Vælg “Tilføj og fjern programmer”
  6. Vælg Avast antivirus på listen
  7. Højreklik og vælg “Fjern”
  8. Følg de sidst anvisninger på skærmen.
  9. Genstart PCen.

Hvis det glipper, findes der også her et program udviklet af at Avast antivirus, som hjælper dig med at afinstallere deres program. Dette program hedder Avastclear, og har også en lille guide her på dansk.

Igen anbefales det er dog, at du først forsøger selv at afinstallere antivirusprogrammet via den normale procedure i Windows, som er beskrevet ovenfor i skridtene 1-9. Men hvis det ikke virker, så hent den lille program, som vi linker til ovenfor. Så snart det er installeret, kan du åbne Windows i “sikkerheds tilstand” hvorefter du kører det lille værktøj du har downloadet fra Avast.

Husk at genstarte din computer når du er helt færdig.

Bemærk: I nogle versioner af Avast programmet kan der ligge nogle indstillinger som gør det umuligt at fjerne antivirusprogrammet. Så skal du åbne “Indstillinger” i Avast programmet og klikke “Generelt”. Her skal du vælge “Deepscreen option” og klikke “OK”. Herefter bør du kunne afinstallere på normal vis.
(Bemærk at “Deepscreen” måske hedder noget andet på dansk, men prøv dig lidt frem).

Hvordan sletter jeg Kaspersky antivirus

Her er guide til at fjerne Kaspersky antivirus på din computer 100%.

Prøv først den almindelige måde at fjerne programmer i Windows 10:

  1. Log ind som admin
  2. Luk alle programmer
  3. Tryk på start
  4. Vælg kontrolpanel
  5. Vælg “Tilføj og fjern programmer”
  6. Vælg “Kaspersky Total Security”
  7. Tryk “Fjern” (eller højreklik)
  8. Genstart PCen.

Hvad hvis det ikke fjerner antivirusprogrammet?

Hvis du ikke kan få fjernet antivirusprogrammet med disse guides, er her nogle ting du kan prøve at undersøge:

  • Prøv at gøre det efter du har sat din pc på “Safe Mode”.
  • Kan du ikke finde anti virusprogrammet under listen af programmer, har du måske fået installeret et dårligt antivirusprogram, eller fået det installeret forkert. I begge tilfælde bør du geninstallere Windows 10 fra ny på din maskine, og starte helt forfra.
  • Husk altid at prøve at afinstallere programmet på normal vis (de skridt vi har listet for hver antivirusudbyder), og derefter kan du anvende deres afinstallereings-program, hvis ikke det andet fungerer).

Sources

https://service.mcafee.com/webcenter/portal/oracle/webcenter/page/

https://support.norton.com/sp/da/dk/home/current/solutions/v15972972

https://support.kaspersky.com/9360

Bedste pris lige nu

300 Mbit: 219,- pr. md