I dette indlæg vil vi se på hvordan man nemt og billigt laver en gratis webshop.
Vi vil se på de tre mest populære open-source systemer (dvs. gratis), og sammenligne ift. muligheder, begrænsninger og kapacitet.
hop til afsnit..
Start med at købe domæne og webhotel
Ligesom med en almindelig hjemmeside, skal du bruge et domæne og et webhotel.
Domænet er selve hjemmesidenavnet, som også er den adresse du skal taste ind i browseren, for at få shoppen frem. Webhotellet er det sted (på en server) hvor du har dine filer liggende. Du kan læse mere forskellen på domæne og webhotel her.
De tre store gratis webshop systemer
De tre webshop systemer vi skal se på er som sagt open-source. Det betyder, at rigtig mange udviklere hjælper hinanden med at videreudvikle og fejlrette på dem.
Det første system vi vil se på er WordPress.
WordPress er født som blog system. Det betyder, at selve shopdelen er en tilføjelse / udvidelse. Det næste system er Magento, som efterhånden er et gammelt system. Det sidste system er prestashop, der ligesom Magento er født som et shop system, og derfor kun bruges et hjemmesider med webshop.
WordPress som netbutik
WordPress er det mest brugte hjemmeside-system, og bliver brugt til over en tredjedel af alle hjemmesider i dag.
Det er som sagt primært udviklet som blog/hjemmeside system, og det betyder også, at det er meget stærkt til content marketing og bloggingdelen, som i dag er mege vigtig for webshops.
Det er et rigtig godt system at bruge til sin shop, hvis man ikke har så mange produkter. Når man kommer over mange 100 produkter, begynder det at have sine begrænsninger på hastigheden.
Selve shopdelen er et såkaldt plugin man installerer.
Det mest populære shopping plugin er Woo-commerce. Det installeres med ganske få klik, og så har du al funktionaliteten du behøver til en standard shop som for eksempel ordrestyring, lagerstyring, tjek ud flow, automatiske kunde emails osv.
Se en kort præsentation af Woo-commerce delen her:
Fordelen ved WordPress er, at det er et utrolig let system at lære at bruge.
Det kan ikke forfærdeligt mange ting, men omvendt er det meget simpelt, og du vil hurtigt lære at bruge WordPress.
Det faktum, at det er det mest brugte hjemmeside system til dato, betyder også, at der er utrolig mange ressourcer på nettet, hvor du kan få hjælp til opsætning og justeringer. Få søgninger på Google og Youtube, og du finder al den hjælp du skal bruge.
Her ses fordelingen mellem de største CMS systemer, som viser at WordPress er utrolig populært:
Magento systemet
Et andet bud på et godt system, som også er gratis at bruge, er Magento.
Det er den mest brugte shopping CMS-platform, og rigtig mange danske netbutikker kører på Magento.
Det kan utrolig mange ting og har der findes et hav af udvidelser. Det betyder dog også, at det er en smule tungt at arbejde med, og næsten altid skal optimeres en del for ikke at køre for langsomt.
Webshoppens loadtid er meget vigtig i dag, hvor Google ranker websites primært ift. deres performance på mobilen. Det kaldes mobile first, og her er en af de vigtige ting netop loadtiden.
Man kan godt bruge Magento systemet uden at være programmør, men på et tidspunkt vil du højst sandsynligt få brug for at ændre noget på systemet.
Som fingerregel skal du nok regne med at smide mindst 10.000 kroner efter en programmør, til opsætning og tilretninger efter dine behov, men du kan som sagt også vælge at bruge det lige ud af boksen.
Magento har ikke den bedste søgefunktion, og der kan også være lidt problemer med at søgeresultater og filtrerings resultater indekseres ofte i Google, hvilket kan være et problem.
Men alt i alt af Magento aldeles udmærket system, som kan alt det en professionel netbutik skal kunne, og mere til.
Prestashop systemet
Det sidste system vi skal kigge på er Prestashop.
Det er ligesom Magento et regulært shop-system, som kan rigtig mange ting. Det er lidt nyere end Magento, og det vil også typisk loade lidt hurtigere. Det er i det hele taget et lettere system at lære at kende, men det betyder også, at det ikke har helt lige så mange muligheder bygget ind.
Der er dog muligheder for udvidelser, og man kan næsten finde alt, uden at man skal betale store beløber til programmører.
I det hele taget kommer du hurtigere igang med prestashop, men hvis du regner med, at din webshop bliver kæmpestor, vil det give mere mening at starte ud med Magento. Medmindre du har rigtig dygtige programmører, som er skarpe til at finde udvidelser og optimeringer.
Konklusionen
Skal du lynhurtigt igang med en lille shop, kan det klart anbefales at starte ud i WordPress med Woo-commerce udvidelsen. Det er et stensikkert valg for mindre shops.
Skal du lave en mellemstor butik, med mange produkter, uden at have de store kundskaber til programmering, vil jeg vælge prestashop. Den kan bestemt også bruges med et meget stort antal produkter, men det kræver lidt tilpasning.
Den store forkromede løsning med rigtig mange muligheder er Magento. Et stort shop system du kan vokse med i mange år frem. Det er til gengæld lidt tungt at danse med.
Held og lykke med din webshop!
..og lad os så komme igang med at finde et genialt domænenavn til din nye butik!