Hvad er en Router? Funktion, Opsætning + Nem Forklaring

Hvis du er i gang med at opsætte eller undersøge din internetforbindelse, er du sikkert stødt på din router. Den lille boks der hjælper dig med for trådløst signal ind i huset.

Hvad er en router? En router er den boks, der modtager og sender informationen mellem Internettet og din computer. Den er ofte trådløs, så I kan koble mange enheder på uden kabler. Du modtager typisk en router fra internetudbyderen, når du køber en internetforbindelse.

Lad os se lidt nærmere på hvad routeren kan og gør.

Forklaring af router opsætning og funktion

Hvordan virker en router?

Kort sagt forbinder en router de forskellige enheder, der koblet på et netværk.

Digitale informationer sendes i små “datapakker”, og det er routeren der bestemmer og styrer hvor de forskellige pakker sendes hen. Den er så at sige bindeleddet mellem de forskellige enheder på netværket. Og her taler vi i dag er mange forskellige enheder:

Hver enhed på netværket har en IP adresse, som på mange måder minder om en adresse som vi kender det fra vores eget hus. Når der så kommer en pakke forbi routeren, tjekker den hvilken IP adresse den skal sendes til.

På en lidt forenklet måde kan man sige at routeren er lidt ligesom en kurer service.

Det hele foregår så hurtigt, at du ikke når at opdage at pakkerne sendes. Det føles som om at de faktisk ikke sendes, men blot er på den anden enhed med det samme.

Hver gang du kigger på en hjemmeside, downloader en mail, eller uploader nogle data til nettet, skal disse data omkring routeren. Den holder styr på det hele, og via modemet koblet den sig på det store internet.

Hvad er en TRÅDLØS router?

En trådløs router er en router, hvor du kan koble enhederne på uden at bruge et kabel.

Du kan altid koble et internetkabel direkte til dit modem fra din computer. Men normalt vil du altid bruge den trådløse forbindelse, som en trådløs router hjælper dig med at lave. Det er dog vigtigt at kunne kable sig på direkte, fx når du skal tjekke din internethastighed.

Den trådløse router fungerer på den måde, at den udsender internetsignalet trådløst. Dermed kan du koble mobiler, tablets, og computere (med trådløst netværkskort) direkte på det trådløse netværk.

Lidt teknisk fortalt, er den trådløse router kombinationen af en router og et trådløst Acces point. Du kan læse mere her om hvad et Acces-point er. Denne boks skal du bruge, når du skal forlænge rækkevidden af det trådløse internet. Det er rigtig smart når I er mange i husstanden. Eller når du skal koble kælderetagen eller førstesalen på det samme internet, som du har i stueetagen.

Sådan opsætter du en trådløs router

Vi har lavet en separat guide til hvordan du hurtigt og let opsætter trådløst netværk i din husstand. Det er ikke så vanskelig som det lyder, og det kan typisk klares på en halv times tid.

Det kræver blot at du har styr på hvad et modem og en router er. Det har du når du har læst denne artikel.

Hvem er koblet på min router?

Det er vigtigt at du holder din kode til din router hemmelig for alle andre end personerne i husstanden.

Af og til vil der naturligvis komme gæster forbi, som lagrer adgangskoden på deres digitale enheder. Derfor vil der over tid være flere og flere, som kender jeres kode til netværket.

Her er en guide til hvordan du ser hvilke enheder der er koblet på dit netværk.

Det er vigtigt at vide, da det er dig som ejer af internetforbindelsen, der har ansvaret (juridisk set) omkring brugen af forbindelsen.

Hvad er forskellen på en router og et modem?

Hvad er forskellen på en router og et modem? Et modem kobler husstanden på internettet. Det er denne boks, der kobles på selve internetforbindelsen. Routerens funktion er at skabe et trådløst internet, og den kobles direkte ind i modemet. Ofte er de to funktioner samlet i en enhed.

Når du skal koble din computer på internettet er der to apparater du skal bruge: Modem og Router. Tit og ofte er de to funktioner bygget ind i den samme dims, og så behøver du naturligvis ikke to forskellige bokse.

Lad os dykke lidt mere ned i hvad forskellen er på en router og modem.

Din første berøring med en internetkablerne langs vejen er dit modem. Det er her din husstand kobles på internet forbindelsen, uanset om det er fibernet eller bredbånd. Ordet “modem” kommer af ordet “modulation, som betyder at modemet laver dine data om til digitale data, så de kan kommunikeres digitalt. Du kan læse mere her om hvad et modem er.