Hvordan låser man iPhones op, hvis man har glemt koden? Det kan da utroligt irriterende, at koden som skulle beskytte dig, kan hurtigt blive en irriterende blokering.
Der flere forskellige ting du kan gøre, og vi ser her på de muligheder du har at få låst mobilen op.
Metoden afhænger af hvordan og hvor du er blevet låst ude.
hop til afsnit..
Sådan gør du når din iPhone er låst
Først skal vi finde ud af at, hvor på din iPhone, du er blevet låst ude. Der nemlig flere forskellige koder på din iPhone, og det afhænger lidt af, hvad det er for en kode der er blevet låst.
Disse koder kan blive låst på din iPhone:
- Adgangskoden til din iPhone (4 eller 6 cifre)
- Dit simkorts pin kode (altid 4 cifre)
- Dit simkorts puk kode (flere cifre)
- iCloud (mange cifre)
Lad os se på løsningerne til de fire forskellige scenarier.
1) Mit simkort er blevet låst
Det første du skal gøre er at slå flytilstand til og fra, for nogle gange er det blot en software fejl, som gør at du ikke kan komme ind.
Hvis du derimod har tastet simkoden forkert tre gange til dit simkort, skal du finde din PUK kode. Det er en kode, som du modtog sammen med det første brev fra mobilselskabet.
Puk koden er netop lavet til dette tilfælde, hvor du har tastet din sim-kode forkert tre gange.
Med puk koden kan du låse din mobil op, selvom den er blevet simlåst.
Det er en lidt længere kode, og hvis du ikke kan finde den, er du i lidt værre problemer. Men der er stadig noget du kan gøre.
Hvis du på ingen måde kan finde hverken din simkode, eller din puk kode, skal du have fat i dit mobilselskab. De kan sende dig et nyt simkort til din adresse, og så får du en ny kode sammen med den nye simkort.
Når du har fået låst din iPhone op med din puk kode, skal du have en ny pinkode til dit simkort.
Er mobilen SIM-låst til mobilselskabet?
Det kan også tænkes at mobilen er simlåst, fordi mobilen er koblet til et mobilabonnement. Ofte bliver den ikke låst op, selvom du er ude over den periode, hvor den er låst til selskabet.
Så skal du kontakte mobilselskabet og oplyse mobilens IMEI-nummer. Dit mobilselskab kan hjælpe dig med at finde ud af hvor du finder dette nummer. Som regel findes det ved at taste *#06# på din iPhone.
Det er et nummer på 15 cifre, og i nogle tilfælde vil det stå bag batteriet, hvis du har en gammel mobiltelefon (dette gælder ikke iPhones, da batteriet ikke kan tages ud)
2) Jeg kan ikke finde min PUK kode
Hvis du mener du har mistet din puk kode, skal vi lige være helt sikre på, at du ikke kan finde den nogen som helst steder. Der nemlig flere steder puk koden kan gemme sig.
Her er tre typiske steder du vil kunne finde din PUK kode:
- På kortet hvor dit simkort sad fast
Igen på koden står på bagsiden af det kort, hvor du trykket dit simkort ud af. Det kan også stå ved siden af skrabefeltet, hvor du fandt din pinkode. - På selvbetjeningen hos dit mobilselskab
De fleste mobilabonnementer lader dig logge ind på mobilselskabet hjemmeside, for at se en række oplysninger. Her finder du typisk oplysninger om fakturaen, data-forbrug, og så videre, og her vil du typisk også kunne finde dine koder. Tjek om din puk er at finde her.
Hvis ikke du kan finde den, kan du prøve at kontakte mobilselskabet via selvbetjeningen, for så kan de se, at du er logget ind og har adgang til din profil.
Denne måde kan du anvende hos mobilselskabet 3, Fullrate og YouSee. - Ring til mobilselskabet
I mange tilfælde, vil du også kunne få oplyst din pin-kode ved at ringe direkte til dit mobilselskab. De vil stille dig en række sikkerhedsmæssige spørgsmål, for at bekræfte at du er den retmæssige ejer af simkortet. - Tjek mobilselskabets app
Mange mobilselskaber har i dag en mobil app, hvor du også kan finde alle dine koder til iPhonen. - Besøg en af butikkerne
Det sidste sted du skal prøve, er at besøge et af salgsstederne eller butikkerne, som er drevet af dit mobilselskab. Her skal du medbringe billedlegitimation, og så kan du sikkert få oplyst din puk kode. Det er fx tilfældet hos Telenor, Telia og YouSee.
Hvis du stadig ikke kan finde din puk kode, skal du tage kontakt til mobilselskabet, og bede dem om at sende dig et helt nyt simkort. Normalt koster det ikke et gebyr, men det kan være, at det kommer til at koste dig lidt.
3) Jeg har tastet min adgangskode til mobilen forkert
Hvis du har testet din adgangskode forkert for mange gange, og du ikke kan komme ind på din iPhone, skal du nok indstille dig på at vinke farvel til dine data.
Forhåbentlig har du fået lavet en fornuftig backup plan, enten igennem iCloud eller en anden service. Hvis det ikke er tilfældet, har du forhåbentlig en kopi af dine data i iTunes eller et andet stykke software på din computer.
Sådan nulstiller du din iPhone:
- Tilslut mobilen til iTunes via USB
- Genstart din iPhone, mens den er forbundet via USB stikket.
- Næste skridt afhænger af hvilken type iPhone eller iPad du har.
iPhone 8-10:
Tryk lydstyrke op og slip hurtigt igen. Tryk lydstyrke ned, og slip også her hurtigt igen. Tryk nu på sideknappen indtil skærmen for gendannelse vises.
iPhone 7:
Tryk samtidig på sideknappen og lydstyrke ned, og hold dem inde indtil du ser skærmen for gendannelse.
iPhone 3-6:
Tryk på hjem knappen og den øverste knap samtidigt, og hold dem inde til du ser skærmen for gendannelse. - Nu skal du vælge “Gendan”.
- Nu gendannes telefonen, og du kan starte forfra med at bruge den. Du kan synkronisere den til en tidligere kopi/backup af dine data, og dermed få den tilbage som den var før du startede denne proces.
Nu skulle du gerne have fået låst din iPhone op, og du kan give den en ny kode, som du kan huske.
Sørg altid for at gemme din kode godt og grundigt, så ingen andre kan finde den. Men det er vigtigt, at du selv kan finde den, og et godt tip her er at gemme en kopi af koden hos en ven eller kollega. Her kan du finde gode tips til at lave en sikker kode.
4) Jeg er låst ude af iCloud
Koden til iCloud er særlig vigtig, fordi iCloud indeholder rigtig mange personlige oplysninger og data.
Sådan kan du nulstillet din adgangskode til dit Apple ID, som bruges til iCloud:
- Gå til denne side, og klik på “nulstil koden”.
- Forhåbentlig kan du huske dit Apple ID, og har blot koden. I så fald skal du indtaste dit Apple ID og klikke på næste. Det du ikke kan huske dit Apple ID, skal du klikke på “glemt dit Apple ID”.
- Nu kan du nulstille din adgangskode på to forskellige måder. Du kan enten besvare nogle sikkerhedsspørgsmål, som du tidligere har angivet, og som giver dig adgang til din kode.
Du kan også vælge at gendanne din kode via en e-mail, hvor du modtager et link til at nulstille din adgangskode.