Mobil data vs. almindelig internetforbindelse til hjemmenetværk

I denne artikel vil vi se nærmere på, hvor godt det virker, at benytte mobilt bredbånd som primært hjemmenetværk. Jeg beskriver nedenunder fordelene for alm. bredbånd og mobilt bredbånd.

Hvordan håndterer mobilt bredbånd flere computere?

Svaret kan muligvis fremkomme tvetydig, men ikke desto mindre er det afhængig af dine formål med internettet. Svaret er derfor både at mobilt bredbånd håndterer flere computere dårligt og fint. Lad os uddybe…  For langt de fleste almindelige familier, vil det ikke være nogen god løsning. Det skyldes, at de nuværende internet behov dækker en lang række områder, som kræver hurtig internetforbindelse. Ikke alene vil det mobile bredbånd som regel være langsommere, både i upload og download, end almindeligt bredbånd. (Du kan dog godt få hurtigt mobilt bredbånd, men det koster ekstra). Forsinkelsen (ping) vil altid være højere end ved almindeligt internet (fibernet og bredbånd). Det betyder, at det mobile bredbånd vil være en anelse dårligere på en række områder:

  • streaming
  • gaming
  • download
  • upload
  • online backup
  • o.s.v.

For de fleste er det dog ikke noget man bemærker. Det er særligt gamere, som vil bemærke det, da Ping-tiden her er meget vigtigt. office-583839_640 Skal forbindelsen håndtere flere computere – igen, så handler det om de opgaver du/i vil udføre. Skal du bare tjekke email, Facebook, se lidt Youtube clip, se nyheder o.s.v. så er det mobile bredbånd ganske udmærket til flere computere. Disse opgaver kræver ikke en lynhurtig internet hastighed (eller en meget lav ping-tid), og derfor fungerer det mobile bredbånd ganske fint til denne type opgaver.

Den nemme løsning med mobilt brebånd

Den bedste løsning til til flere computere vil være at købe en mobil forbindelse, der er hurtig i både download og upload hastighed. Det er muligt at koble flere computere til den samme USB-modem og mobiltelefon, men den bedste løsning er 4G WiFi. Alt afhængig af hvilken udbyder du har, og hvilken modem-fabrikant de benytter, koster et mobilt WiFi modem 500-1000 kroner. Læs mere her om modems. Men typisk kan du fint klare dig med at købe et mobilabonnement med stor datapakke eller et tilsvarende abonnement på mobilt bredbånd, og så smide dette simkort i en gammel smartphone, som kan ligge permanent i opladeren og fungere som internet-hotspot. På den måde, får du en billig løsning, og mange af de nyere abonnementer på mobilt bredbånd har i dag op til 1.000 GB data til en fast lav pris. home-office-569153_640

Priserne er meget forskellige!

Udbydere af alm. internet

Tip: Se flere kolonner ved at tippe mobilen

*inkl. oprettelse, fragt, gebyrer og evt. rabat måneder

(Links åbner i nyt vindue)

Udbydere af mobilt bredbånd

Tip: Se flere kolonner ved at tippe mobilen

*Inkl. oprettelse, forsendelse og ALLE begyrer

Fordelene ved bredbånd

Der findes forskellige versioner af det vi her kalder almindeligt internet. Med almindelig skal det forstås som det stationære bredbånd, altså en modsætning til den mobile internetforbindelse via mobildata. De forskellige typer har forskellige egenskaber i forhold til hastighed, pris o.s.v. Det går vi ikke i dybden med her, men ønsker du at blive klogere på de forskellige typer vil vi henvise dig til indlægget  bredbånd vs. fiber: hvad er forskellen?. De mest iøjnefaldende fordele ved et hjemmenetværk fremfor mobilt bredbånd er, stabilitet, pris, hastighed og dataforbrug. speeding-car-1175932-639x284 Stabilitet bør være helt central i valget. På trods af at nogle oplever in-stabilitet med deres almindelige forbindelse, så burde det ikke forekomme. Problemet ligger derfor ved din udbyder, som bør rette den fejl. Prisen for almindelig kablet internetforbindelse er som regel helt fast. Den svinger ikke afhængigt af dit forbrug, og den hastighed du har betalt for, er den du bør opleve hele måneden igennem. Hastigheden vil alt andet lige være hurtigere end det mobile bredbånd. Kun nogle få mobile pakker lover hurtigere internet end det de langsomste almindelige internetabonnementer lover. Hertil skal man også medregne, at det mobile interent er afhængig af signalstyrken. Dataforbruget er ved en almindelig kablet forbindelse er stort set aldrig begrænset. Modsat det mobile bredbånd sker der ingen ændring ved pris eller hastighed, hvis du bruger over en given mængde data. Det vil sige at det gør denne løsning til den mere ideelle som hjemmenetværk, hvis i er mange der skal bruge netværket, og hvis i ønsker at bruge det til datakrævende opgaver såsom streaming, gaming, online backup eller downloading.

Fordelene ved mobil forbindelse

Generelt kan man sige, at den helt store fordel ved det mobile bredbånd er, at det ikke er stationært. Du kan tage det med når du flytter, i sommerhuset, kolonihaven, båden o.s.v. Det giver selvfølgelig en kæmpe frihed i forhold til det stationære internet. Med differentieringen på det stationære og det mobile, tænker jeg ikke på bærbar vs. stationær computer. Det er udelukkende et spørgsmål om du kan tage din trådløse forbindelse med dig ud af hjemmet. De mest iøjnefaldende fordele ved mobilt bredbånd er mobilitet, pris, kan leveres hvor almindeligt internet ikke kan og bedre teknologi end tidligere.  notebook-405755_640 Mobiliteten for det mobile internet er en af de vigtigste grunde til at købe det. Selvom at denne artikel har fokus på hjemmenetværk, er det alligevel en væsentlig egenskab, som bør gå med i overvejelserne omkring hjemmenetværk. Prisen for det mobile internet er større end for det stationære, medmindre du ønsker en datapakke eller hastighed, der kun kan bruges til det mest basale. Hvis det er tilfældet kan det mobile internet være billigere end det stationære. Internet, hvor ingen andre kan levere. Det er et mindre og mindre problem. Ikke desto mindre, er der stadig steder i landet, hvor man ikke kan få almindeligt internet. Her er det ideelt at anskaffe sig mobilt bredbånd. Problemet er dog, at der ofte er sammenhæng mellem steder man ikke kan få almindeligt internet og steder med dårlig 3G og 4G forbindelse. Bedre teknologi end tidligere gør at mulighederne ved det mobile internet er større. Man har mulighed for løsninger, som minder meget om almindelig internetforbindelse som hjemmenetværk. Flere personer har mulighed for at bruge det samme mobile netværk – det kræver ganske vist en hurtig forbindelse.

Opsummeret

Det leder os frem til hvilke overvejelser du bør foretage, før du vælger det ene over det andet som hjemmenetværk.

  • Pris – Skal du bruge internet til almindeligt husbehov, vil den billigste løsning alt andet lige være en kablet forbindelse. Fungerer dette ikke optimalt, eller har du kun brug for internet til at tjekke mail, Facebook og lignende kortvarrigt, så kan det være billigst at købe mobilt bredbånd.
  • Antal brugere. Hvor mange der skal bruge netværket er afgørende for, hvad du bør vælge. Det er nemlig afgørende at have en hurtig forbindelse, hvis flere skal benytte sig af netværket som hjemmenetværk. Men igen, hvis I kun skal tjekke mails, og ikke game, streame osv. samtidig, så er mobilt bredbånd fint.
  • Hastighed – Har du brug for hurtig upload og download hastigheder? Så er det mobile internet ikke altid løsningen.