Må din arbejdsgiver overvåge dig? (internet, mobil og GPS)

Det kan være svært at finde ud af, hvordan og hvorledes din arbejdsgiver må overvåge dig, og det kan naturligt nok være meget ubehageligt ikke at være fuldkommen sikker på, hvad din arbejdsgiver holder styr på, og hvordan det foregår.

 

Heldigvis er der en række regler, der altid gælder for overvågning, og som din arbejdsgiver derfor naturligvis også skal følge. Desuden gælder det altid, at du har ret til at vide, hvordan du bliver overvåget, og hvad denne overvågning skal bruges til.

Er du i tvivl om overvågningen på din arbejdsplads, kan du derfor altid spørge ind til det hos din arbejdsgiver eller hos eksempelvis en tillidsrepræsentant.

Generelt gælder det altid, at din arbejdsgiver udelukkende må overvåge dig, hvis det tjener et fornuftigt og relevant formål. Det kunne eksempelvis være i forhold til at sikre sig imod tyveri, misbrug af arbejdsmidler eller lignende. Din arbejdsgiver må således aldrig overvåge dig, hvis ikke der er en saglig begrundelse for at gøre det. Det er din sikkerhed for, at din arbejdsgiver ikke fuldkommen umotiveret overvåger din færdsel på arbejdspladsen.

Derudover må din arbejdsgiver kun overvåge dig, så længe overvågningen ikke er krænkende eller meget generende for dig, og du skal naturligvis gøres opmærksom på, hvordan du specifikt bliver overvåget. Inden en ny form for overvågning igangsættes, skal du have besked minimum seks uger i forvejen, medmindre der er driftsforhold, der helt og holdent gør dette umuligt. Din arbejdsgiver må altså ikke pludselig installere videoovervågning uden at have gjort dig opmærksom på dette i forvejen.

 

Det gælder generelt, at du ikke må overvåges i et omfang, der ikke er nødvendigt. Du må altså kun kontrolleres og overvåges, så længe dette tjener et formål og anses som værende nødvendigt. Desuden skal du være bekendt med grundlaget for overvågningen eller kontrollen, og grundlaget for en eventuel overvågning må ikke ændre sig løbende.

 

Er du således eksempelvis blevet gjort bekendt med, at der er videoovervågning på din arbejdsplads for at sikre virksomheden imod tyveri, må denne videoovervågning ikke pludselig i stedet blive brugt til at sikre, at medarbejderne overholder deres møde- og pausetider. Er der tale om videoovervågning, må optagelserne desuden ikke indeholde lyd, optagelserne skal slettes efter 30 dage, og der må kun være videoovervågning på dit privatkontor, hvis du har givet dit samtykke til dette. Skal videoovervågningen gennemgås eller sendes til politiet, skal du desuden gøres opmærksom på dette.

 

Dette er nogle af de overordnede regler for overvågning af medarbejdere. Nedenfor går vi i dybden med de specifikke regler for overvågning af internetbrug, mobiltelefoni og ved hjælp af GPS.

 

Generelle regler for overvågning:

  • Overvågning skal tjene et fornuftigt og sagligt formål.
  • Overvågningen på arbejdspladsen må ikke være krænkende eller generende for dig.
  • Du skal gøres opmærksom på, hvordan du overvåges og hvorfor.
  • Igangsættes der nye overvågningsmetoder, skal du vide dette mindst seks uger i forvejen.
  • Der må kun overvåges i det omfang, der anses som nødvendigt og relevant.
  • Grundlaget for overvågningen må ikke ændre sig løbende.

 

Regler for overvågning af internetbrug

Din arbejdsgiver må gerne logge og overvåge din brug af internettet, når du er på arbejde. Som med alle andre typer overvågning gælder det naturligvis, at din arbejdsgiver kun må overvåge dit internetbrug, hvis der er et sagligt formål med det. Overvågningen skal således på den ene eller anden måde være med til at sikre den hensigtsmæssige drift, hvis din arbejdsgiver skal kunne forsvare at overvåge dit internetbrug.

 

Din arbejdsgiver må gerne tjekke, hvilke hjemmesider du besøger, for eksempelvis at sikre, at du ikke benytter din arbejdstid på at tjekke dine sociale medier eller andre ikke-arbejdsrelaterede hjemmesider. Er du i tvivl om, hvorvidt du må tilgå en specifik hjemmeside, så vent derfor hellere, til du får fri fra arbejde. Desuden gælder det med stor sandsynlighed, at hvis du er i tvivl om, om du må besøge en særlig hjemmeside, så må du ikke.

 

Ud over at din arbejdsgiver kan logge dit internetbrug for at sikre, at internettet bliver benyttet hensigtsmæssigt, når du er på arbejde, kan der også være en række særlige hjemmesider, du ikke må besøge. Det behøver ikke nødvendigvis at være fordi disse ikke er arbejdsrelaterede, da der kan være diverse særlige grunde til, at arbejdsgivere udelukker specifikke hjemmesider.

Er der hjemmesider, du ikke må besøge af den ene eller anden grund, skal du naturligvis gøres opmærksom på dette. Du vil for eksempel kunne gøre dig bekendt med sådanne regler i din personalehåndbog, og denne skal løbende holdes opdateret, hvis der sker ændringer i reglerne.

 

Regler for overvågning af internetbrug:

  • Din arbejdsgiver må gerne holde øje med, hvilke hjemmesider du besøger.
  • Der skal være en god grund til at tracke din brug af internettet.
  • Der kan være specifikke hjemmesider, du ikke må besøge på din arbejdsplads. Er der dette, skal du gøres bekendt med det.

 

Regler for overvågning via GPS

I dag er det muligt at tracke ens færdsel ved hjælp af et GPS-system, og dette kan også bruges til overvågning. Det er således muligt at installere og overvåge ens medarbejdere ved hjælp af GPS-udstyr i eksempelvis firmabiler eller firmatelefoner, som bliver udleveret af arbejdsgiveren.

 

Som udgangspunkt må din arbejdsgiver gerne overvåge dig ved hjælp af GPS, hvis det tjener et fornuftigt formål. Det vil altså sige, at der skal være en driftsmæssig grund til, at din arbejdsgiver har brug for at kende og tracke din færden. Er der dét, står det arbejdsgiveren frit for at installere og benytte GPS-systemer til at overvåge dig.

Det gælder dog som med al anden overvågning, at du skal gøres opmærksom på, at du bliver overvåget via GPS. Har din arbejdsgiver således eksempelvis et ønske om at tracke din firmabil for at forsikre sig om, at firmabilen ikke bliver brugt til privatkørsel, skal vedkommende gøre dig opmærksom på dette.

 

Har din arbejdsgiver undladt – enten ved en fejl eller med vilje – at informere dig om, at du bliver overvåget via GPS, er overvågningen ulovlig. Det betyder naturligt nok, at denne overvågning ikke vil kunne bruges imod dig, hvis det er det, der er tanken. Arbejdsgiveren kan desuden blive sigtet for ulovlig overvågning.

 

Regler for overvågning via GPS:

  • Din arbejdsgiver må gerne GPS-tracke din firmabil eller firmatelefon.
  • Du skal gøres opmærksom på, at der benyttes GPS-tracking på din arbejdsplads.
  • Der skal være en fornuftig driftsmæssig grund til at GPS-tracke medarbejdere.

 

Regler for overvågning af SMS og MMS på firmatelefon

Din arbejdsgiver må gerne logge de SMS’er og MMS’er, du sender og modtager fra din firmatelefon. Det gælder naturligvis fortsat, at du skal gøres opmærksom på, at denne overvågning finder sted. Overvågningen skal desuden tjene et fornuftigt og sagligt formål.

 

Det vil sige, at din arbejdsgiver eksempelvis gerne må holde øje med, hvem du modtager SMS’er fra, og hvornår du modtager dem for eksempelvis at forhindre misbrug af firmatelefonen. Derudover kan det være relevant i forhold til arbejdsgangen at logge SMS’er, hvis du eksempelvis har korrespondancer med kunder eller samarbejdspartnere, som det giver mening for din arbejdsgiver at have indblik i.

 

Må du ikke benytte din firmatelefon til private formål, giver det sig selv, at du ikke bør sende eller modtage SMS’er til eller fra kontakter, der ikke har noget med din arbejdsplads at gøre. Bliver din firmatelefon overvåget, vil du naturligvis kunne få problemer, hvis din arbejdsgiver opdager, at du bruger din firmatelefon til private samtaler. Det er et brud på reglerne fra din side af, og derfor falder hammeren også. Skulle din arbejdsgiver have undladt at fortælle dig, at din firmatelefon bliver logget, kan vedkommende imidlertid ikke bruge overvågningsmaterialet imod dig. Sørg dog for at være sikker på reglerne, inden du bruger din firmatelefon til private samtaler.

 

Må du gerne bruge din firmatelefon til private samtaler, kan du markere en samtale med emnet ”privat”, hvorved din arbejdsgiver ikke må tjekke indholdet af denne samtale. Det skyldes brevhemmeligheden, som indgår i Danmarks Riges Grundlov i paragraf 72. I denne står der, at der ikke må ske brud på post-, telegraf- eller telefonhemmeligheden, medmindre man har en retskendelse, eller en lov giver en såkaldt ”særegen undtagelse”.

 

Er din korrespondance markeret som privat, hvorefter din arbejdsgiver tilgår indholdet af denne, kan vedkommende faktisk blive straffet med op til seks måneders fængsel. Det fremgår af Straffelovens paragraf 263.

 

I denne forbindelse er det værd at bide mærke i, at det netop er indholdet af dine beskeder, din arbejdsgiver ikke må tjekke. Vedkommende må derimod gerne holde øje med, hvem der modtager dine beskeder, samt tjekke tidspunktet for afsendelse af diverse beskeder.

Det er imidlertid altid fornuftigt at tænke over, hvad du skriver i de beskeder, der sendes fra din firmatelefon. Netop fordi din arbejdsgiver kan overvåge denne, er det fornuftigt at undgå at sende eller modtage beskeder, som din arbejdsgiver ikke bør se.

 

Regler for overvågning af SMS og MMS på firmatelefon:

  • Din arbejdsgiver må gerne læse de SMS’er og MMS’er, der går igennem din firmatelefon.
  • Der skal altid være en fornuftig grund til at tjekke SMS’er og MMS’er.
  • Beskeder markeret som private må aldrig åbnes af din arbejdsgiver grundet brevhemmeligheden – arbejdsgiveren må dog stadig gerne tracke afsendelsestidspunkter og modtagere.

Regler for overvågning af e-mails

Reglerne for overvågning af e-mails er nogenlunde de samme som reglerne for overvågning af SMS’er og MMS’er. Så længe det tjener et højere formål, og du er gjort bekendt med overvågningen, må din arbejdsgiver gerne logge dine e-mails.

Samtidig gælder det – ligesom med din firmatelefon – at din arbejdsgiver ikke må åbne e-mails, der er markeret som private. Har du tilladelse til at bruge din arbejdsmail til private mailkorrespondancer også, skal du således blot markere disse mails, hvis du vil være sikker på, at din arbejdsgiver ikke læser dem. Gør vedkommende det alligevel, er det et brud på brevhemmeligheden, og så kan din arbejdsgiver altså blive straffet, som vi også var inde på ovenfor.

 

Generelt gælder det med al form for overvågning, at der skal være en god grund til, at din arbejdsgiver ønsker at overvåge dig. Det skal tjene et formål i forhold til virksomhedens drift, og det må ikke være krænkende eller generende for dig. Desuden skal du gøres opmærksom på, at du bliver overvåget. Dette er noget af det væsentligste at bide mærke i.

 

Din arbejdsgiver må altså ikke overvåge dig, uden du er klar over det, og din arbejdsgiver må ikke pludselig igangsætte diverse typer overvågning, uden at du er blevet gjort opmærksom på det minimum seks uger i forvejen.

 

I visse tilfælde skal din arbejdsgiver have udtrykkeligt samtykke til at overvåge dig – det gælder eksempelvis, hvis dit enkeltmandskontor skal tv-overvåges. Din arbejdsgiver kan dog aldrig tvinge dig til at give samtykke til overvågning af hverken den ene eller den anden art.

 

Regler for overvågning af e-mails:

  • Din arbejdsgiver må gerne læse dine mailkorrespondancer.
  • Din arbejdsgiver må grundet brevhemmeligheden ikke åbne mails, der er markeret som private.
  • Der skal være en god grund til, at din arbejdsgiver åbner dine arbejdsmails.

 

Morten Storgaard

Morten skriver primært om apps, sikkerhed og Internet of Things. Han rejser meget, og tester derfor ofte rejse-gadgets. Han er i øvrigt en sucker for robotter og technik lego.

Lignende artikler