5G internet – alt hvad du bør vide om fremtidens mobile internet

For de fleste er mobil bredbånd bare kun noget man forholder sig til, i forhold til om man har det eller ej.

3G teknologien muliggjorde langt større brug af internettet, når man var ude for hjemmet. 4G teknologien har givet os internet der næsten kan måle sig med det bredbånd vi har i hjemmet.

Det seneste stykke tid har der været snakket om det nye mobile internet – 5G.

Men hvad er forskellen på det nye og det gamle? Vi fortæller her alt hvad du bør vide om fremtidens mobile internet.

I artiklen forklares først det helt basale omkring 5G teknologien og forskellen til den teknologi vi har nu.

Længere nede i artiklen bliver det beskrevet, hvilke teknologier 5G formodentlig kommer til at indeholde.

Hvorfor har vi brug for en ny mobil internet teknologi?

Først og fremmest er der jo altid brug for forbedringer af teknologien.

Det mobile internet er en vigtig del af vores digitale infrastruktur, og når alle andre teknologier bliver ved med at avancere, så er det nødvendigt at vores infrastruktur også gør det. Her kan du læse mere om det nuværende mobile bredbånd.

Et af de største problemer med den nuværende 4G teknologi er, at der modsat det almindelige bredbånd er større forsinkelse (ping) på at sende og modtage data.

Dette er ikke det samme som download og upload hastigheden, men et spørgsmål om hvor lang tid det tager for at man sender en efterspørgsel til en server til at man modtager den.

En normal ping på et 4G netværk er på cirka 20 ms. Den nye 5G teknologi vil kunne bringe det helt ned til 1 ms.

Læs mere omkring “ping” i denne artikel.

1G, 2G, 3G, 4G og nu 5G og hvad så?

G’et der kommer efter det givne tal står for generation.

Det fortæller altså, at der er sket et markant skift i teknologi fra en generation til en anden. Inden for hver generation er der en række forskellige teknologier og heriblandt en række forbedringer.

For eksempel er 4G ikke det samme i EU som i USA.

Her bruger man forskellige teknologier til at levere en nogenlunde samme vare i forhold til download- og uploadhastigeheder, men også i forhold til forsinkelser (ping).

  1. Første generation af det mobile netværk muliggjorde at man kunne foretage opkald til hinanden.
  2. Anden generation gjorde at vi kunne sende SMS’er til hinanden.
  3. Tredje generation gjorde at vi kunne begynde at bruge internettet mobilt, dog særligt begrænset i forhold til det bredbånd man havde i hjemmene.
  4. Fjerde generation gav os en klar forbedring af tredje generations mobile netværk. Det gjorde at internettet i langt større grad var tilgængeligt mobilt. Dog stadig med ulemper i forhold til forsinkelse og hastighed.
Fact
NB: Nogle mener at 4G blot var en anden udgave af 3G, og derfor blot burde være døbt 3.5G.

Ikke desto mindre er der en markant forskel til 3. generation i forhold til brugbarhed, pris, hastighed og forsinkelse, som retfærdiggjorde navnet.

Femte generation (5G) har potentiale til at gøre det mobile netværk tilsvarende det bredbånd vi kender fra hjemmet. Det kan gøres ved en sammensætning af teknologier, der muliggør at man blandt andet skruer op for hastigheden og ned for forsinkelsen.

Sker dette, vil man formodentlig se en eksplosion af nye enheder der bruger det mobile netværk.

Se priserne på de forskellige nuværende 4G-net

NB: Priserne opdateres automatisk hver måned

Internet of things er med til at sætte efterspørgslen

Internet of things er begrebet for den udvikling der sker, når almindelige ting som køleskab, bil, lamper osv. bliver koblet til internettet. Det giver dermed de almindelige ting nye funktioner og øget tilgængelighed.

Internet of things er så småt begyndt at være en større og større del af vores liv og det bliver uundgåeligt en endnu større del de kommende år.

Dette sætter et større pres på vores internet. De fleste af tingene vil være koblet op til dit private hjemmenetværk. Men rigtig mange af tingene du tager med dig ud af hjemmet vil have brug for mobilnetværk.

Potentialet er kæmpe stort, men det kræver at vi har et veludviklet netværk.

En af de ting som 5G teknologien folk spår virkelig vil sætte gang i udviklingen af er selvkørende biler. Og netop her er det utrolig vigtig, at man har en hurtigt og stabilt netværk med en lav forsinkelse.

Særligt når det gælder en teknologi som selvkørende biler, er det nødvendigt med et bedre netværk.

Det er lidt en no-brainer, at det ikke går at selvkørende biler mister forbindelsen eller er et sekund forsinket om at modtage informationer.

Det kan i værste fald koste menneskeliv.

Hvad kan vi så forvente af 5G?

Selvom teknologien endnu ikke er færdigudviklet, så kan vi forvente at sammensætningen af teknologier kommer til at indeholde nogenlunde de teknologier vi beskriver længere nede i artiklen.

Hvis disse teknologier bliver en realitet, så kan vi forvente at 5G internettet bliver:

  • Mere robust – 5G netværket vil være markant mere stabilt end 4G netværket.
  • Hurtigere hastigheder og lavere forsinkelse – Med en forsinkelse (ping) på helt ned til 1 ms og en teoretisk maksimal hastighed på 20 Gbit/s (realistisk hastighed i starten vil være mellem 100 og 300 Mbit/s) vil dette netværk kunne måle sig med det bredbånd vi har i hjemmene. Og det vil være anvendeligt for fx selvkørende biler, Virtual Reality og meget mere.
  • Flere kan bruge det samme netværk – 4G netværket har begrænsninger i antallet af bruger på samme sted. Hvilket vi fx kan opleve til koncerter, festivaller og lignende. 5G netværket vil kunne klare helt op til én million enheder pr. kvadrat kilometer.

Alt i alt betyder dette, hvis udfaldet bliver som spået, at vi vil se meget mere til internet of things.

Langt flere almindelige hverdags ting vil kunne blive koblet til internettet.

Det kan blive en kæmpe skridt i udviklingen af nye teknologier, som kan være på linje med udviklingen af smartphonen.

Hvornår kan vi opleve 5G?

Allerede nu eksperimenterer man meget med 5G netværk, men det betyder ikke at lanceringen ligger lige om hjørnet.

I forhold til 4G var det jo heller ikke tilgængelig for alle i lang tid. Selv nu her er der en række områder i Danmark, hvor 4G stadig ikke er en mulighed.

Så der går formodentlig rigtig mange år før teknologien er tilgængelig for alle danskere uafhængigt af hvor man bor.

Men..

Fordi teknologien endnu ikke er udviklet, så kan man kun spå om hvornår at den bliver tilgængelig. De mest positive spådomme siger 2-5 år, men de mere negative siger 5-10 år. 

Men lad os håbe på at teknologien bliver klar inden for det kommende halve årti.

Hvad er 5G og hvad gør det specielt?

Dette er sværere at svare på end som så.

Eftersom 5G teknologien endnu ikke er fuldt udviklet kan vi kun nøjes med at se på den række af potentielle teknologier, der kan blive inkluderet i den samlede 5G teknologi.

De teknologier der formodentlig kommer til at udgøre 5G har hver især fordele, men også ulemper. Og som vi uddyber nærmere nedenfor, så er der potentiale for at teknologierne kan afhjælpe nogle af de ulemper der kan være.

Det gør netop at denne kombination af teknologier virker sandsynlig, hvis man kan få dem til at arbejde sammen.

Højere frekvens – millimeter bølger

Vi starter med denne teknologi, som formodentlig er indiskutabel om den bliver en del af 5G eller ej. For et af de større fremtidige problemer bliver spået til at være interferens mellem de forskellige signaler.

Hvis man kan huske tilbage til fysiktimerne i slutningen af folkeskolen eller fra tiden på gymnasium – så er en af bølgers egenskaber, at de kan lave interferens.

Fact
Når to bølger med samme frekvens (bølgelængde) rammer hinanden, kan der dannes interferens, hvilket betyder at bølgerne enten kan udligne hinanden eller forstærke.

Dette kan forstyre signalet.

Derfor ser vi allerede nu, at man sender mobilsignal på forskellige frekvenser. Ligeledes kendes det fra WiFi routere, hvor man er begyndt at kunne vælge mellem 2,4 GHz eller 5GHz.

Det er særligt nyttigt steder, hvor der er mange enheder der kører over samme frekvens. 

Det store problem med millimeterbølger er at de bliver meget letter forstyrret af bygninger, vægge, træer sågar regn osv. Det er selvfølgelig et kæmpe problem, som gør at man kun i begrænset omfang har brugt denne teknologi indtil videre.

Det nuværende mobilsignal udsendes som radiobølger på en frekvens under 6 GHz. Disse bølger er fra 10 cm og opefter lange.

Millimeterbølger er en teknologi, som sender signalet på en frekvens mellem 30 og 300 GHz. Disse bølger varierer fra 1-10 mm. deraf navnet millimeterbølger.

Små celler i antenner

Små celler er små let transportable miniatureudgaver af stationer, som ikke kræver meget strøm for at blive opereret. Disse kan bruges til at forhindre at signalet forsvinder ved at placere disse med en afstand på ca. 250 m. i storbyerne.

Teoretisk set vil man kunne have tusindvis af disse i de største byer.

kilde: rcrwireless

Disse små celler vil kunne danne et netværk, som kan kommunikere mellem hinanden.

Så at de kan sende signaler på forskellige frekvenser rundt i byen. Så man opdeler en by med forskellige frekvenser, for at undgå forstyrrelser. Hvis man bruger denne teknologi kan man også bruge samme frekvens forskellige steder i byen.

Smart når nu 5G mulighederne som fx. internetopkoblede biler kræver konstant signal uden udfald.

En stor ulempe ved denne teknologi er at den kræver mange af disse små celler, hvilket betyder at det bliver svært at sætte op i landdistrikterne. 

Omfattende MIMO

Denne teknologi massive MIMO (oversættelsen er min egen og diskutabel) gør det muligt at sende signal fra en station til op til 22 gange så mange enheder end det signal vi bruger i dag.

Vores nuværende signal har 12 porte pr. station til at klare det mobile signal. 8 porte til at udsende/transmittere og 4 til at modtage. 5G signalet vil kunne indeholde omkring 100 porte og dermed vil det kunne klare helt op til 22 gange så mange enheder.

Omfattende MIMO muliggør brugen af små celler, så man ikke skal have en station pr. 12 små celler, men i stedet pr. 100.

Stråleformning 

Denne teknologi (på engelsk beam forming) gør brug af millimeter bølgerne, hvilke muliggør denne teknologi. Stråleformning er en metode til at fokusere signalet i en retning, hvor 4G teknologiens radiobølge blot udsendes i alle retninger.

Dette muliggør at man kan rette signalet mod de særligt trafikkerede områder. 

Vi har tidligere snakket om problemet med interferens og brugen af omfattende MIMO vil betyde rigtig meget interferens, men det kan stråleformning afhjælpe.

Uden at gå for meget ned i detaljerne, da min viden ikke rækker dertil. Så kan stråleformning bruges til at lave individuelle pakker af data til enhederne. Og til at lave forskellige router, så man udnytter fx. byens terræn med bygninger. Hvilket ville være genialt ift. 5G, som jo skal være på hele tiden.

Det vil sige at man udnytte at signalet kan blive reflekteret af objekter, således at det i steder med mange bygninger vil kunne reflekteres, så det rammer den enkelte enhed.

Full Duplex

De nuværende 4G antenner har samme problem som de walkie-talkier nogle af os havde som børn. Nemlig problemet med at kun én kunne snakke af gangen. Forsøgte begge af gøre det, ville ingen af dem kunne høre hinanden.

Lidt på samme måde er 4G antennerene. Men til det kan man bruge Full Duplex teknologien. Uden at gå for meget i dybden med hvordan teknologien helt nøjagtigt fungerer (for dertil strækker min viden sig ikke).

Men teknologien gør, at hvis en antenne både skal modtage og transmittere et signal på samme tid, så kan denne teknologi meget hurtigt få de to signaler til at omgå hinanden og få dem på rette spor igen.

Det fungerer lidt som en rundkørsel, hvor de drejer modsat af hinanden kortvarig.

Det betyder at man via 5G vil kunne sende og modtage data meget hurtigere og dermed kunne nedbringe den forsinkelse, som der er på det nuværende 4G netværk.

Forsinkelsen (ping) vil kunne komme helt ned til forbløffende 1 ms. som vil kunne gøre det brugbart til alle mulige formål. Som fx selvkørende biler og mere krævende teknologier som fx Virtual reality og meget mere.

Josua Poulsen

Jeg interesserer mig meget for alle typer teknologi. Til dagligt er jeg ved at færdiggøre mit speciale i statskundskab og jeg har derfor en særlig interesse for at Danmark skal følge helt med på den teknologiske front. Jeg ser alt hvad jeg kan om det nyeste mobilteknologi, computere med mere på Youtube. Så hvis du har spørgsmål eller brug for et råd, vil jeg meget gerne være behjælpelig med en semi-professionel rådgivning.

Lignende artikler