4 stærke online planlægningsværktøjer

Det er nemt at igangsætte et nyt projekt i en organisation eller virksomhed. Men det kan være lidt af en udfordring at holde styr på det og få gjort alt til rette tid!

Selvom vi har de bedste intentioner, så kan en glemt aftale skabe masser af problemer og store forsinkelser – og i sidste ende også koste mange penge.

Men fortvivl ikke – hjælpen er nær – og den er endda gratis.

Her har vi samlet de 4 bedste online planlægningsværktøjer, som kan hjælpe dig med at styre dit projekt sikkert gennem faldgruberne og komme trygt i havn.

Intuitive og minimalistiske Asana

Asana er et at de mest populære planlægningsværktøjer med sine mere end 400.000 brugere og er i øvrigt designet af en af Facebooks grundlæggere Dustin Moskovitz.

Det ses tydeligt på den minimalistiske og elegante opbygning, og Asana er et meget intuitivt værktøj, der virker bedst for teams, som gerne vil kommunikere ofte med hinanden.

rsz_906e13

Brugerne kan visualisere deres mål, prioritere deres opgaver og få opdateringer om projektet direkte i programmet.

Der er også tilføjet en kalenderfunktion, som giver overblik over teamets opgaver i den kommende tid.

Email-dræberen Slack

Med slack.com kan man lave forskellige kanaler, hvor teamet kan kommunikere direkte med hinanden. Hver opgave får tildelt sin egen kanal, hvor man kan skrive beskeder, dele filer, billeder og dokumenter lynhurtigt.

På denne smarte måde er alle beskeder og filer, der tilhører den enkelte opgave i projektet, samlet på det helt rigtige sted, og du kan altid finde frem til dem igen.

rsz_001-slack-team-communication

Slack er blevet kaldt for en email-dræber, og er da også bygget til at gøre det let at kunne dele filer, nedbringe mailmængden og styrke kommunikationen, når medarbejderne er spredt for alle vinde.

Trello – et visuelt værktøj

Trello.com bruger en metode, som er udviklet af en tidligere vicepræsident for Toyota.

Her kan du flytte rundt på kort, som hver især repræsenterer de enkelte opgaver, og det skaber et flot visuelt overblik over hvor dit projekt befinder sig i udviklingen.

rsz_trelloteams

På forsiden af hvert kort står selve opgaven, mens bagsiden er fyldt med informationer om hvem der arbejder på opgaven og hvornår næste deadline er.

Med Trello kan du med et enkelt blik se hvor langt du er kommet, og hvad du skal arbejde på som næste skridt. Det er meget enkelt at bruge programmet, og Trello fås også som app til Apple- eller Androidmobiler.

Plandisc – endelig et dansk udviklet værktøj

Plandisc er et planlægningsværktøj udviklet i Danmark. Her får du et årshjul som kan beskrive årets opgaver for en del af en skole, virksomhed, organisation eller ledergruppe.

rsz_1aarshjul6

Hver funktion i organisationen får sin egen ”ring” inde i årshjulet, hvilket giver alle det store overblik over årets opgaver. På den måde styrkes samarbejdet på tværs af virksomheden eller skolen, og det bliver mere enkelt at vedligeholde et tværfagligt samarbejde.

Plandisc er nem og hurtig at bruge uden at det kræver større teknisk indsigt. Du kan også vedhæfte filer til årsplanen som f.eks. referater af bestyrelsesmøder, undervisningsplaner med mere.

Og så er det jo en stor fordel, at Plandisc er på dansk.