iPhones, iPads & Opladning: 14 svar (løsninger) på alt du skal vide

Batteriet er det svage punkt på de fleste smartphones, og iPhones er ingen undtagelse her. Det er derfor vigtigt, at man oplader sin iPhone korrekt.

Her finder du svar på alle dine spørgsmål om opladning af iPhone.
Vi har også samlet de bedste tips og tricks, så du får mest ud af dit batteri.

Hvorfor lader min iphone så langsomt?

Du vil formodentlig opleve, at din iPhone oplader langsommere med nogle ladere end andre. Den hurtigste måde at oplade din iPhone er ved at anvende en oplader fra en iPad Pro.

Den store iPad pro model, har en væsentlig stærkere oplader, end både din iPhone oplader og den almindelige iPad oplader. iPad pro laderen leverer hele 29 watt via USB-C, og det er meget mere end den lille iPhone opladers 5 Watt.

Den almindelige iPad oplader leverer 12 watt.

Det betyder med andre ord, at din iPhone oplader meget langsommere, hvis du pludselig skifter fra iPad oplader til iPhone oplader.

Det kan også ske at din iPhone oplader ekstra langsomt, hvis der sidder skidt og støv i ladeporten. Sørg for at rense indgangen til ladestikket, så der ikke sidder støv.

Apple Lightning kabel (opladestikket) har 8 konkaktflader, som let kan blive dekoblet, hvis der sidder støv, skidt og andet snavs, og forhindrer at overfladerne kan kobles sammen. Det kan enten resultere i langsommere opladning, eller det kan betyde, at mobilen slet ikke vil oplade.

Bemærk
USB-stik i eksempelvis biler, fly og andre steder som caféer og restauranter har ofte har meget lavt output. Derfor kan det tage MEGET længere tid at oplade her. Det betyder dog ikke, at din mobil er i stykker. Så snart du kobler din iPhone til en almindelig oplader, vil den igen oplade med fuld hastighed.

7 grunde til din iPhone eller iPad ikke vil oplade

Her er en række tips og løsninger du kan tjekke, hvis du oplever problemer med at få din iPhone til at lade.

1) Du bruger et uoriginalt kabel

Det har typisk noget at gøre med dit kabel. De fleste supermarkeder sælger efterhånden iPhone udstyr, og her kan du ofte finde kabler, som ikke er produceret af Apple.

Apple har været så smarte (eller irriterende), at lave deres system således, at iPhones kan genkende om et kabel er originalt eller et kopi-kabel. Og derfor kan du ofte ikke bruge et uoriginalt kabel til at oplade din iPhone.

Apple har dog forhåndsgodkendt enkelte brands, som du godt kan bruge til at oplade din iPhone.

Det er brands, som har påtrykt denne godkendelse:

Godkendt iPad oplader certifikat Godkendt iPhone kabel markering

Et af de brands man ofte finder i butikkerne, som er godkendt af Apple, er mærket “Goobay”, som ser sådan ud:

Goobay logo (uoriginalt Apple udstyr som er godkendt)

Det er hamrende irriterende at sætte sin næsten døde iPhone til et ladekabel, blot for at opdage, at det ikke er et kabel som iPhone genkender. Så er det komplet ubrugeligt. Så sørg for at tjekke at et kabel er originalt ELLER af mærket Goobay, inden du bruger penge på det.

Jeg har selv købt kabler fra Kina flere gange, og de fungerer sjældent efter 10-20 opladninger. Måske fungerer det de første par gange, men så fungerer det pludselig ikke længere.

2) Der sidder skidt i ladeporten

Problemet kan også skyldes, at der sidder skidt og snavs i det lille stik, hvor ledningen skal sættes ind i telefonen.

Som nævnt længere oppe i artiklen, sidder der otte små kontaktflader på ladekablet, som gerne alle skal koble sig til telefonens stik. Men når der kommer skidt og snavs imellem, vil det ofte resultere i, at mobilen slet ikke vil lade op. (Eller i andre tilfælde lader den bare super langsomt).

Så skal du sørge for at rense stikket, og det gør du lettest med en lille tandstikker. Sørg for at få alt skidt og snavs ud, så der ikke sidder hverken hår eller støv.

Rens ladeporten med en tandstik

Du kan også prøve at puste så hårdt du kan ind i stikket, for at få skidtet blæst ud.

Når du nu er i gang kan du også rense mikrofonindgangen.

Det kan du gøre helt forsigtigt men lille nål. Du skal passe meget på at, du ikke kommer til at prikke hul på noget, men du kan nok ikke få andet end en tynd nål ind i det lille hul.

3) Prøv at genstarte iPhonen

Dette er det klassiske fix for alle problemer på computer enheder. Du skal altid prøve at genstarte enheden

, før du gør andet drastisk.

Hvis dette fikset problemet har det blot været en lille bug i softwaren, eller noget lignende.

4) Prøv et andet kabel og en anden USB-port

Du kan også prøve at skifte kablet, måske er det blevet beskadiget under brugen. Mac kabler har det med at holde forholdsvist kort tid, da de hurtigt bliver mørnede i plastikken omkring stikket og mister forbindelsen.

Det kan også tænkes, at din USB port på laderen eller din computer er gået i stykker. Så du skal også prøve at stikke ladekablet ind i en anden USB enhed.

Desværre kommer ladekabler alt for hurtigt til at se sådan ud:

Ødelagt iPhone ladestik fra iPhone lader

Det er også tænkeligt, at der sidder noget skidt på selve ladekablets 8 pins, så det ikke får kontakt med din iPhone.

Sørg for at tjekke alle dele af forbindelsen, så der ikke sidder skidt nogen steder. Selvom du ikke kan se noget skidt, kan det være en god ide at gnubbe lidt på det med en tør klud.

5) Tjek din oplader

Måske er det din oplader, som er problemet.

Prøv at låne en oplader fra din nabo, eller du kan prøve at koble mobilen i din iPad oplader. Så længe stikkene passer sammen, kan du roligt bruge en oplader fra en anden Apple enhed.

Du kan også prøve at koble dit iPhone stik direkte i computeren. Hvis det løse problemet, vil det formodentligt blot være din oplader der stod af.

6) iPhone vil ikke oplade efter vand?

Hvis du har været ude i regnvejr med din iPhone, eller hvis dit ladekable er blevet vådt, vil også skabe problemer under opladningen.

I dette tilfælde skal du sørge for at få tørret din telefon rigtig godt og grundigt. Det gør du bedst at lægge den et tørt og lunt sted, men undlad at lægge den et rigtig varmt sted, som eksempelvis på radiatoren eller i direkte sollys.

Du kan også lægge den ned i en lille æske sammen med en håndfuld ris, som ikke er kogt. Ris er gode til at suge fugt til sig, og de kan hjælpe med at få det sidste fugt ud af din mobil.

Når din mobil igen er helt tør, kan du prøve at koble den til opladeren igen. Men sørg for at vente mindst 4-5 timer, hvis din iPhone har været dykket helt ned under vandet. Det gælder eksempelvis hvis du har tabt den i toilettet, eller hvis du har haft den med ude at bade og glemt at tage den ud af lommen.

Her kan du læse alt omkring hvad du gør, hvis din iPhone er blevet våd og skaber problemer.

Alle iPhones, der er nyere end iPhone 7, kan holde til RIGTIG meget vand, før de går i stykker. Faktisk er de blevet testet til at kunne holde en hel time på en meters dybde, så du skal ikke være nervøs for din iPhone er gået i stykker. Det burde ikke være tilfældet, hvis du var hurtig til at fiske den op igen!

7) Sidste udkalde: Gendan din iPhone

Hvis du har prøvet alle de øvrige muligheder, at der stadig en mulighed tilbage, som dog er ganske drastisk. Men hvis alternativet er at smide din iPhone ud, er det en rigtig fin mulighed, da det kan være her problemet bliver løst.

Ved at gendanne din iPhone, sletter du alt på den inklusiv dine data og styresystemet. Dermed får du også lagt hele software-delen inkl. IOS på fra ny, og hvis problemet skyldes software, kan det løse problemet.

Apple har nemlig indbygget diverse software funktioner, som gør at mobilen ikke vil oplades med uoriginale kabler. Så måske er der en software-mæssig blokering, som er gal.

Sørg for at lave backup af dine data og husk hvilke Apps du har installeret, da du skal lægge alt dette ind på mobilen igen efter gendannelsen.

Tjek garantien!

Hvis du har tabt din mobil i vand, dækker garantien ikke længere. Desværre. Det gælder både for Samsung og Apple mobiler.

Men hvis der ikke at tale om vandskade, har du naturligvis dine to års garanti på din elektronik.

Det samme gælder dit ladekabel, og den eksterne oplader. Du har altid to års garanti på udstyr, der er købt i Danmark. Har du købt dit udstyr i eksempelvis USA, har du dog kun ét års garanti.

Du skal huske altid at gemme dine kvitteringer.

Bemærk
Hvis du har købt dit udstyr i en Apple butik, har du muligvis fået din kvittering via e-mail. Så sørg for altid at tjekke din e-mail indbakke, hvor du blot skal søge på modelnavnet eller produktnavnet. Så finder du måske din kvittering der

Kan jeg bruge en uoriginal oplader?

Ja det kan du.

I modsætning til selve ladekablet, er der ikke begrænsninger på kompabiliteten for selve laderen. Du kan godt bruge en hvilken som helst lader, så længe der er USB-stik i den.

Du skal blot tjekke, at den fungerer og at den ikke er alt for kraftig. Op til 20-30 Watt skulle være fint.

Må man oplade sin iphone hele natten?

Ja. Hvis du bruger et originalt batteri, er det ikke noget problem. Systemet kobler selv fra, når din mobil er oppe på 100%, da de nyere batterier er meget “intelligente” hvad dette angår.

Det samme gælder en lang række andre elektroniske apparater, som også bruger et standard Lithium batteri. Det er en del af det smarte ved at vi skiftede til lithium batterier for ca. 20-30 år siden.

Det er faktisk en ganske fin ide, at tilkoble din iPhone hele natten, og sørge for at wi-fi er slået til. På den måde kan den selv holde sig opdateret med sit styresystem og apps, og samtidig sørge for at køre dine backups – uden at det generer dig i dagtimerne.

Kan iPhones og iPads bruge samme oplader?

Ja. Det må du gerne.

De nye iPhones er designet således, at de ikke bliver overbelastede ved at bruge en oplader med et højere output.

Du kan faktisk spare en del tid ved at oplade din iPhone med en iPad oplader. Særligt hvis du bruger en oplader fra den store iPad pro! Så kan du halvere ladetiden, og komme meget hurtigere ud af døren med en en fuldt opladet iPhone.

Der er dog nogle ting du skal være opmærksom på, som vi kommer ind på i denne artikel om at oplade iPads og iPhones med samme lader.

Her finder du mere information om hvad du må bruge til at oplade din iPhone, Ipad og dine AirPods.

Hvor længe skal en ny iphone lade?

Når du modtager din helt nye iPhone, og du netop har pakket den ud af æsken, vil der typisk være lidt spænding på batteriet.

Du kan fint tage den i brug med det samme!

Der findes en del information på nettet, hvor folk fortæller, at man skal “aktivere” sit batteri ved første opladning, eller det eksempelvis skal “kalibreres” den første gang du bruger det. Det passer dog ikke.

Ifølge Apple selv, gør det ingen forskel, hvordan du oplader dit batteri den første gang, du stikker det i stikkontakten.

De nye batterier i iPhones kører alle med lithium batteri, og de er ikke påvirkede af hvordan du oplader dem den første gang du tager din iPhone i brug.

iPhone og iPad vil ikke lade i bilen

Hvis din iPhone ikke vil oplade i bilen, kan det skyldes flere ting.

Det kan ganske enkelt skyldes, at USB-stikket ikke har nok power til at oplade din iPhone eller din iPad. Den nye iPad pro eksempelvis kræver en del ekstra strøm, og derfor tager det rigtig lang tid at oplade den via bilens USB-stik.

Nogle biler kan måske ikke levere strøm nok.

Typisk vil nyere biler dog have et ganske fint output på deres USB. Så hvis din bil er mindre end 5-7 år gammel, skal du formodentlig have tjekket stikkene – hvis den ikke vil lade din mobil.

iPhones der er ældre end iPhone 6 modellen kræver en del mindre watt for at lade, end de nyere iPhones. Så hvis du har en gammel bil og en ny iPhone, så kan det sagtens tænkes, at din bil leverer for lidt strøm til at oplade din iPhone.

Det kan også tænkes, at det blot er et kabel, der i stykker. Så sørg for at prøve med forskellige kabler og forskellige mobiler, så du finder problemets rod.