Hipers produkter | Få et godt overblik (anmeldelse)

Hiper er en af de helt nye bredbåndsudbydere i Danmark.

De har et specielt take på hvordan bredbånds produkter skal syes sammen. Vi giver her et godt overblik over de forskellige produkter Hiper tilbyder.

Hvem er Hiper?

Hiper tilbyder 3 forskellige typer bredbånd, men ingen bredbånd med tv-pakke eller abonnementer til mobil.

Hiper er en dansk virksomhed som har hovedsæde i København. Selskabet er oprettet og ledet af direktør Stig Myken (medstifter og tidligere administrerende direktør af Fullrate), økonomidirektør Nicolai Lamborg (medstifter og tidligere økonomidirektør i Fullrate) og IT og teknik ansvarlig Simon Skals (erfaring fra Telenor, TDC m.fl.).

Hiper – gennemgang af produkter

Hiper udbyder udelukkende bredbånd, men det gør de ved tre forskellige forbindelser.

Den hurtigste som er fiberforbindelsen. Kabel-TV (Coax) som ikke er lige så hurtig som fiber, men stadig en rigtig hurtig forbindelse. Og sidst tilbyder de også bredbånd via telefonstikket (DSL). Læs mere her om forskellen på alm. bredbånd og fiberbredbånd.

Det er ikke alle danske adresser som kan få Hiper, men du har mulighed for at tjekke om din adresse er kompatibel med Hipers produkter her: >>Tjek adressen på Hipers hjemmeside.




udklip

Internet via fibernet

Fibernet er bredbånd, der føres gennem særlige lyslederkabler, som efterhånden har været nogle år på markedet. Lysleder kablerne muliggør internet hastigheder som hverken DSL eller coax kablerne kan konkurrere med. Hos Hiper giver de en fibernet forbindelse med 1000 mbps download og 1000 mbps upload.

Til sammenligning er den normale danske forbindelse på 20-40 mbps. Dermed er denne fibernet forbindelse over 20 gange hurtigere end den normale danske forbindelse. Og det er tilmed kun download hastigheden, når det kommer til upload er den langt større.

Hipers fibernet løsning koster 299 kr./md samt et oprettelsesgebyr på 299 kr.

For at du kan få et fibernet abonnement kræver det, at de rette kabler er tilgængelige i dit hjem. Det er ikke en særlig stor procentdel af danskerne der endnu kan få fibernet, men det bliver mere og mere tilgængeligt.

Hipers fibernet kører – ligesom stort set alle andre selskaber – over TDC’s netværk.

Det gør at de kan sikre dig høj kvalitet, men til billigere penge. Men det gør også at de ikke er herre over hvor fibernet er tilgængeligt.

network-cables-494649_640

Her kan du få Hiper Fibernet (by-liste)

Hiper benytter TDC’s fibernet, og er uden sammenligning den billigste måde du kan få fibernet via TDC’s net:

Aabenraa, Aalborg, Aalborg Øst, Aarhus C, Aarhus N, Aarhus V, Albertslund, Allerød, Bagsværd, Ballerup, Birkerød, Brabrand, Brøndby, Brøndby Strand, Brønshøj, Charlottenlund, Dronningmølle, Dyssegård, Egå, Espergærde, Farum, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Frederiksværk, Gadstrup, Gentofte, Gilleleje, Gistrup, Glostrup, Greve, Græsted, Hasselager, Hedehusene, Hedensted, Hellerup, Helsinge, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød, Hinnerup, Hjortshøj, Hjørring, Hobro, Holte, Hornbæk, Horsens, Humlebæk, Hvalsø, Hvidovre, Højbjerg, Hørning, Hørsholm, Jyllinge, Jægerspris, Karlslunde, Kastrup, Kirke Hyllinge, Klampenborg, Kokkedal, Kolding, Kongens Lyngby, Korsør, Kvistgård, Liseleje, Lynge, Malling, Middelfart, Måløv, Mårslet, Nivå, Nordhavn, Nyborg, Nærum, Odense C, Odense S, Odense SV, Odense SØ, Randers SØ, Ringsted, Roskilde, Rungsted Kyst, Ry, Rødovre, Sabro, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Skodsborg, Skovlunde, Skævinge, Skødstrup, Slangerup, Smørum, Solbjerg, Spentrup, Stenløse, Svenstrup J, Søborg, Sønderborg, Taastrup, Tilst, Tisvildeleje, Tranbjerg J, Valby, Vallensbæk, Vallensbæk Strand, Vanløse, Vedbæk, Vejby, Vejle, Vejle Øst, Viborg, Viby J, Viby Sjælland, Virum, Værløse og Ølsted

Bredbånd via kabel-tv

Kabel-tv signalet er også kendt på dens mere tekniske navn coax-forbindelsen. Den er ofte forbundet med den løsning man har i boligforeninger eller antenneforeninger, men forekommer også i private hjem. En af de helt store fordele ved denne forbindelse er, at den kan transportere store mængder data.

Det betyder at man fx kan se Tv i højeste kvalitet samtidig med at have en hurtig internetforbindelse.

Hos Hiper tilbyder de ikke en TV-pakke, men det forhindrer ikke dig i både at have bredbånd via Hiper og Tv-pakke via en anden udbyder. Tv-signalet og internetsignalet sendes over forskellige frekvenser, så de forstyrer ikke hinanden.

En bredbåndsforbindelse via kabel-tv signalet koster 199 kr./md. og 100 kr. i oprettelse. Forbindelsen er på 100 mbps i både upload og download.

Som vi fortalte tidligere er det ikke alle der kan få fibernet fordi de ikke har de rette kabler. Det samme gælder for coax-forbindelsen.

Bredbånd via telefonstik

Telefonstikket (DSL-forbindelse) var den første måde hvorpå at almindelige danskere kunne få internet og bredbånd. I forhold til coax og fibernet forbindelserne er telefonstikket ved at være outdated som teknologi. Der er dog stadig mange steder i landet, hvor man ikke har andre muligheder end en DSL-forbindelse.

Hipers DSL-forbindelse er utraditionel i forhold til andre udbydere:

I stedet for at kunden betaler én pris for en bestemt hastighed, så betaler man en pris i måneden og får til gengæld den maksimale forbindelse ens kabler kan trække.

Så er du en af de heldige, hvor kablerne kan trække en ret hurtig forbindelse på helt op til 80 mbps, så får du altså en noget hurtigere forbindelse til billigere penge end ved andre selskaber.

Prisen for denne type DSL-forbindelse er 199 kr./md. og 99 kr. i oprettelse.

Hvad siger kunderne?

Vi vurderer kundernes brugeroplevelse af Hiper ud fra deres Trustpilot score og anmeldelser. Der er i skrivende stund 759 anmeldelser på Trustpilot af Hiper.

Ud af de anmeldelser har:

  • 56,4% givet dem 5 stjerner
  • 19% har givet dem 4 stjerner
  • 9,2% har givet dem 3 stjerner
  • 6,6% har givet dem 2 stjerner
  • 8,8% har givet dem 1 stjerne.

Det giver Hiper en samlet score på 7,6 ud af 10

Samlet set er det en flot score for Hiper.

Særligt når det gælder mobiltelefoni og bredbånd er kunderne hurtige til tasterne med en negativ kommentar, hvis de oplever problemer. Scoren på 7,6 ud af 10 er derfor udtryk for at Hiper har et godt produkt, men ikke helt problemfrit.

unavngivet

Det kan kunderne særligt godt lide

De mange postive anmeldelser fokuserer særligt på, at Hiper fungerer problemfrit, at de har et hurtigt og billigt produkt og at deres kundeservice håndterer de få problemer der måtte være på en perfekt måde.

Stabilitet er også noget flere kunder nævner, hvilket går hånd i hånd med at det fungerer problemfrit og kører som det skal

De få negative anmeldelser

Det som de få negative kunder fokuserer på er kundeservice og en for langsom forbindelse.

Nogle af anmeldelserne fokuserer på at kundeservicen er for langsom i forhold til personens forventninger. At der går for lang tid før de responderer på mails.

Den anden del af anmeldelserne som er negative fokuserer på, at den hastighed de blev lovet ikke blev overholdt. Skal man tage Hiper i forsvar i disse sager, så kan man se at kundeservicen ikke sidder på deres hænder, men forsøger at løse problematikkerne.

En anmeldelse fra Trustpilot:

Christoffer, Næstved

Super Service!

Er netop startet som kunde hos Hiper. Det begyndte lidt ærgerligt med en forbindelse der ikke blev aktiveret som lovet. Efter en weekend uden internet kom der dog styr på tingene da det viste sig at være en fejl hos TDC og ikke hos Hiper. Grunden til de fem stjerner, på trods af problemerne er at det hele blev håndteret ekstremt godt af både Hiper, og den tekniker TDC sendte. Plus jeg får refunderet de dage jeg ikke kunne komme på nettet på næste regning.
Nårh ja… Og forbindelsen er super! 

Driftsikkerhed /driftsforstyrrelser

Hvis du er i tvivl om hvorvidt der er knas på linjen med dit fiberbredbånd hos Hiper, så kan du tjekke deres side med driftsstatus.

Her opdateres løbende hvis der er problemer i et område, så man hurtigt selv kan tjekke hastigheder, ødelagte kabler osv.

Hipers historie

Hiper er som sagt en ny spiller på det danske bredbåndsmarked. Hipers produkter blev lanceret i slutningen af 2015, hvor de kunne skrive et lille stykke danmarks historie, som det første selskab til at tilbyde deres kunder bredbånd over både fiber, coax og DSL forbindelser.

Hiper blev stiftet af tre erhvervsfolk med enorm meget anciennitet i telebranchen. To af medstifterne var også med stiftere af Fullrate bredbånd, som var en mindre revolution af bredbånds markedet fordi de leverede hurtige hastigheder til få penge. Det samme er håbet for Hiper.

De mener selv “Hiper har Danmarks bedste bredbånd til markedets laveste priser.” Om det er tilfældet vil vi lade være op til jer at bedømme.

ledelsen-farve-322064aa44

Her ses stifterne fra venstre: Nicolai Lamborg, Simon Skals og Stig Myken

10.000 kunder har valgt Hiper

Den 16. august 2016 kunne Hiper med stor glæde fortælle nyheden om, at 10.000 kunder nu har valgt Hiper som deres bredbånds leverandør.

Det er vel at mærke 10.000 kunder som udelukkende har købt bredbånd og ikke en pakke med TV. Dermed lægger Hiper op til et brud med de større firmaers alt-i-en pakker.

Hiper fortsætter med at levere, hvad vi nogle gange omtaler som “No-bullshit produkter”.

Altså produkter hvor du ikke betaler mere for noget du alligevel ikke gider have som fx abonnement til blade og magasiner eller TDC Play….

Summary
Dato for anmeldelse
Anmeldte service
Hiper bredbånd
Anmelders vurdering
51star1star1star1star1star

Josua Poulsen

Josua er Android-nørden på teamet. Han kører pt. på en OnePlus 6 mobil. Han tester konstant nye mobiler, headphones og andet godt tech. Han skriver også en stor del af indholdet om internet- og mobilmarkedet.

Lignende artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *