iPhone & Cookies: Sådan slettes de + 7 andre brugbare facts

Vi spores og trackes mere og mere på nettet, og det sker typisk ved brug af cookies. Men hvordan fungerer det, og hvad kan man gøre for at slukke for cookies på sin mobil?

I denne artikel ser vi på hvad du selv kan gøre for at slette og deaktivere cookies og sporing på din mobil. Vi svarer også på en række andre spørgsmål om brug af cookies på iPhones.

Hvad er cookies på iphone og hvordan fungerer de?

Cookies er små filer, som gemmes på din computer, når du besøger en hjemmeside.

Cookies har forskellige formål som eksempelvis at huske hvilke koder du har indtastet, hvilket skridt du er nået til i en indkøbskurv og marketingsrelaterede formål.

Sidsnævnte er typisk grunden til, at folk ofte vælger at “tømme deres cookies”. Det betyder blot at fjerne eller slette cookies, så en hjemmeside ikke længere genkender din iPhone, når du besøger den.

Det kan også hjælpe dig med at fjerne reklamer, som vises igen og igen, fordi du har besøgt en bestemt hjemmeside eller webshop.

Cookies fylder næsten ingenting, og de er typisk helt harmløse for din computer.

Hvordan slår man cookies til og fra på iphone?

Du kan ikke som sådan slå dem til og fra centralt i dine indstillinger. Du skal gøre det individuelt for hver browser du har installeret på din iPhone.

Det giver vi dig en præcis skridt-for-skridt guide til nedenfor.

Sådan sletter man cookies på de 3 mest brugte iphone browsere

Cookies gemmes via din browser, når du surfer rundt på hjemmesider på din mobil såvel som på din laptop.

Det er derfor også i din browsers indstillinger du sletter dine cookies.

Her skal vi se på hvordan du deaktiverer og sletter cookies på de tre forskellige browsere, man typisk anvender på sin iPhone.

1) Sådan sletter du cookies i SAFARI for iPhone

I Safari skal du ikke åbne appen for at slette dine cookies. Du skal gå ind i din iPhones indstillinger, da Safari appen er bygget tæt sammen med iPhones styresystem.
Klik på: Indstillinger”> Safari > Ryd browserhistorik og data.

Bemærk at med Safari rydder du dine cookies sammen med al din browserhistorik. Dvs. at du også lader mobilen “glemme” hvilke hjemmesider du har besøgt.

2) Sådan sletter du cookies i CHROME for iPhone

Først åbner du Chrome appen, og så klikker du på de tre små prikker i bunden til højre.

Her klikker du på “Privatliv” og klikker på “Ryd browserdata” (aller nederst)
Her kan du vælge kun at slette dine cookies eller at rydde hele din browser historik. Dvs. hvilke hjemmesider du har besøgt.

Du markerer blot hvad du ønsker at slette med fluebenet, og klikker på “Ryd browserdata” nederst.
Så er dine cookies slettet.

3) Sådan sletter du cookies i FIREFOX for iPhone

Den tredje og sidste browser, folk typisk bruger på deres iPhone er Firefox browseren.

Hvis du har den installeret, skal du åbne selve appen for at slette dine cookies.

Det gør du her:

  • Åbn Firefox browseren
  • Klik på de tre vendrette streger i nederste højre hjørne og vælg “indstillinger”.

Hvordan deaktiverer man cookies på iphones 3 browsere?

Du kan ikke undgå at få lagt cookies på din iPhone, med mindre du browser på “private mode”, som også kaldes “Incognito”. Når denne tilstand er slået til med din browser, vil din browser ikke gennem cookies på din mobil.

1) Sådan undgår du cookies med Safari browseren på iPhone

Når du åbner en ny fane/vindue i Safari, skal du blot sørge for at åbne et “privat vindue”. Det gør du ved at at klikke i nederst venstre hjørne hvor der står “Privat”. Så skifter Safari til “Privat tilstand”, og du får en besked på skærmen om at mobilen ikke husker de sider du besøger, og at alt glemmes, så snart du igen lukker fanen.
Klik på plus-symbolet, og du er igang med et privat browservindue.

2) Sådan undgår du cookies med Chrome browseren på iPhone

Det er ganske nemt at surfe uden brug af cookies med Chrome.

Du klikker på den lille firkant i bunden af skærmen, som angiver hvor mange faner du har åbne. Her lader den dig åbne en ny fane, og du kan i toppen vælge “inkognito mode” ved at klikke på det lille ikon øverst, som ligner en hat med briller.

Herefter klikker du på plus-symbolet nederst, og så har du åbnet et privat vindue, som ikke gemmer cookies på din iPhone.

3) Sådan undgår du cookies med Firefox browseren på iPhone

Du kan vælge at surfe på privat mode på denne måde:

  • Åbn appen og klik på de tre vandrette streger i nederste højre hjørne.
  • Klik på den lille firkant nederst med et tal indeni, som angiver hvor mange faner du har åbent.
  • Herefter kan du vælge om du vil åbne en ny fane, og det kan du gøre på private mode ved at klikke på de sorte zorro-agtige briller i venstre side.
  • Herefter klikker du på plus-symbolet, for at åbne det private browservindue.

Du kan også slå funktionen “Privat browsing” til altid at gemme færre data med din Firefox browser.

Det gør du her:

  • Åbn appen og klik på de tre vandrette streger i nederst højre hjørne
  • Klik på “Beskyttelse mod sporing” og vælg at slå de to øverste knapper til.
  • Du kan også sætte “Blokerings-lister” til “Striks”, så gemmes der endnu færre data på din mobil.

Hvad betyder “Privat browsing” på iPhone?

Når du har vælger “Privat browsing” eller inkognito mode (to udtryk for samme sag), sørger mobilen for ikke at gemme din browser historik eller cookies på din enhed.

Det betyder dog ikke, at der ikke er nogen som kan se hvad du foretager dig. Dine data logges dog stadig hos din internetudbyder.

Bemærk at disse informationer dog stadig er gemt hos din internetudbyder (med mindre du du anvender en VPN med din mobil).

Derfor er du ikke helt beskyttet, med mindre du anvender en VPN, som diregerer din trafik omkring en række servere, som slører hvor du kommer fra (din IP) og hvilke sider du besøger.