Hvilke bredbåndsudbydere kan jeg få på min adresse?

Der er meget stor forskel på hvilket produkt de enkelte internetudbydere kan levere til din adresse – alt afhængig hvor du bor geografisk.

I denne artikel hjælper vi dig til at tjekke hvilke udbydere du kan få – på din adresse!

Lad os komme i gang.

Nedenfor er en liste af de mest kendte udbydere af bredbånd, og ved at vælge linket under de forskellige logoer, kan du gå direkte til en side, hvor du kan indtaste adressen, og med det samme se hvad de kan tilbyde (eller ikke tilbyde).

Hvilke bredbåndsudbydere kan jeg få på min adresse?

Vi har angivet ud for hver udbyder, hvilke typer internet de forskellige udbydere kan levere:

  • Internet via telefonstikket (også kaldet ADSL)
  • Internet via kabel TV (COAX)
  • Fibernet

Således er det let og overskueligt for dig at se, om du måske allerede har adgang til den enkelte type i hjemmet, eller om det kræver at få gravet internetkabler ned.

Længere nede i artiklen er forskellen mellem de forskellige kabler beskrevet.

Yousee 

>> Tjek din adresse på denne side hos YouSee

  • Internet via telefonstikket (ADSL)
  • Internet via kabel TV (COAX)
  • Fibernet

Yousee som er under TDC group er TDC’s produkt til private. De kan levere internet gennem alle tre typer kabler og stort set alle dansk adresser har mulighed for at bruge en eller flere typer af deres kabler.

Fullrate 

>> Tjek din adresse på denne side hos Fullrate
(Scroll en smule ned og indtast din gade og husnummer)

  • Internet via kabel TV (COAX)

Fullrate fokuserer på at levere end produkt der er særligt konkurrencedygtig på prisen.

De har flere forskellige typer abonnementer som varierer på pris og hastighed.

Hiper

>> Tjek din adresse på denne side hos Hiper

  • Internet via telefonstikket (ADSL)
  • Internet via kabel TV (COAX)
  • Fibernet

Hiper kan levere til stort set alle danskere og kan levere både ADSL, COAX og fibernet. Alt sammen med hurtige forbindelser til en fornuftig pris.

Hiper startede som et lavprisselskab, og er i dag opkøbt af TDC. De opererer også på TDC’s netværk, så det giver god mening. Hiper dækker store dele af landet, så det er et godt sted at starte med at tjekke din adresse, da de er en billig mulighed for at anvende TDC’s gode netværk af kobber-kabler og fiber-kabler.

Kviknet 

>> Tjek din adresse på denne side hos Kviknet

  • Internet via telefonstikket (ADSL)
  • Internet via kabel TV (COAX)

Kviknet er en forholdsvis ny spiller på markedet. Her tilbyder man kun en type abonnement pr. type internet. Hastigheden er den maksimale af hvad din adresse kan trække via TDC’s kabler.

På den måde er minder Kviknet meget om Hiper, da de også anvender TDC’s netværk i det meste af landet.

Stofa

> Tjek din adresse hos Stofa på denne side
(scroll lidt ned og tryk på “tjek din adresse” så popper adresseindtastningen op)

  • Internet via kabel TV (COAX)
  • Fibernet

Stofa er især kendt i storbyerne og gennem antenneforeninger. De leverer både COAX og fibernet, men er til gengæld ikke særligt til stede i landdistrikterne. De er en af Danmarks ældste udbydere af internet, og har i flere år ligget helt i toppen af Netflix’ test af bredbånd og fiber.

Telenor

>> Tjek din adresse på denne side hos Telenor

  • Internet via telefonstikket (ADSL)
  • Internet via kabel TV (COAX)

Telenor leverer både forbindelser gennem telefonstik og COAX og er derfor tilgængelig for de fleste danske adresser. Dog er hastigheden på deres produkter lidt lavere end flere af konkurenterne. Prisen er også højere, og derfor bør du starte med at tjekke din husstand hos de øvrige udbydere.

 

Se priserne på udbyderne her (opdateres hver måned)

Her kan du tjekke priserne. Bemærk at denne oversigt ikke tager højde for hvor i landet du søger fra. Du skal således selv tjekke hos udbyderne, om de kan levere en forbindelse på din adresse. Det kan du let gøre ved at klikke over til dem. Du kan tjekke adressen direkte på den side du lander på ved at klikke ud for udbyderne.

Bemærk også at nogle udbydere vil kunne levere en forbindelse til din adresse, men det betyder ikke at du kan få alle de hastigheder der er listet i oversigten nedenfor. I nogle områder kan man kun få langsomme fobindelser hos en udbyder, mens andre kan tilbyde højere hastigheder.

Så du må tjekke din adresse hos udbyderne ved at klikke over til dem.

NB: Priserne er inkl. oprettelse, fragt, rabatter, tilbud osv.

Priser på bredbånd

Du kan vælge antal Mbit download med slideren nedenfor. Dermed kan du sortere de langsommeste forbindelser fra, hvis du ønsker det.

Tip: Se flere kolonner ved at tippe mobilen

Priserne er inkl. oprettelse, fragt, gebyrer og evt. rabat måneder

Som du kan se er der meget forskel på priserne. Men det er ikke alle udbydere der kan levere på din adresse. Det er heller ikke sikkert at kablerne til din adresse kan trække alle de hastigheder der er listet. I nogle områder er der langt til nærmeste internetcentral, og så falder hastigheden.

Dette gælder kun for bredbånd – ved fibernet (se nedenfor) kan du altid få alle hastigheder, hvis leverandøren kan levere på din gade. For fibernet leveres via lyslederkabler, og her er der ikke noget tag af data over lange distancer.

Priser på fibernet

Her kan du ligeledes sortere efter hastighed med slideren i toppen af listen.

Tip: Se flere kolonner ved at tippe mobilen

Fibernet er altid den hurtigste forbindelse med bedst stabilitet. Men det er ikke tilgængeligt i alle byer i Danmark, selvom der arbejdes hårdt på at grave fiber ned flere steder.

3 Typer af fastnet internet

Der findes en række forskellige løsninger, hvor de hurtigste løsninger er begrænset til de færreste og de langsomste er tilgængeligt for alle – så længe man har adgang til et fastnet telefonkabel.

Typen af internet definerer hvor hurtig internet man kan få.

Følger man de enkelte udbyders guide, hvor man kan indtaste sin adresse. Så kan de fortælle hvor hurtig internet man kan få.

Typen af internet definerer ikke nødvendigvis prisen. Nogle gange kan langsom internet et sted koste noget nært det samme som en hurtigere vare et andet sted.

1) Internet gennem telefonstik (ADSL)

Internet gennem telefonstikket er det de fleste kender fra dengang man begyndte at få internet i hjemmene. Helt generelt, forbindes du via telefonstikket, hvilke stort set alle huse i Danmark har.

Denne type internet har dog visse begrænsninger.

Det gælder særligt hastigheden, men derudover kan du ikke få TV-signal gennem samme kabel.

Den normale hastighed for internet gennem telefonstikket er på ca 10-20 Mbit/s. Men forbindelsen kan trække op over 150 Mbit/s. Det er dog langt fra alle hustande der kan komme op i disse hastigheder.

Pair bonding er en løsning til de som gerne vil have en hurtig forbindelse, men ikke har adgang til andre typer end ADSL.

Ved pair bonding får man en ny type router der kan have to ADSL kabler tilsluttet. Det er desværre ikke alle udbydere der tilbyder denne løsning.

2) Internet gennem kabel TV (coax)

Denne type forbindelse er ikke mulig for alle selvom man har et antennestik. Som regel er det kun tilgængeligt for boliger der er en del af antenneforeninger.

Hvis man har kabel TV i hjemmet er det tilgængeligt.

Coax forbindelsen er generelt hurtigere end ADSL forbindelsen.

Normale forbindelser af denne type er på omkring 40 Mbit/s download, men coax forbindelsen kan trække en hastighed på helt op til 300 Mbit/s.

De fleste danske udbyder tilbyder dog maksimalt 100 Mbit/s download.

3) Internet gennem fiberkabler

Denne type internetforbindelse kræver et helt særligt fibernetkabel, som efterhånden er blevet mere tilgængeligt. Det er dog stadig de færreste danskere som har mulighed for denne type forbindelse.

Særligt storbyerne er bag efter i forhold til dette.

Her kan du se kort over fibernet i Danmark fra de forskellige udbydere.

En af grundene til det kan være at det er mere besværligt at grave kabler ned i byerne og at en stor del af beboerne i storbyer har adgang til internet gennem antennestikket (coax forbindelse).

En normal fiberforbindelse i Danmark ligger på 1000 Mbit/s download, men du kan få helt op til 5000 Mbit/s download.

Hvor hurtigt fibernet er der på min adresse?

Fibernetkablerne er lavet som det man kalder for en synkron forbindelse. Det vil sige at hastigheden er den samme for upload og download.

Dataene går ligeså hurtigt og i samme pakkestørrelser begge veje i fiberkablerne. Dvs. at hvis du har 100 Mbit fibernet så betyder det typisk, at du både har 100 Mbit upload og download.

Fibernethastigheder starter typisk ved 100 Mbit og kan ofte være 1 Gbit (1.000 Mbit) eller endda endnu højere. I de fleste fiberkabler kan der let trækkes 10 Gbit (10.000 Mbit), så din hastighed afhænger i mindre grad af din adresse og hvor i landet du bor.

Enten har du hurtigt fibernet eller også har du slet ikke fibernet. Der er nemlig ikke ret meget tab af data gennem fiberkablerne, da datapakkerne sendes via lysleder-teknologi. Når dataene sendes via lysleder går det med lysets hastighed og med et minimalt tab undervejs.

Det betyder derfor ikke meget at du bor i en lille by, på landet, i et sommerhus eller andre steder hvor der kan være langt til fibernetudbyderens central.

Ved almindelig bredbånd derimod, varierer hastigheden meget ift. hvor langt du er placeret geografisk fra den nærmeste internetcentral.

Er der fibernet i min by?

Hvis du vil undersøge, om der er fibernet i din by og på din gade, skal du starte med at klikke over til fibernetudbyderne via links’ne i toppen af artiklen. (Hop op til disse links).

Hvis der ikke kommer nogle muligheder frem på din adresse, så kan du prøve at undersøge om nabogaderne har fibernet.

Det kan du gøre på to måder:

  1. Indtast nogle nærliggende adresser på udbyderens hjemmeside, og se om de kan levere internet det.
  2. Kør en gur rundt i dit lokalområde og tjek, om der stikker gule plastikrør op ad jorden ud for hver adresse.

Der vil typisk være små gule rør, som stikker op af jorden, hvis der er trukket fibernetkabler langst en vej. Disse små rør er synlige ved de adresser, der har gjort klar til fibernet, men hvor der ikke er trukket fiberkabler de sidste meter ind til huset.

Hvis du finder disse gule rør betyder det, at der er fibernet i nabolaget.

Så skal du blot finde ud af hvilken fiberudbyder, der har gravet fiber ned i området. Herefter kan du tage kontakt til udbyderen, og forhøre dig om en pris.

Her kan du se hvad en installation koster hos hver af fibernetudbyderne.

Hvornår kommer der fibernet i min by?

Hvis der ikke er fibernet i din by (tjek i toppen af denne artikel), så kan du søge efter tilskud til internet sammen med dine naboer. Det kræver dog, at I ikke har adgang til en anden type internet (bredbånd via telefonkabler eller kabel-TV). Det kan I tjekke ved at indtaste jeres adresse hos alle internetudbyderne én efter én.

Hvis ingen af udbyderne servicerer jeres lokalområde, kan I søge tilskud hos statens bredbåndspulje. Men det kræver, at I har undersøgt alle mulighederne først, for det tager noget arbejde at lave ansøgningen. Her kan du læse mere om at ansøge midler hos bredbåndspuljen.

Der er afsat rigtig store beløb af til at udbrede hurtigt fibernet til udkantsdanmark i 2019. Hele 100 millioner til 2019, og i 2020 bliver det formodentlig et endnu større beløb.

Det er planen, at der skal etableres nye fibernetforbindelser til en række mindre byer og områder over de kommende år. Hvis der endnu ikke er fibernet i din by, er det formodtlig under planlægningsface eller ved at blive ansøgt.

Hvorfor kan jeg ikke få stabilt internet?

Internetudbydere har begrænsninger i form af kablerne.

Det er ikke alle steder i landet der er nedgravet kabler. Men langt de fleste byer har mindst en eller to internetudbydere, så det er vigtigt at tjekke sin adresse hos alle udbyderne.

Særlig når det gælder fibernet har flere af selskaberne naturlige begrænsninger. Det hænder, at folk bliver spurgt af en given udbyder, om de vil være med til at investere, således at deres område kan få fibernet.

Der laves jævnligt forespørgsler fra fibernetudbyderne, ved at de lægger en seddel i folks postkasser. Her bedes man tilkendegive, om man er interesseret i at købe fibernet, hvis kablerne graves ned.

Når der er nok tilkendegivelser, kan det betale sig at nedgrave fiberkablerne. Så påbegyndes arbejdet med nedgravningen typisk efter nogle måneder.

Det kræver som regel, at der bliver gravet kabler ned.

Dette betyder dog ikke automatisk at du bare kan skifte til en anden leverandør. Normalt kan selskaber leje sig til at kunne bruge kablerne fra hinanden.

Men det kræver også, at selskabet har en internetcentral i området. Dette giver dem selvfølgelig en ekstra omkostning, så de er som regel kun villige til det, hvis det kan give positive tal på bundlinjen.

Dermed også sagt, at der skal være en del kunder i et område eller i hvert fald et potentiale.

Hvad hvis jeg bor i et boligforening?

Ved boligforeninger er det typisk Stofa der leverer internet. I nogle tilfælde er det også Waoo.

Her skal der ansøges på vegne af hele boligforeningen, og forhandles en fælles aftale for alle adresserne i boligforeningen. Dermed kan I få en god pris, men I er også bundet til at vælge en fælles løsning.

Hvis du ikke synes hastigheden i opgangen eller lejligheden er optimal kan du suppler med mobilt internet.

Med mobilt internet kan du lave din egen forbindelse via en mobil, en tablet eller et mobilt modem. Det er også muligt at få en USB-dongle, som kan stikkes direkte i din computer. Dermed får du typisk en rigtig fin forbindelse, og du er ikke afhængig af at skulle dele med de andre i opgangen.

Her kan du læse mere om mobilt bredbånd. Det er ofte en god løsning, og jeg sidder ofte og arbejder på min forbindelse via mobilen. Der er sket rigtig meget på dette område de sidste par år, og her i 2019 har mange udbydere helt op til 500 Gb data, som er ekstremt meget data.

Der er også en enkelt udbyder med ubegrænset data (se linket ovenfor).

Josua Poulsen

Josua er Android-nørden på teamet. Han kører pt. på en OnePlus 6 mobil. Han tester konstant nye mobiler, headphones og andet godt tech. Han skriver også en stor del af indholdet om internet- og mobilmarkedet.

Lignende artikler