5 tips til at beskytte personlige data

Vi ønsker alle at passe godt på vores data.

Vi giver dig fem tips, så du kan sove roligt om natten uden at skulle bekymre dig om dine datas sikkerhed.

Beskyt dine passwords

Passwords har vi mange af, og de kan være svære at huske.

Et stærkt password

De er det første led i forsvaret mod hackere og andre trusler. Husk at dit password ikke skal være nemt at gætte, eller have noget at gøre med telefonnummer, fødselsdagsdato, navn eller familiemedlemmer.

Hav en kode, der består af både store og små bogstaver samt tal.

Læs vores guide her til hvordan du laver et password, der er let at huske og vanskeligt at gætte.




Og for alt i verden: lad være med at bruge det samme password alle steder. Er først ét sted blevet hacket, så er de andre i stor fare for det samme.

Kontroller dine privatindstillinger

Dine digitale fodspor er allevegne. Men du kan faktisk fjerne nogle af dem igen.

Næsten hvert website, du besøger, gemmer en eller anden form for data om dig. På Facebook kan du trykke på “Indstillinger” og derefter “Privatindstillinger”, hvor du kan kontrollere, hvem der ser dine opslag, og hvordan folk kan få fat i dig.

På Google kan du fjerne det ved at gå til: https://myactivity.google.com/myactivity, trykke på de tre prikker øverst på siden og vælge “Slet aktivitet efter”. Her kan du vælge at slette dine data hver uge, hver måned eller det hele på én gang.

Her kan du læse mere om hvordan du sletter digitale fodspor.

Hold din browser sikker

Du bruger din browser til at få adgang til internettet. Derfor er det også en mulig kilde for en hacker til at stjæle dine data.

Hvis du gerne vil beskytte den, kan du fx installere ad-blockers såsom AdBlock. Så slipper du for reklamer. De fleste browsere har efterhånden også den funktion, at du kan gå inkognito – altså bruge en privat browser, så ingen data bliver gemt.

Læs også her om hvordan du beskyttes mod ransomware.

To-trins-godkendelse

Du har nok mødt den.

Især Google ynder at bruge den for at give dig bedst mulig sikkerhed. Hvis du fx tilgår din Gmail fra en anden enhed end den, du normalt bruger, vil du blive bedt om at indtaste en verifikationskode, som bliver sendt til din telefon.

Du kan slå funktionen fra eller til (slå den til).

Brug Access Director Enterprise

Denne software fra Basic Bytes er især nyttig til virksomheder, hvor man er flere personer, der skal have adgang til vigtige data.

Programmet fjerner alle som administratorer, ligegyldigt hvilket sikkerhedsniveau de er på. Én i virksomheden, fx it-chefen, har således al adgangen og kan give den til andre, hvis de anmoder om det.

Disse personer har herefter 2, 10 eller 60 minutter til at tilgå en opgave, hvorefter de bliver smidt ud af adgangen igen. På den måde har du elimineret 94% af de sårbarheder, Microsoft har hvad angår hacking og andre trusler.

Morten Storgaard

Morten skriver primært om apps, sikkerhed og Internet of Things. Han rejser meget, og tester derfor ofte rejse-gadgets. Han er i øvrigt en sucker for robotter og technik lego.

Lignende artikler