Mobiltelefon mærker | 72 mobil brands (alfabetisk)

Her finder du en oversigt over alle mobil brands. Dvs. firmaer som laver mobiler og smartphones.

Det er ikke alle modeller der kan købes i Danmark, og langt fra alle du kan købe sammen med et billigt mobilabonnement, som typisk er den nemmeste måde at erhverve sig en af de fine mobiler.

Vi starter alfabetisk.

ACER

Logo:

99 modeller
Acer er taiwanesisk elektronik-firma, som ligesom mange andre asiatiske PC-producenter begyndte at lancere smartphones efter at have set Apples succes på markedet i årene efter 2007.

Den spæde start var den lille touch-telefon Acer DX900, som med Windows mobile styresystem og 3mp videokamera var et ganske konkurrencedygtigt bud i 2009. To år senere stod de klar med deres første tablet – et år efter iPad – og nu var både deres smartphones og tablets på android-systemet.




I dag kendetegnes Acer ved deres velpolerede Liquid og Iconia modelserier, der tilbyder gode specifikationer til lave priser.


ALCATEL

Logo:

355 modeller
Alcatel er ét af de ”dumbphones”-firmaer, som overlevede overgangen til smartphones ved en effektiv omstilling til kinesisk produktion og helhjertet satsning på den nye formfaktor. Firmaet ejes siden 2004 55% af kinesiske TCL corporation, som for blot et år efter at opkøbes totalt.

Firmaet har siden nydt stor succes på markedet, og sælger deres smartphones i mere end 170 lande.


ALLVIEW

Logo:

115 modeller
Allview er baseret i Rumænien, og udemærker sig ved at sælge dual-simkort telefoner. Det er ét af de hurtigst voksende firmaer i landet på grund af sin gode brugerservice og garanti.

Deres tablets og smartphones fremstilles i Kina.


AMAZON

Logo:

14 modeller
Med modellen Amazon Fire gik Amazon på smartphone-markedet med et brag i 2014 – kort efter succesen med deres tablets. Styresystemet var deres eget – Fire OS.

Telefonen var meget banebrydende med sit 3D-UI takket være fire frontkameraer, og software features som ”X-ray”, der strømlignede informationssøgning og ”Firefly”, der kunne genkende tekst og tilbyde varerne på Amazon’s online butik.

En kommerciel succes blev smartphonen dog aldrig, så Amazon gik tilbage til at nøjes med deres ”Fire”-tablet produktlinje.


AMOI

Logo:

47 modeller
AMOI befinder sig i Xiamen på østkysten af Kina, og har sit engelske navn fra det gamle bynavn – Amoy. Firmaet fremstiller både smartphones og fjernsyn, men er måske særligt kendt herhjemme i Danmark for deres 3 Skypephone-modeller, som blev solgt i mange butikker i årene 2007-2009.

I dag er firmaet primært kendt i Kina, men da byen har én af de største havne i Taiwan-strædet, eksporteres telefonerne til alle hjørner af verden.


APPLE

Logo:

49 devices
Amerikanske Apple derimod har ét af de mest velkendte brands i hele verden. De revolutionerende telefonmarkedet totalt med lanceringen af iPhone i 2007, og intet har været det samme siden.

Apple har i skrivende stund (ultimo 2016) 12,5% af hele verdens smartphonemarked skarpt forfulgt af Huawei og nr. 2 efter Samsung. Mere end noget andet er det innovation på design og software, der driver iPhonens succes.

Hvor andre smartphones typisk følger trop med bedre specifikationer og lavere priser, bevarer Apple sin førerposition ved først at integrere teknologi, når det kan indgå i telefonen brugerflade på en naturlig måde. Men også på minimalistisk design og byggekvalitet er mange firmaer nu ved at indhente iPhone, hvis salg er stagneret de seneste år.

Det skyldes højst sandsynlighed også, at markedet langt om længe er ved at være mættet.


ARCHOS

Logo:

26 modeller
Archos er et fransk-baseret elektronik-firma, som har satset tungt på billige (100-200 euro) tablets. Firmaet har ikke nydt stor succes, og arbejder intensivt på at nedbringe sit underskud.


ASUS

Logo:

136 modeller
ASUS er uden tvivl ét af de mest velkendte taiwanesiske firmaer. De er verdens 4. største PC-fabrikant, og firmaets brand blev af Interbrand vurderet til at være Taiwans mest værdifulde med en vurdering på 1,78 milliard dollars.

De har ligeledes en lang stribe af mobiler som også er ganske populære over hel verden.


AT&T

Logo:

4 modeller
AT&T er primært og har altid været et amerikansk teleselskab. De er dog i de seneste år begyndt at lancere telefoner i samarbejde med bla. Samsung og LG.

Typisk vil disse telefoner komme med deres egne services, men til en nedsat pris. Udenfor USA har de ikke rigtig fat i markedet.


BENQ

Logo:

35 modeller
Benq er endnu et taiwanesisk IT-firma, som i 2013 begyndte at sælge smartphones under eget brand. De er dog mest kendte internationalt for deres projektorer og skærme.

Deres 2 flagskibe – B50 og B502 kørte begge Android, men sælges ikke længere. I skrivende stund producerer de igen for andre firmaer såsom Dell.


BIRD

Logo:

61 modeller
Bird er en telekommunikationsvirksomhed med hovedkontor i Nairobi, Kenya. De har udbudt telekommunikation i Afrika siden 1992, men produktionen af telefoner er rykket til Kina med den knap så originale navneændring til ”ChinaBird”.

De eksporterede allerede i 2005 6,11 millioner telefoner og leverede til mere end 60 lande.


BLACKBERRY

Logo:

85 devices
Blackberry vandt stort frem før iPhonens og smartphones tidsalder med deres veludstyrede og krypterede keyboard-telefoner. Få troede, at den trofaste Blackberry-brugerflade ville kunne tabes til de tastaturløse iPhones, men det skete alligevel over ganske få år.

For de, der stadig ikke kan undvære tastatur sælger de Blackberry Passport og PRIV, men er ellers gået helt over til touch-skærme.

Blackberry, som er baseret i Canada, har den store force at de er veletablerede blandt midaldrende forretningshavende og er anerkendte for deres kryptering og generelle sikkerhed.

Da de nu er gået over til Android-styresystemet, er deres version en anden end den gængse, og rummer flere sikkerheds-features.


BLU

Logo:

204 devices
BLU står for ”Bold Like Us”, og er en amerikansk mobilproducent baseret i Doral – en forstad til Miami. Firmaet har været usædvanligt succesfuldt, og står for hele 50% af salget af mobiltelefoner i centralamerika, mens de er ledende på markedet i Trinidad og Tobago.

Mærket blev kendt i USA tilbage i 2015, da de lancerede BLU Vivo Air LTE – den tyndeste 4G telefon nogensinde lanceret i landet. Telefonen var enormt velspecificeret og billig.

Den blev lidt af et kult-hit blandt teknologi-nørder, da den fik den med sin formfaktor og lave pris var et godt alternativ til den dengang banebrydende iPhone 6s, der så decideret chunky ud ved sammenligning.


BQ

Logo:

10 devices
BQ er et spansk IT-firma med hovedkvarter i Las Rozas, en forstad 23 km fra Madrid. Firmaet går også under navnet Mundo Reader, S.L., og havde 1028 medarbejdere i 2014.

Det særligt bemærkelsesværdige ved firmaet er, at de er gået væk fra asiatisk import og startet egenproduktion af deres produkter. Siden 2013 har de produceret deres egne smartphones, som de solgte 400 000 enheder af samme år. Det er 3% af spaniens smartphone marked.

Firmaet producerer nu både tablets, phablets og 3d-printere, og succesen er ikke til at tage fejl af: mens overskuddet i 2010 var på beskedne 3,8 millioner euro, steg det eksplosivt og nåede 202,5 millioner euro i 2014!

Et eksempel på en ny og interessant enhed er deres BQ Aquaris M10 – en tablet, der kan fås med Ubuntu Touch. Et interessant styresystem – et eksempel er Ubuntu Scopes, som er en ”today” oversigt, der giver overblik over widgets, kalender, ynglingskontakter osv alt efter den individuelle konfiguration.

Desuden fortæller siden, hvad der sker i nærheden og hvordan transporten til vante destinationer er for tiden. Det er en funtion, Apple selv har implementeret siden.


CASIO

Logo:

5 devices
Casino er mest kendt for deres enten elskede og hadede digitalure, som har fået lidt af en kult-following. Uret er en favorit hos så forskellige målgrupper som hipstere og ekstremsportsudøvere.

Med et solidt brand kan man ikke bebrejde dem at lancere en telefon, hvoraf den seneste udgave – Casio G’zOne – lever ret godt op til brandets signatur. En lille youtube-søgning afslører, at selv de mest rutinerede smartphone-tortur-testere giver op.

Den ligner noget fra Transformers, men har desværre en lidt out-datet software. Til gengæld har den 4G og et 8MP kamera samt en hurtig processor – alt, hvad man skal bruge når snowboard-turen skal dokumenteres og uploades fra hytten.


CAT

Logo:

9 devices
Cat går efter det samme rå look og kvalitet som CASIO, tilsat en hel del ekstra testosteron. Det kommer ikke som nogen overraskelse, eftersom firmaet sidder solidt på konstruktions- og minegrej, diesel, gasmotorer samt gasturbiner.

Deres nye telefon er et godt eksempel på præcist hvor godt de formår at henvende sig til deres målgruppe: Caterpillar S60 er verdens første smartphone med indbygget termografisk kamera.

Det betyder altså, at man kan se hvor isoleringen ikke fungerer ved et byggeprojekt!

Er man bare tech-nørd kan man selvfølgelig finde utallige andre formål – det er for eksempel en ret stor taktisk fordel at have nattesyn ved hånden i et laser-tag spil.


CELKON

Logo:

229 devices
CELKON er en indisk IT-gigant, der blev grundlagt i 2009 men allerede kan bryste sig med et overskud på 140 millioner dollars i år. Det er Indiens sjette-største smartphone-firma, og eksporterer til hele verden.

Oprindeligt producerede firmaet alt i Kina, men efter den indiske regering lancerede den populære ”Make in India”-kampagne, blev produktionen flyttet hjem.

CELKON producerer budget-smartphones, og har en banebrydende fabrik i Telangana som gør dem i stand til at masseproducere dem til lave priser.

De er eftersigende i stand til at producere 200.000 telefoner …om måneden!


COOLPAD

Logo:

14 devices
De fleste har hørt om Shenzhen-provinsen i Kina.

Med næsten 11 millioner indbyggere i byen og over 18 millioner i hele provinsen og et massivt boom gennem 90’erne op mod 00’erne blev regionen verdenskendt.

Udover at være Kinas første “Special Economic Zone” – en kontroversiel markedsmodel, som har været med til at gøre Kinas fremstilling verdens billigste men til gengæld også én af verdens mest inhumane – huser regionen den enorme Shenzen Stock Exchange og utallige IT-firmaer herunder COOLPAD.

COOLPAD sælger primært i Kina og Indien, og deres modeller cater primært til de mere velstående kunder med meget velspecificeret dual-sim telefoner.


DELL

Logo:

20 devices
I hjertet af Texas i Round Rock finder man den amerikanske IT-gigant Dell.

Med en omsætning på 273 millioner kroner i 2015/16 har firmaet råd til at begå nogle fejl. Så selvom Dell måske ikke bryster sig af det på deres hjemmeside, har de lanceret mange telefoner som stadig sælges i dag.

En af dem er Dell Streak Pro D43, som bruger den kinesiske Baidu-platform, som er en gentænkining af Android (Baudu er Kinas svar på Google).

I dag er Dell nok mere kendt for deres tablets. Det gælder blandt andet flagskibsmodellen Dell Venue 8 7000, som med Intel Atom og Quad-Core CPU og generelt rigtig gode specifikationer er et ultratyndt bud på fremtidens android-tablet.


EMPORIA

Logo:

15 devices
Emporia Telecom er et østrigsk Smartphone-firma, som er henvendt ældre over 50.

Her sættes brugervenligheden over specifikationer, og deres produkter er kendetegnet ved deres enkelte og minimalistiske design og meget billige priser.


ENERGIZER

Logo:

5 devices
Hvis du synes ordet Energizer fylder din fantasi med batterier, energidrikke og pinke kaniner med solbriller, så er du ikke ved at gå fra forstanden – tværtimod. Batterigiganten med basis i Missouri, USA har sat sig på smartphone-markedet med en rå telefon.

Energizer Energy 500 er tung, robust, og ikke særlig nutidig at se på. Til gengæld smadrer den iPhonen i alle udendørsaktiviteter, og holder strøm dobbelt så længe som iPhone 6.


GIGABYTE

Logo:

63 devices
Med mottoet ”Upgrade your life” og et overskud på 78,9 millioner dollars i 2013 er Gigabyte en betydelig IT-spiller.

Firmaet er baseret i Ny Taipei, Taiwan, og sælger flere motherbords end selveste ASUS. Det er derfor ikke nogen overraskelse at de kastede sig over smartphones.

Det faktum, at Gigabyte modsat Apple selv producerer deres komponenter gør, at de kan sælge meget velspecificerede smartphones som Gigabyte Gsmaet Guru billigt.


GIONEE

Logo:

58 devices
Gionee er endnu en kinesisk smartphone-fabrikant med hovedkontor i Shenzhen, Guangdong. Det er en af de største fabrikanter i Kina med en markedsandel på 4,7% i 2012.

De eksporterer til så forskellige lande som Nigeria og Myanmar, og blev kendte på deres S6 PRO-model, der ved lanceringen i Indien var deres første Virtual Reality klare model.


GOOGLE

Logo:

3 devices
Da Google gik på markedet med deres Nexus-linje i 2010, var det med deres helt eget android-styresystem.

Android var det eneste, der på dét tidspunkt virkelig konkurrerede med Apples IOS-platform, og Google Nexus var ligesom Apple bygget ud fra dén filosofi Steve Jobs formulerede:
”People who are really serious about software should make their own hardware”.

Google kopierede dette mindset og et økosystem fra Steve Jobs, som kopierede citatet direkte fra geniet og datalogen Alan Kay. Nexus-produkterne var ikke bare Google’s flagskibe – de skulle være et eksempel på, hvordan Android-systemet var Apple overlegent.

I dag har Google lanceret Google Pixel-linjen med en normal og XL-model, der af The Verge blev kåret til deres første virkelig kompromisløse telefon og fik en score på 9/10 – samme score som iPhone 7.

Pixel mobilerne bruges ofte sammen med VR-briller.


HAIER

Logo:

51 devices
Hajer blev i 2004 verdens tredjestørste producent af hvidevarer og elektronik.

Haier var et af de første brands fra Kina, der fik international succes. Mærket stammer helt tilbage fra 1984, hvor det blev grundlagt i Qindao. I 2014 havde de et overskud på 32,8 milliarder $, og samme år blev de markedets største producent af hvidevarer med 10,2% markedsandel i hele verden.

Deres telefoner er simple og relativt ens af udseende, men varierer i hardware fra 5-8 MP kamera samt antal kerner i processoren. Deres eneste linje hedder Haier Phone, med 5 modeller i dag.


HP

Logo:

41 devices
Hewlett-Packard er et af de gamle Silicone Valley-firmaer, der ligesom Apple blev grundlagt i en Garage i Palo Alto.

Faktisk arbejdede Steve Jobs i en periode for dem, og fik vigtig erfaring i det firma han senere skulle implementere hos Apple. Dengang var firmaerne så lokale og nye, at Steve Jobs ganske enkelt ringede til HP’s CEO’s privatnummer fra telefonbogen.

HP har altid været dedikeret til Microsofts styresystem og henvendt til virksomheder, hvilket også gælder deres nyeste telefon – HP Elite X3, der også fås i en Business-model. Windows mobile styresystem har fået en del kritik, og HP er én af de eneste der stadig producerer telefoner til det og insisterer på dets funktionalitet.

Det banebrydende ved Elite X3 er, at det rent faktisk fungerer.

Det er verdens måske bedste kontinuum-enhed. Det vil altså sige, at den totalt nedbryder funktionalitets- og brugerfladeforskelle mellem enheder så forskellige som smartphones, stationære PC’er og tablets.

Med 4GB RAM, 6-tommer skærm og trådløs opladning er den endnu mere kraftfuld end Microsofts eget flagskib Lumia 950 XL.

HP er så dedikerede til konceptet, at de har skabt en PC der kun fungerer når den er koblet sammen med Smartphonen. Telefonen er et kæmpe gamble, og kun fremtiden kan vise, om forbrugere og anmeldere køber idéen.


HTC

Logo:

243 devices
HTC var hurtigt med på Android-bølgen i september 2008. Deres HTC Dream var faktisk den første Smartphone på platformen!

Derfor udgjorde de også hurtigt en konkurrent til Apples mindre prisstærke kunder. Med deres aluminium-finish og innovative widgets var de manges første smartphone, men har i dag mistet momentum. Markedsandelen falder konstant, og nåede det hidtil største lavpunkt i 2015 med 2%.

Det primære er deres asiatiske konkurrenter som Huawei, Xiaomi og Coolpad, der satser tungt på de nye markeder og snupper kunderne før HTC kommer dem til livs.

De nye smartphones er derfor henvendt til rigere kunder, med modeller som HTC 10 Evo og HTC Desire 10 sammen med en tung investering i HTC Vive – deres ambitiøse og eksklusive VR-projekt.


HUAWEI

Logo:

221 devices
Huawei’s kød og blod er deres høje specifikationer til lave priser.

De har ramt en gylden balance mellem pris og kvalitet, som mange falder for. De er et relativt nyt kinesisk firma, der startede i 1997 med mobilproduktionen, og i dag er den største telekommunikation-infrastruktur-leverandør i verden.

I Danmark har de bl.a. købt sig ind på vores mobilmaste-netværk, og ejer en stor del af TDC’s master.

Fra Q3 2015 til Q2 2016 voksede markedsandelen fra 7,6 til 9,3 procent. Apples faldt tilsvarende fra 13,4 til 11,7 procent. Samsung, derimod har fortsat en fast førerposition på 22,8%..


I-MOBILE

Logo:

37 devices
Til afveksling stammer i-Mobile fra Nonthaburi i Thailand, men leverer primært til Sydøst Asien. Det marked er dog alligevel enormt, og de kunne vise en omsætning på 12,49 milliarder Thailandske Baht, men et underskud på 710,29 millioner Baht i 2014 (1 Bath er ca. 1 DKK).

Firmaet blev etableret i 1995, og kører på Android styresystemet.

Firmaet er det fjerdestørste ift. markedsandel efter tal fra 2014, der viser 9,2%. Firmaet viser store ambitioner med udvidelse til markeder som Malaysia, Cambodia, Indonesien, Myanmar, Laos, Hong Kong, Indien, Bangladesh og Sri Lanka.


ICEMOBILE

Logo:

60 devices
Ice Mobile er en sand Schweizerkniv på markedet – de står for alt fra mobilproduktion, kunderesearch og projektmanagement til madleverancer(!).

Deres smartphones er tilsvarende multifunktionelle og varierede i deres kundesegmenter – lige fra deres tank-telefon Gravity 4.0’s uigennemtrængelige skal til Prime 4.0 plus-modellens 4 tommer klare touchskærm og tynde profil.

Firmaet etableredes i Amsterdam, Holland så sent som i 2002 med visionen om at mobilt internet ville blive det vigtigste medium i folks liv.


INTEX

Logo:

15 devices
Intex er en indisk producent, som startede ud som PC-komponent producent. I dag producerer de smartphones, TV’er og senest et android smartwatch.

Deres smartphones går under navnet Aqua, med modellerne Craze, GenX, Ace og Trend. Sammen med Micromax og Samsung leder de markedet i Indien, og står for hele 12% af markedsandelen af de gigantiske indiske marked for smartphones.


JOLLA

Logo:

3 devices
Jolla er et splinternyt og innovativt top-of-the-line projekt fra 2011. Firmaet er Finsk med hovedkvarter i Helsinki, og kører på deres helt eget Sailfish OS.

Det er Linux-baseret og mange tidligere Nokia topfolk sidder bag roret. Rygterne om firmaet eksploderede, da et memo fra Nokias CEO Stephen Elop lækkede:

”Den første iPhone blev lanceret i 2007, og vi har stadig ikke et produkt som er tæt på deres oplevelse. Android kom på scenen lige over 2 år siden og denne uge tog de vores lederposition i smartphone-mængder. Utroligt.”

En sådan besked fra direktøren af et tidligere markedsførende firma er utroligt nok i sig selv, men den helt store besked var hans videre kommentar om, at:

”Nokia, vores platform brænder”.

Et firma, som blev opstartet i 1871 og havde en førende markedsandel på over 50% i 2007 og når til et punkt hvor direktøren kommer med sådanne citater har tydeligvis store udfordringer.

Jolla betyder passende nok ”redningsbåd”, og skal forstås som svaret en lang række Nokia-ansatte nu forsøger sig med. Firmaet oplever dog allerede problemer med forsinket støtte fra investorer og forfejlede kinesiske kontrakter.


KARBONN

Logo:

60 devices
Karbonn er et indisk mobilselskab, som blev startet i 2009. Produkterne leveres til hele verden, og de har kontorer lige fra Bangladesh til Europa.

Overskuddet var. I 2013 på 390 mil. dollars, og firmaets succes er vokset siden. Telefonerne kører Android og Windows.

En af de telefoner, der fik særlig medieomtale var Karbonn Sparkle V. Den var nemlig en af de første i lineup’en af Googles Android One telefoner.

I dag er Karbonn K9 Viraat den nyest lancerede enhed i Indien med en opløsning på 720×1280 og 1gb ram.


KYOCERA

Logo:

23 devices
Kyocera er et relativt gammelt Japansk firma fra Kyoto, der er blevet en multinational og succesful eksportør af både elektronik og keramik.

Firmaet havde i 2011 over 66.000 medarbejdere. Firmaet er særligt kendt for deres Hydro og DuraForce linjer, der er bygget til ekstreme miljøer med veludrustet casing og vandtæthed.

Modellen DuraForce XD har militær-standard 810G beskyttelse og en andre række certifikater og godkendelser der er praktiske, hvis man vil bruge sin enhed på et fysisk krævende arbejde.


LAVA

Logo:

leeco

94 devices
Lava er et indisk telekommunikations- og smartphonefirma med base i New Delhi.

De lancerede verdens første Intel-smartphone i Indien med navnet XOLO og var på mange andre måder innovativt banebrydende på deres eget marked.

De startede på Windows Phone, men de nyest lancerede smartphones som X50 kører på Android 5.1. De er enormt succesfulde på eget marked med hele 2,1 milliarder dollars i overskud i 2016.


LEECO

Logo:

9 devices
LeEco er baseret i Beijing og er stiftet af milliardæren Jia Yueting. Firmaet sælger dyre top-of-the-line telefoner, der i kina er en væsentlig konkurrent til iPhone og Samsung med en markedsandel på en 3. plads.

Leeco er ikke bare et smartphonefirma, men også en online platform og TV-producent.


LENOVO

Logo:

160 devices
Lenovo er et gigantisk firma, som har hovedsæde i både Beijing og Morrisvville, North Carolina. De er bedst kendt herhjemme som producenten af tidligere IBM’s ThinkPad PC’er, men er også smartphone-leverandør.

Telefonerne er minimalistisk designet med aluminium-finish, gode specifikationer og meget lav pris. Et eksempel er Lenovo K5 dual sim, der kan købes til 1500 og har 13 MP kamera, 5 tommer HD skærm samt 8-kernet Qualcomm Snapdragon 415 processor.


LG

Logo:

576 devices
LG electronics er som Samsung et sydkoreansk Elektronikfirma, der også specialiserer sig i hvidevarer og har hovedsæde i Seoul.

Der er dog den store forskel, at LG Electronics i 2015 havde et underskud på 56,5 billioner. LG opstod lige efter koreakrigen som et forsøg på at genopbygge landets teknologiske infrastruktur. I perioden mellem 1970 og 1990 oplevede de et enormt boom som følge af globaliseringens eksportmuligheder.

LG er kendt for at være først på markedet med banebrydende, omend knap så succesfulde, modeller som G Flex – en smartphone med curvy skærm. Senest har LG lanceret flagskibsmodellen LG V20, som med 16MP kamera, hurtigt ladende batteri, Snapdragon 820 og Quad-core 4 ram er lidt af en topmodel.

Med en pris, der menes at lande på ca 5.330 kr før told og moms er den i iPhone 7’s territorie.


MAXWEST

Logo:

38 devices
Maxwest Telecom er et amerikansk smartphone-firma, der specialiserer i ulåste GSM smartphones til hele verden.

Firmaet blev startet i 2001, og deres topmodel ”Gravity 5.5 LTE” har quad-Core 1,3 Hz processor og 13MP kamera.

Et ukonventionelt faktum ved virksomheden er, at de forsøger at bringe den ellers for længst døde flip-telefon tilbage på markedet med deres ”blade”-model.


MEIZU

Logo:

23 devices
Meizu Technology Co. Er en privat kinesisk virksomhed, der som så mange lignende firmaer er i eksplosiv vækst. Firmaet har med +3000 medarbejdere et overskud på 451,5 millioner $.

Oprindeligt (2003) producerede de kun MP3-spillere, men lancerede samme år som Apple en banebrydende smartphone – dog til en noget mere attraktiv pris. Modellen hed Meizu M8, og tiltrak lange køer foran Meizu butikkerne.

Faktisk blev mobilen markedsført af CEO Jack Wong fire dage efter lanceringen af iPhone som en direkte konkurrent. Produktet var da også meget ens lige fra design til performance, design og software.

I dag som dengang kører deres smartphones på en særlig version af android kaldet Flyme OS. Den seneste topmodel hedder Meizu PRO 6, og ligner (stadig) en iPhone (iPhone 7 denne gang) på en prik både i hardware og software design. Den har 4gb RAM, en 10-kernet CPU og 21,16 MP kamera med 4K video og 5MP frontkamera.

Skærmopløsningen er endnu bedre end iPhone 7’s 326 Pixels per inch – hele 426 ppi har den. Fingerscanneren er meget hurtigere end iPhone 7’s.

Telefonen markedsføres til en lavere pris end Apple’s og er udsolgt i Danmark i skrivende stund.


MICROMAX

Logo:

250 devices
Et indisk telefonselskab, der har hittet med lavpristelefoner til det asiatiske og østeuropæiske marked.

Micromax Informatics har hovedkvarter i Gurgaon, og et overskud på hele 2,1 milliarder $ i 2015. Det for danskere ukendte firma er verdens 10. største mærke fra Q3 2014, og overgik endda i et helt kvartal Samsungs førerposition i Indien.


MICROSOFT

Logo:

30 devices
Microsoft Mobile er resultatet af Microsofts opkøb af Nokia, og har derfor hovedsæde i Finland – nærmere bestemt Espoo.

Firmaet opstod officielt i April 2014 efter opkøbet, med rettigheden til at bruge Nokia-brandet. Dog stod det klart allerede i oktober, at det ikke ville komme til at ske. De telefoner, der var produceret under Nokia-mærket side om side med ”Lumia” brandet blev solgt videre for at give Microsofts Lumia-mærke plads.

Nokia’s software blev ligeledes lukket til fordel for Microsofts services som Onedrive mm. Af samme grund optræder Nokia ikke i denne artikel. Firmaet er gået over til blot at fokusere på telekommunikation.

Microsoft Mobile har oplevet stort underskud, og har måttet afskedige 1850 ansatte. Microsofts primære salgspitch er Microsoft Lumia 950 med Windows 10. Bemærkelsesværdigt er det 20 MP kamera med tredobbelt naturlig LED-blitz og ZEISS-optik.

Derudover er skærmen et 5,2 tommer display med en imponerende opløsning på 2560 x 1440 pixels! Det er en hel del mere end iPhone 7’s fuld HD 1920 x 1080 pixels. Processoren er 1,8 GHz hexacore Qualcomm Snapdragon.

Telefonen lader 50% på 30 minutter gennem et USB-C kabel, og så har mobilen Microsofts stemmeassistent Iris (lidt sjovt, da det er Siri stavet baglæns), som bla. kan søge internettet gennem Bing – var der nogen der sagde Siri?.


MOTOROLA

Logo:

434 devices
Motorola måtte efter store underskud lade sig opdele og opkøbe. Den direkte efterfølger til Motorola kom derfor til at hedde Motorola Mobility – A Lenovo Company.

Firmaet er baseret i Chicago, og havde i 2014 3466 ansatte. Udover at producere ret hæderlige smartwatches, sælger de Moto modellerne, der sælges på, at de kan customizes med alt fra Hasselblad-objektiver og JBL-højttalere til projektorer(!)

Konceptet hedder Motomods og gør mildest talt telefonerne ret tykke og uhåndterbare, men så kan de selvfølgelig afmonteres igen.

Moto Z-modellen er særligt interessant, da den er verdens tyndeste premium smartphone og kan holde batteri op til 30 timer.

Såfremt du modificerer den, kan den dog hurtigt blive verdens tykkeste – dit valg.


NIU

Logo:

30 devices
NIU er et mexicansk smartphone-firma, der er relativt lille omend populært i landet.

Den nyeste model hedder ANDY 5.5E, og kommer ud af en alliance mellem NIU og MediaTek – et Taiwanesisk firma, der fokuserer på hardwareproduktion.

Smartphones fra NIU er primært henvendt til det knapt så ressourcestærke, lokale marked med middelmådige specifikationer og lav pris.


ONEPLUS

Logo:

5 devices
Oneplus er én af de nyeste smartphoneproducenter. De startede så sent som 2014.

Firmaet er kinesisk, og holdet bag står primært af tidligere ansatte fra Oppo, der også er baseret i Kina og optræder i denne artikel. OnePlus, Oppo og Vivo ejes alle af BKK Electronics.

Firmaets salgsmodel er, at kun inviterede kan købe deres modeller.

Telefonerne kører enten deres egen modifikation af Android, Oxygen OS eller Cyanogen mod. Deres mobiler kaldes ofte flagship-killers – flagskibsdræbere, idet de imiterer de absolutte flagskibe på markedet hvorefter de presser prisen på deres model helt ned i bund. Så lavt som 1/3 af markedsprisen for deres konkurrenter.

Det er altså et fint modsvar til de evigt stigende markedspriser på smartphones. Huawei har lidt samme filosofi.

Tag et kig på specifikationerne på den nyeste model OnePlus 3:

  • 
5,5 tommer fuld HD skærm (samme opløsning som iPhone 7, men en anelse større)
  • Snapdragon 820, Adreno 530 GPU
  • 16MP kamera
  • Hurtigladning med USB-C
  • 6GB ram (!)
  • dual nano-SIM
  • hurtigere fingeraftrykslæser end iPhone
  • frontkamera.

Om det er flagskibs-dræberen, firmaet påstår, må du selv vurdere.


OPPO

Logo:

53 devices
Oppo er et kinesisk smartphone-firma fra (you guessed it) Guangdong.

De ejes ligesom OnePlus og Vivo af BKK Electronics. Firmaet havde sin entré på smartphone-markedet i 2008, og er i dag kendt for sin 2014-model OPPO R5, som var verdens tyndeste smartphone i sin tid med en tykkelse på kun 4,85 mm!. Til sammenligning er Samsung Galaxy S6 Edge 7mm(!).

Den nyeste flagskibsmodel har dog opgivet det nåletynde design til fordel for batteri- og processorkapacitet. Modellen hedder OPPO F1s, og bliver markedsført som den ultimative selfie-telefon.

Og med god grund: frontkameraet er et 16MP kamera med automatisk skamplet-reduktion og panoramafunktion. Desuden har den dobbelt simkort-holder og micro-SD op mod 128gb. Den kører på ColorOS 3.0 – en modificeret udgave af Android 5.1, der kører væsentlig hurtigere.

Processoren er MT6750 Octa-core 64-bit og den har 3gb ram. Batteriet holder lidt længere end en dag. Dog har anmelderne klaget over dårlig brugerflade og bugs.


PANASONIC

Logo:

87 devices
Panasonic er et japansk multinationalt elektronikfirma med det ambitiøse slogan ”A Better Life, A Better World”.

Som Samsung producerer de også hvidevarer. De har et massivt underskud – 66 milliarder $ i skrivende stund, 2016. De ansætter hele 249,520 medarbejdere, og blev stiftet i Osaka helt tilbage i 1918.

De har mildest talt haft en vild historie og en meget svingende succes ift. eksport af smartphones, men forsøger nu igen med deres Eluga Note, som på trods af octa-core processorer, 3gb ram og udskifteligt batteri til en hæderlig pris har fået meget svingende reviews.


PANTECH

Logo:

72 devices
Pantech er nu delvist ejet af Samsung, og har siden 1991 været et succesfuldt sydkoreansk mobilfirma set i forhold til markedsandel – i 2012 var de det 2. bedst sælgende smartphone mærke efter Samsung.

De samarbejder fra tid til anden med PCD. På trods af CNET reporter fra Juli i 2014 om en forestående bankerot, blev firmaet reddet af tech-firmaerne Optis og Solid. De eksporterer til Europa såvel som USA.

Deres nyeste bud på en telefon er deres meget vovede Sky-model, der kommer med en matchende højttaler. Den har et stort hjul i bronze på bagsiden ligesom højttaleren, der kan justere en hel masse software og er ellers en klassisk blok-telefon i den tykke ende med 2gb ram og 13MP kamera.

Det store selling-point er samarbejdet med højttaleren, hvor smartphonen kan justere lys, lyd og alarm. Forvent dog ikke nogen forklaringer på hjemmesiden – næsten alt er koreansk.


PLUM

Logo:

86 devices
Hvis du læser det mærkelige navn og undrer dig, så er du ikke den eneste. Da Plum lancerede en række modeller i 2012, Skrev CNET artiklen:
”Who the heck is Plum anyway?”

På trods af, at firmaet stammer fra Miami, Florida, er telefonerne ikke populære udenfor Mellemamerika. Lineup er middelmådige og billige telefoner. Om de opnår succes udenfor det spansktalende marked kan kun fremtiden vise.


POSH

Logo:

27 devices
Posh er et lille telefonfirma, der med den småprætentiøse titel (engelsk for ”snob” eller ”overklasse” afhængig af konteksten) efter eget udsagn vil bringe ”elegance til alle” – med andre ord levere prestigefuldt design til lave priser.

Firmaet er baseret i New Jersey, og producerer smartphones, phablets og tablets. Telefonerne kører android, og topmodellen hedder Ultra Max LTE L550. Den har:

  • 1gb ram
  • Quad core 1.2 GHz processor
  • 8MP kamera.

Vil man leve op til deres filosofi skal man købe guldmodellen – udseendet kan måske overbevise nogen på afstand. Om det er værd at betale 195$ for lader vi være op til læseren.


PRESTIGIO

Logo:

56 devices
Prestigio blev grundlaget på Cypern i 2002, og har en tilstedeværelse på de hurtigtvoksende afrikanske, europæiske og mellemøstlige markeder. De forsøger åbenlyst at konkurrere med iPhone og andre high-end telefoner.

Det seneste eksempel er Prestigio Grace R7, som ligner en iPhone 7 næsten på en prik. Specifikationerne er nogenlunde på iPhonens niveau, og prisen er naturligvis noget lavere.


QMOBILE

Logo:

79 devices
Denne producent falder lidt udenfor resten. Historien er mildest talt interessant – firmaet blev grundlagt i Karachi, Pakistan 2009. Karachi er en verdensby på linje med Sao Paulo og Madrid og er den mest befolkningsrige by i landet samt det finansielle centrum.

Deres telefoner er yderst ekslusive og særdeles konkurrencedygtige – se blot Z12 Pro modellen, der med et lækkert design, fingerprintsensor, 3GB ram og 13MP front samt 8MP frontkamera sælges til bare 200 $.


SAMSUNG

Logo:

1099 devices
Samsung er Apples primære konkurrent, og menes af mang at have indhentet det amerikanske firma på innovations-fronten.

Den seneste banebrydende telefon fra den sydkoreanske gigant er Samsung Galaxy S7 Edge, som introducerede den edge-to-edge kurvede HD-skærm som science-fiction nørder har ventet på i evigheder.

Samsung har hjemme i et enormt kontorkompleks i Seoul, som kaldes ”Samsung City”. Firmaet har indtil for nylig befundet sig en en tilsyneladende uendelig patentkrig med Apple, men det har ikke stoppet deres overtagelse af verdensmarkedet.

Kvalitetsproblemer har dog plaget Samsungs smartphone-linje i mange år. Fra overophedning af den sensationelt tynde Samsung Galaxy S5, til den eksploderende Galaxy Note 7.

Problemet opstod angiveligt, da Samsung havde hørt rygter om, at iPhone 7 kun ville være en gradvis opdatering af iPhone 6S og derfor ville chokere markedet med en banebrydende telefon med trådløs opladning.

Den eksploderende telefon er blevet så kendt, at den i spillet GTA 5 kan bruges som sprængstof – ikke god PR – og i en lang række større lufthavne er det ikke lovligt at have mobilen med sig i kabinen i flyet, den forsegles og transporteres i lastrummet.


SHARP

Logo:

45 devices
Sharp er endnu et gammelt, japansk elektronikfirma. De blev grundlagt for 104 år siden (1912) i Tokyo, og tjente i 2014 28,7 milliarder $. De har produceret telefoner næsten lige så lang tid som der var telefoner, men kendes primært for deres skærme.

Deres Aquos SH80F 3D var en af de første telefoner med både 3D optagelse og afspilning, og sælges stadig med en noget uddateret specifikationsliste: 8MP kamera og Android Gingerbread.


SONIM

Logo:

13 devices
Sonim blev grundlagt i San Mateo, California i 1999 med sloganet: ”built for life”.

De var de én af de første producenter af hårdføre telefoner, og deres nyeste smartphones er ingen undtagelse. De er blandt de mest hårdføre du kan købe.

Sonim XP7 Extreme kan klare at falde 2 meter på et metalgulv, -20 grader til +55, og så er den vandtæt og stødsikker nok til at overleve højtryksspuling.

Prisen ligger på omkring de 4000 kr. Den kører Android, har en firekernet processor og 1 GB ram.


SONY

Logo:

117 devices
Sony er en japansk virksomhed, der blev grundlagt for 70 år siden lige efter 2. Verdenskrigs afslutning i 1946 i Tokyo. Firmaet er gået fra 530 Dollars i kapital og 8 medarbejdere til 125.300 ansatte og til at producere en af verdens mest populære konsoller samt at placere sig nummer 116 på Fortune Global 500-listen.

Sony var en af de første pionerer af feature-phones efter de partnede op med svenske Ericsson og formede Sony Ericsson. Kameraer og multimedieegenskaber var helt nyt tilbage i 2001, men da iPhonen rystede markedet i 2007 mistede de enorme markedsandele.

I dag går Sony’s nye Android produkter under navnet Xperia, og gør det kun ud for 2% af markedet. Den seneste flagskibs-model er Sony Xperia XZ, som kan optage 4K video med 30 GPs, har full HD skærm og 3GB ram.


SPICE

Logo:

120 devices
Spice Mobile består af et hold af tidligere Spice Telecom–medarbejdere efter et opkøb og omdøbning af virksomheden, som hører hjemme i NOIDA, Indien.

Firmaet startede derfor først i 2000, og har kun 550 medarbejdere. Blandt andet sælges deres smartphones i Afrika, hvor deres afdeling nu er flyttet fra Nairoby, Kenya til Johannesburg i Sydafrika.

Deres telefoner har udviklet sig til ganske hæderlige lavpristelefoner med 5 tommer lamineret IPS skærm og 8MP kamera samt Android 5.1.


THURAYA

Logo:

1 device
Thuraya er ikke særlig kendt, men det er fordi de er et nichefirma.

De tilbyder sattelittelefoner, som ofte er i stor efterspørgsel i så forskellige miljøer som olie-platforme, blandt humanitære arbejdere og klatrere. Topmodellen er Thuraya Satsleeve+, der har sattelitdata på 60kbps og upload op til 15kbps. Det er ikke meget, men det er nok til opkald, sms og emails.

Hjemmesider kan komprimeres i flere grader for at minimere ventetid (satellit-internet er tungt), og telefonen har en SOS-knap.

Telefonen har via satellit signal i hele Europa, Asien, Australien og Afrika.


TOSHIBA

Logo:

35 devices
Toshiba er en Japansk, og blev grundlagt allerede i 1875(!) og derfor er én af de absolut ældste virksomheder på listen. Firmaet har i 1980 741 medarbejdere, og i 2016 var virksomhedens gæld på mere end en trillion Yen – 8,3 milliarder kr!

De har dog formået, modgang til trods, at beholde produktionen af deres noget uddaterede Toshiba Windows Phone, hvis specifikationer er 2011-standard:

  • Adreno 205 GPU
  • 32GB hukommelse
  • Snapdragon S2 processor
  • Windows Phone OS 7.5 Mango

UNNECTO

Logo:

30 devices
Unnecto sælger billlige dual-sim telefoner til absolutte lavpriser. Den amerikanske virksomhed har en erklæret mission om at bringe ny teknologi i hænderne på knapt så ressourcestærke kunder.

Deres seneste Drone X-model kører android 4.4, og har:

  • Dual SIM
  • 1.2 GHz CPU
  • 1100 mAh batteri

Ikke prangende, men så er prisen også på utrolige 458 kr!

Der er altså ingen tvivl om, at der her leveres til et marked, der ikke ellers ville kunne erhverve sig en smartphone i USA. Der fragtes også på tværs af Atlanterhavet.


VERTU

Logo:

17 devices
Vertu opstod i 1998 som Nokias sideprojekt med hovedkvarter i London. Idéen var ultra high-end smartphones til overklassen.

Hver telefon er håndlavet i England af alt fra alligatorskind til modeller spækkede med højkarat-juveler. Med en telefon som eksempelvis Signature Touch-kollektionen, der koster fra 62.534 kroner til 137.724 (ja, 137.724!) fås 24-timers international ”assistance” over telefonen, hvor man kan få hjælp til de bedste anbefalinger og prioritetsbookinger af en ”ekspert”.

Knappen på siden er en rubin, så er stilen ligesom slået an.

Deres over-the-edge obskure luksus telefoner sælger tilsyneladende, og firmaet har 1000 medarbejdere.


VERYKOOL

Logo:

113 devices
I den HELT anden boldgade findes verykool. Firmaet med det kiksede navn sælges i Staterne, Latin Amerika og Caribien.

Firmaet blev startet i San Diego, Californien i 2006. Firmaet ejes af InfoSonics Corporation.

Den seneste model (SI5200 Eclipse) kører:

  • Android 6.0
  • 2GB RAM
  • 16MP kamera
  • Octa-core 1.3 GHz Cortex-A53 processor.

VIVO

Logo:

31 devices
Vivo er et kinesisk smartphone-firma baseret i Guangdong. Firmaet blev stiftet 2 år efter lanceringen af iPhone, og producerer for tiden iPhone 6-klonen Vivo V5.

Udover et kamera med 13MP mod Apples 8, har den mikroSD kapacitet op mod 256 GB(!), 4GB RAM, men en lavere opløst skærm – 720x1280p.

Derudover lancerede de verdens tyndeste mobil til dato: Vivo X5Max, der kun måler 4,75mm. Telefonen blev kun solgt i Indien.

På trods af tykkelsen har den:

  • 4G data
  • 2GB RAM
  • 8-kerner CPU med Snapdragon 615.

De har senest flyttet produktionen til Indien med den store ”Make in India”-kampagne og har nu i 2016 lanceret verdens første 20MP ”månelys-selfie” front-kamera.

…I tilfælde af, at man skulle have lyst til at tage en selfie i mørke om natten 😉


VODAFONE

Logo:

77 devices
Vodafone har hovedsæde i London og 107.667 medarbejdere i 2016. Firmaet er relativt nyt – det blev etableret i 1991, og har allerede kontorer fra Island til New Zealand. De er primært kendt som et telefirma, men producerer også smartphones.

Vodafone Smart ultra 7 savner, udover kiksede modelnavne, ikke noget.

Skærmen er fuld HD, 5 tommer og IPS. Der er op mod 256GB microSD hukommelse og 13MP kamera.

Som en særlig gimmick har telefonen aktiv noise cancelling vha indbygget mikrofon. Med 2 GB RAM og Mali-T860MP2 GPU kan den måle sig med konkurrenterne på gaming-fronten.


WIKO

Logo:

34 devices
Grundlagt i sceniske Marseille, Frankrig i 2011 af kinesiske Tinno Mobile.

I 2013, hvor de solgte 1.7 millioner smartphones i landet, blev de Frankrigs 2. bedst sælgende smartphone-producent. Firmaet markedsfører sig så aggressivt, at de på deres etablerede markeder truer de store multinationale firmaer som Samsung.

I 2014 gik de på det britiske og i 2015 det belgiske marked. Deres sortiment er karakteriseret af sære navne som ”u feel like” og ”Lenny2”. Deres smartphones er i den billige ende.

Selv topmodeller som Wiko Fever SE med 13MP Full HD-Kamera, Full-HD IPS skærm og Octa-Core 1.3 GHz processor koster kun 2234 kr. (på det danske marked).


XIAOMI

Logo:

43 devices
Xiaomi blev stiftet i 2010 i Beijing, og eksporterer til næsten hele verden med undtagelse af Australien. Xiaomi betyder ”Hirse”, og firmaet er faktisk verdens 4. største smartphone-producent.

Manden bag, Lei Jun, er ifølge Forbes Kinas 23. Rigeste mand. Af mange kaldes han ”Kinas Steve Jobs”. Han ejer 77.8% af Xiaomi, der er 45 milliarder $ værd.

Xiaomi har nogle utrolig lækre mobiler, som på mange måder er overlegne på både hardware og design. Senest har de lanceret en mobil med skærm næsten helt ud til kanten:

Se også deres Mi 5 mobil her.

Xiaomi producerer ligeldes også fitness trackere, højtalere, pærer (a la Philips Hue), høretelefoner og meget mere.


XOLO

Logo:

80 devices
XOLO er et mobilfirma med base i Noida, Indien. Det blev grundlagt af Lava International (også dækket her i artiklen) i 2012, og var det første indiske firma til at samarbejde med AMD og til at lancere 4G-smartphones – LT900 var deres første model i December 2013.

En bemærkelsesværdig model er Black 1X-modellen, der med 3GB RAM, 13MP kamera og 5 tommer Full HD skærm giver et glimt af, hvad XOLO forsøger at opnå.

Mens LAVA tager sig af budget-segmentet, skal XOLO forbindes med mere eksklusive topmodeller, og det lykkes med de seneste modeller, selvom nogle af modellerne som Era 4K virkede meget malplacerede i forhold til firmaets eksklusive linje.

Efter Apple-standarder er mobilerne dog meget billige – 8000 indiske rupees, der svarer til 820 danske kroner koster Black 1X på Amazon.


YEZZ

Logo:

83 devices
YEZZ startede op i 2011. Deres modelnavne hedder ”Billy” og ”Andy” – et hint i retning af Andy Rubin for Android og Bill Gates for Microsoft, som står for deres to styresystemer på mobilerne.

Mobilerne produceres i Shenzen, Kina og sælges primært til Latinamerika, men også i stigende grad til USA gennem Amazon. Luis Sosa stiftede virksomheden, der nu har hovedkvarter i Miami, Florida.

Han kaldes i sit hjemland for den ”Venezuelske Steve Jobs”. Nu er ”Billy”-linjen imidlertid lige så uddateret og ude af produktion som Windows Phone, så Andy-linjen – senest 5EI3 er det seneste på markedet.

Den omtalte model er virkelig budget – 5Mp kamera, 480x854p 5 tommer skærm og 512mb RAM.


YOTA

Logo:

2 devices
Yota er et sandt russisk firma, der blev startet i Moskva i 2007. Firmaet startede med at introducere 4G i Rusland. De har også afdelinger i Shenzen, Kina og Oulu, Finland og har hyret mange tidligere medarbejdere fra Nokia, Microsoft, Motorola og HP.

Den første Yotaphone havde et dobbelt display – normalt display i front og et E-Ink display bagpå.

Næste og seneste model er ret velspecificeret i forhold til, at den er fra 2014:

  • Full HD 5 tommer skærm
  • 2GB RAM
  • 8MP Full HD-kamera

Designet er meget lækkert og innovativt med en matmørk finish og afrundede kanter.


YU

Logo:

9 devices
YU blev stiftet så sent som 2014 i Gurgaon, Indien af MicroMax (dækket i artiklen) og Cyanogen.

Deres Smartphones, lanceret under det ambitiøse slogan ”play god”, kører Cyanogen OS baseret på Android, og deres absolutte flagskibsmodel til dags dato, YUtopia, blev lanceret tilbage i 2015 og gik viralt, da specifikationerne lækkede på nettet.

De er da også bemærkelsesværdige:

  • 21MP kamera
  • 4GB RAM med Snapdragon 810
  • 5,2 tommer skærm med hele 1440×2560 pixels!

ZTE

Logo:

203 devices
Stiftet i Shenzen, Guangdong, Kina tilbage i 1985. Med sloganet ”tomorrow never waits” og et overskud på 717 millioner dollars er firmaet i massiv fremgang.

De fokuserer primært på telekommunikation, men sælger også smartphones, hvor de er i top 10 på globalt plan. I Kina er de blandt de 5 største smartphone-producenter.

Et eksempel på en topmodel kunne være ZTE Nubia Z11:

  • Full HD 5 tommer-skærm
  • 16Mp kamera
  • hele 6GB ram!
  • Snapdragon 820 processor.

Morten Storgaard

Morten skriver primært om apps, sikkerhed og Internet of Things. Han rejser meget, og tester derfor ofte rejse-gadgets. Han er i øvrigt en sucker for robotter og technik lego.

Lignende artikler